Nå, men i dag skal vi have en kursusdag på arbejde. Det er både spændende og relevant, og jeg er komplet enig med budskabet. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.
Jeg kan dog godt have et helt generelt problem med at tage konsulenter alvorligt (undskyld, konsulenttyper) og da der i fredags gik vilde rygter om, at vi skal spille rollespil følte jeg en snert af panik. Jeg ved ikke, om det er sandt, men jeg ved at så begynder det at kamme over for mig. Det er simpelthen fysisk umuligt for mig, at tage den slags seriøst.
Jeg har derfor hele aftenen i går vaklet mellem to taktikker. Hvis det nu bliver relevant.
Den ene er Lars Krimi vinklen. Det er mit livs chance for at vise hvad jeg dur til. Jeg vil lade som om jeg er på tv, og hver gang jeg kikser min store unikke mulighed for at vise talenterne frem vil jeg råbe DET SKER BARE IKKE LARS KRIMI!! Vi klipper det, vi klipper det ud! Jeg prøver igen!
Jeg glæder mig allerede til at mime svingdøren når jeg forlader lokalet.
Den anden vinkel jeg kunne antage for at overleve er The Office. Tage det hele dødalvorligt, tage notater om alt og skælde mine kolleger ud, når de fniser a la Garreth, eller overtage scenen og være klogere end underviserne a la David Brent i afsnittet Training, sæson 1, uk versionen. A good idea is a good idea FOREVER. Vil jeg sige.
http://www.youtube.com/watch?v=arhF6OV1BuQ
Nå. Men der er jo stadig muligheden for, at vi ikke skal lave rollespil…
Klart David Brent-tilgangen! Har du en guitar? 😉
Nej, men jeg har en fløjte inde på kontoret…
Jeg har heller aldrig kunnet tage det seriøst. Især ikke i folkeskolen hvor vi havde om stoffer. Jeg synes du skal påtage dig rollen 200% og ikke vige fra den. Heller ikke bagefter
Haha, @Konen – det er nemlig den perfekte løsning. En anden mulighed er at give udtryk for at du på ingen måde forstår, hvad der foregår og hele tiden stille gode spørgsmål ind til din karakter.
Vi havde personaledag for 14 dage siden. Der var konsulenttyper en masse, og især kom der en overkonstabel eller sådan noget, der skulle lære os at le. Seriøst??? Vi skulle have 1½ times latter-kursus… Men så sagde han heldigvis at vi udløser mange vigtige endorfiner både af at le og at græde, og så kom tårerne som om de var betalt for det. Jeg endte med at sidde ude i solen ved siden af Han (Helsingør) og kigge på solblink i vandet. Tårerne svandt, men jeg er sikker på at der også udløses helt vildt mange endorfiner ved at sidde et rart sted i solen og se på noget pænt.
Så hvis du ikke orker at spille skuespil, vil jeg klart anbefale latter eller tårer – whatever er lettest for dig 🙂
Glæder mig til at høre om kurset 🙂
Havde helt glemt alt om Lars Krimi, nu har jeg ondt i maven af grin 🙂
Kom aldrig rigtig igang med the office, kan se at det er en fejl!