Ynkeligt

Som en total nybegynder, som en kliché taget ud af en dårlig film, gik jeg og tudede på vej til arbejde. Det regnede, jeg frøs, min kæreste er dum og jeg hørte stings How fragile we are, på iPod'en. Det skulle jeg ikke have gjort.

Vel fremme kunne signe, min søde kollega, jo godt se, at den ikke var helt fin i kanten. ALT det vand kunne ikke bare være regn. Men hun kender det også, for – endnu en kliché – hun har selv været der. Hendes datter er 2 mdr ældre end klara og hedder sara. Hendes kæreste er også grafisk designer. Hendes kæreste kan heller ikke tale om sine følelser, elsker hende heller ikke mere og ER allerede flyttet. Har faktisk spurgt hende, om vi mødre og børn ikke burde finde vores eget sted. Nå, men så fik jeg tudet lidt mere dér også.

Hun siger også mange fornuftige ting, så som at jeg ikke kan ændre på ham. Jeg kan ikke ordne ham og få ham til at blive fornuftig og normal og alle de andre ting jeg har behov for. Jeg kan kun tage mig af mig selv, og jeg må være opmærksom på, hvor langt jeg vil gå. Hvor meget jeg vil være med til. Og at jeg ikke engang kan forklare ham, hvordan hans/vores/mit liv ville kunne blive så meget nemmere, at hvis han nu kunne give mig tryghed, så kan jeg give ham frihed – hvor når jeg prøver at forklare ham det, så lyder det som om jeg taler ned til ham.

Det kan jeg godt se, men på den anden side, er det svært ikke at tale ned til en som er så naiv og umoden. Han ER jo for fanden en idiot. Lige meget hvad jeg siger, vil det lyde som om jeg ved bedre end ham – fordi det GØR jeg! Så enden på det bliver at jeg ikke gider sige mere overhovedet.

Klara og jeg tager til fyn mandag. Og stod det til mig, så kom vi ikke tilbage. Men arbejde skal jeg jo, så indtil videre bliver det bare over påsken. Så kan han få sin elskede frihed. Men det har vi jo ligesom prøvet før, og jeg vil gerne allerede nu forudsige, hvordan det vil gå: han kommer til at sidde hjemme, foran sin bærbare, hver eneste dag. Vil han ringe til nogen af de venner han påstår han savner? Nej. Vil han gå ud og drikke en øl og more sig og nyde at ingen forventer ham hjem på noget skrækkeligt bundet tidspunkt?? Nej. Det vil han ikke. Og jeg er dødtræt af at få skylden for alting, når han selv er så pisse lad og ikke tager en skid initiativ.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Ynkeligt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.