Jeg vil trække en vinder af krimien Alex.
Men først, vil jeg fortælle noget om, hvordan man vinder på målrettethed. For nogle uger siden, begyndte Agnes pludselig at tale om, at hun gerne vil i Zoo. Vi har været der før, ofte, men det er ved at være et stykke tid siden. Og nu vil hun altså igen.
Vi siger ja da, naturligvis, det må vi lige se på. Og så går tiden, som den jo gør, i verden generelt og i børnefamilier i særdeleshed.
Så dukker den her tegning op.
Ja, vi er enige. Et vink med en vognstang. Men roser den bare og siger “nu må vi da også snart afsted… Barnet ved jo ikke hvor mange ben en elefant har??”
Men tiden går. Så får vi dagbøder. Dummebøder.
Men vi handler ikke.
Så kommer dette dybt følte, lige ud af posen formulerede brev. I morges.
Og som om skæbnen lytter, får Kristoffer samme dag et tilbud fra sin fagforening, om en aftentur i zoo. Sig godnat til dyrene. Gratis for børn, meget billigt for voksne. Så hun vandt på stædighed og timing og vi skal snart i zoo. Billetten er købt.
En anden der vinder på udholdenhed er Konen. Gennem år og flere blogs og alle børnene har hun kommenteret og læst. Så tillykke! Den første kommentar bliver stort set aldrig trukket ud ved lodtrækning, så denne her vinder du på stamina. Krimi Alex er din, for alle de første kommentarer. Du har fortjent det.
Sådan en målrettethed er da ikke til at stå for! Agnes er sej 🙂 Og tillykke til Konen
Åh, men det er så uventet. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, der er så mange der har bidraget til jeg står her i dag.
Julie… Julie, uden dine utallige bog-giveaways ville jeg slet ikke have mulighed for at udleve min kommentar-trang. Og uden dig ville jeg ikke stå med denne bog i hånden nu (eller, om X antal dage når den kommer med posten)
Arbejdsløsheden må også nævnes, da jeg ikke ville kunne tjekke mit blogfeed så ofte uden den.
Sidst, men ikke mindst, min familie. Uden dem… uden… snøft… undskyld… uden dem ville jeg aldrig føle trang til langtrukne toiletbesøg i fred bag låst dør, med tid til bloglæsning.
Tak. Mange, mange tak. Det er stort.
Jeg sender den videre når jeg er færdig. Har du min adresse liggende?
Jeg er glad for du tager det alvorligt Karen 🙂 jeg har ikke noteret mig din adr ud over byen, så send hellere! Tak.
Åhr, og så om natten, så bli’r ZOO da ikke bedre. Rigtig go’ pinse til jer alle. 🙂
Jeg mødte engang en fyr som fortalte, at hans mor også havde været ultramålrettet. Hun ville have en hund og derfor skrev hun sedler med “Jeg vil have en hund” som hun placerede ALLE steder (mellem tallerkenerne, i møblerne, i bøgerne – alle steder hendes forældre rodede med ting) indtil hun fik en hund. (man kan sige, at hvis pigen i et halvt år har besværet sig med at skrive sedler og placere dem rundt omkring, så er det en lille sag at skulle gå tur med en hund)
Haha, jeg husker godt bøder fra min tid som børnehavevikar – nøj, jeg fik mange. Af den ulæselige slags B-)
– Anne