100 år med kampdag

Tillykke med det!

Dengang Klara var lille og hidsig og sur og skreg virkelig meget, sagde min veninde Nina, at Klara sikkert ville blive en rabiat kvindesagsforkæmper. Selv om det nok mest var noget Nina sagde, fordi Klaras tendenser ind i mellem gik ud over Ninas dreng, Erik, så tror jeg faktisk der er noget om det. Hun kunne godt ende der. Hun er i hvert fald lige så hidsigt allergisk overfor uretfærdigheder som sin mor.

Og så var det jo en anden Clara, der for 100 år siden fik ideen om en fælles, international kampdag for kvinderne. 

Ovre hos Julia, kan man i dagens anledning være så heldig at vinde en af mine yndlingsbøger, “Der findes et særligt sted i Helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden”.

bogen 

Den er blevet genudgivet med den utroligt billigbogs agtige forside, men så koster den også kun 60 kr. og indholdet fejler jo ikke noget! Den er godt skrevet, fuld af fakta og chokerende informationer om, hvordan det ikke står helt så godt til som man tror det gør. Så der er faktisk plads til og brug for endnu en Klara på barikaderne.

Faktisk overvejer jeg seriøst at købe to eksemplarer mere og forære en til Klaras klasselærer og en til pædagogerne på Agnes´s stue. Fordi SÅ tidligt starter det. Og hvis man er bevidst om, hvor man gør unødig forskel på kønnene, så er da da nemmere at undgå. 

Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig selv rødstrømpe. Jeg er i hvert fald ikke lige så rabiat som Klara. Men lidt feminist bliver man altså når man får to døtre og gerne vil have, at de vokser op i den bedst mulige verden, med de bedste muligheder.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til 100 år med kampdag

  1. Lis skriver:

    Dét var dog en fremragende idé, Julie!
    Nu ved jeg da lige præcis, hvad pædagogerne i vuggestuen skal have i afskedsgave fra Ella.

  2. Katrine skriver:

    Jeg elsker også den bog !
    Selvom den jo på sin vis er skræmmende læsning ;o)
    Og burde være obligatorisk læsning for alle, der har med børn at gøre.

  3. susling skriver:

    Tak for dine ord. Jeg var ved at blive helt bekymret for, om alle kvinder i din generation var stået af. Nu hvor det lissom er smart at sige, at kvindekampen er død.
    Der er nemlig masser at gå på barrikaderne for endnu og det starter i vuggestuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *