Celebrate today!

OMG Disney World er fedt. En meget overvældende og utrolig velsmurt underholdnings maskine. De forstår at bygge en forventning op og også at indfri den.

Vi har prøvet alle turene i The Magic Kingdom, nogen af dem to gange, og vi har shoppet og spist og grint. Vi talte faktisk også meget fagligt, for der er mange ting man godt kan overføre, om end i mindre scala måske. Jeg tror f.eks. det er overkill med et velkomstshow når vi åbner avislæsesalen i Gilleleje hver morgen… hvor vi er klædt ud som litterære personer og synger og danser os igennem en godmorgen og velkommen hilsen. Men ideen i at man fra start af føler sig velkommen kan vi bruge. Budskabet – du er vigtig for os og vi vil dig.

Noget andet fedt var, at der var masser af alting. Toiletter over alt, ingen kø. Personale over alt, altid en at spørge. Som f.eks. da vi fandt et barn der vandrede rundt alene. Kieran, 4 år. Hvad er det med mig og fortabte børn? Det er anden gang i år, at jeg finder et barn på gaden. Heldigvis kom Kierans mor løbende ganske kort tid efter, netop som vi havde henvendt os til noget personale.

Og timingen. Alt kører så smurt og veltilrettelagt. Vi oplevede heldigvis ikke den store ventetid ved nogle af forlystelserne. Og meget smart – hver gang vi kom ud af en forlystelse, kom vi direkte ud i en giftshop. Med det relevante merchandise. Jeg havde utrolig stor lyst til en grøn mars-mand hat, som de der små grønne mænd fra Toy Story, men jeg beherskede mig. Og købte noget andet i stedet. AC købte dog en fed grøn Mike Wazowski t-shirt med hans store øje på, og på ryggen står der I´ve got my eye on you!

Parader, fyrværkeri, musik og sang. Storslået. Lover at uploade billeder snart.

I morgen skal vi i Harry Potter World, og de andre parker i Islands of Adventure parken. Der er bl.a. også Jurrasic Park, Spiderman og Seuss Landing.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Celebrate today!

  1. Maja skriver:

    Hvilken Disney-prinsesse blev du så fotograferet sammen med?

  2. Lisbeth skriver:

    Island of Adventure ROCKS….

  3. Uden Relevans skriver:

    Årh hvor er det cool altså!

  4. Pernille skriver:

    OMG OMG OMG…. jeg er så misundelig:) Har været der.. men det er jo for fedt altså de amerikanske parker rocks! happy harry potter day tomorrow:)

  5. Anne skriver:

    Dejligt at høre, at man ikke er den eneste der trykker den af på action packed adventure -måden. Jeg har lige kørt i bil med en hveps, og i går aftes havde vi en husmår i skunken. Men jeg kan godt se at det du oplever må være næsten lige så vildt.
    …eller. Nej. For fedt, Julie! Glæder mig til fortsættelsen. Og stemmer for fyrværkeri på læsesalen i Gilleleje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *