Sådan er det altid, synes jeg. På film bliver der f.eks. tit bygget et enormt plot op, og man ser folk kæmpe mod det ene eller det andet og vinde – og så slutter fortællingen. Jeg er meget den type, der råber mod den sorte skærm – du kan da ikke STOPPE nu!! Hvad SÅ???? Hvad SKETE der? Hvad GJORDE de??? Jeg hader især de der helt åbne slutninger, hvor nogen et sted i filmland har siddet og tænkt, at så kunne vi andre da selv tænke os til resten, for nu har de ikke flere penge på budgettet og forresten er det også frokostpause. Cut.
Jeg kan bedst lide historier der handler om det, som skete bagefter. Især i katastofefilm. Hvad gjorde folk egentlig efter at de der kæmpe meteorer havde ødelagt halvdelen af joden? Hvordan fik man bygget samfundet op igen? Hvordan fandt de mad og hvilke huse byggede de, efter at hele nordamerika blev dækket af is?
Derfor er den der nye serie Jericho lige noget for mig. For den handler KUN om, hvad alle de almindelige mennesker i al almindelighed laver ude i udkanten af katastrofen og hvordan de kommer videre. Måske var det også derfor jeg er vild med Lost – fordi den handler om folk der overlever. Hvem gider høre historien om folk der dør? Jeg vil høre om dem der overlever, hvordan de gør det og hvad de laver!
Marie skrev om at ville være indianer. Ja, okay, men jeg har altid gerne villet være nybygger! Og starte lige der, hvor historien slutter – jeg har kæmpet mod noget, er flygtet til det nye land, har købt et stykke jord og NU starter den rigtige historie! Hvad gør jeg? Hvordan bygger jeg et hus? Mad – kan jeg selv skaffe det? Indianere – skal jeg være venner med dem eller grave en skyttegrav? Kommer det bag på nogen, at mine yndlings computerspil er civilization og sim city. Især den udgave af sim city, hvor man kan sende en dinosauer eller en ufo eller en tornado ind og smadre det hele, og så komme og redde sin by bagefter!
Da jeg var lille var jeg spejder, og synes det var ret skægt. Vi vandt f.eks. engang en premie for pæneste affaldshul gravet i jorden, og den synes jeg godt jeg kan tage den største del af æren for. Det var også en masse med at lave mad over åben ild og bygge ting af rafter. Jeg ville også gerne have været på ferie i sådan et jernalder center, men det gad min mor ikke. I dag er jeg så gammel nok til at kunne se, at det kan man sådan set ikke bebrejde hende.
En af mine yndlingsbøger indenfor genren "hvad så nu??" er den her Støvets Børn, af Louise Lawrence. Den er helt fantastisk skrevet og meget medrivende og jeg genlånte den igen og igen og igen på skolebiblioteket. Men voksne kan også sagtens læse den. Det er mest en science fiction bog. Den handler om en familie, og noget atomkrig og hvad gør de så? Nogen af dem overlever, nogen af dem gør ikke og det er virkelig godt skrevet! Den er ude af handlen, men kan stadig lånes de fleste steder. Eller købes på original sproget på amazon.
Jeg har også læst Stephen Kings Slutspil, eller Opgøret, flere gange. Den handler også lige lidt om kæmpe katastofen (98 procent af jordens befolkning dør af influenza) og derefter er der så over tusinde sider om, hvad de laver bagefter, dem der overlever. Og hans seneste Puls, der også er sådan lidt overlever-litt, men med mobilzombier. Apocalyptisk overlever-litt. Jeg tror, vi har en ny genre betegnelse her.
Så hvis nogen kender en virkelig god bog eller film jeg mangler at opleve, som handler om det her, så sig lige til.
The day of the trifids. Kan ikke huske forfatteren, men skulle være en klassisk science fiction som netop handler om hvordan samfundet bygges op efter at trifiderne næsten har ødelagt menneskeheden
Ej, du skal selvfølgelig være venner med indianerne. Jo mig, Julie. JEG var indianeren. Klart vi var venner og dét – jeg gad endda godt hjælpe med at bygge dit hus, hvis det var.
Jeg var også ret vild med Simcity i lang tid – men blev lidt for vred når der skete en katastrofe… måske jeg skulle prøve det igen, men med en anden tilgang 🙂
Marie – du kunne også bytte noget af dit pels for noget af mit korn!!! Og så kunne vi feste!
Mariahønen – man kan jo i yderste nødstilfælde slå den der funktion med katastofer fra. I spillet, ikke i virkeligheden.
Amy Tan, Køkkengudens hustru. Den eneste bog, jeg har læst flere end 10 gange…
Hvor er det sjovt – jeg sad i går aftes og surfede efter og genoplevede en serie fra min barndom i 70erne. Den hed de overlevende – survivors – og jeg var helt vild med den. se http://www.survivorstvseries.com/index2.htm
Hvis du er vild med nybyggerhistorier er der jo også gode gamle Against the Wind fra Aussie land, men den kender du måske? Begge kan åbenbart stadig købes, men jeg ved ikke om de holder i dag. Mht pioneer romaner så – don’t get me started – jeg elskede nybygger bøger som barn.
Hvad med Monster Island a David Wellington (http://www.amazon.com/gp/product/1560258500/). Det er godt nok en zombie-bog, men det gode ved dem er jo netop, hvad gør vi når verden holder op med at være som den plejer? Og Jericho er en ret sej serie 🙂
lotte: det er fa’me også en god bog!
Skræmmende.
Så vender man tilbage til din side, og hold da helt op der sker ting og sager……
Endnu mere skræmmende er det, at jeg så har læset “Støvets Børn” ca 5 mio. gange, ditto med “The Stand” + -filmen, og manden min har været med på holdet bag CivIV.
Tror ikke jeg behøver en blog, jeg lader bare somom din, er min egen.
Super hilsner og god weekend.
Svipper.
Ham der har skrevet “The day of the Triffids” hedder John Wyndham. Knus, Maya.
Civilization er det bedste spil nogensinde. Har aldrig fundet en efterløser.. Det med nybyggeriet fik mig straks til at tænke på “Det lille hus på prærien – bøgerne”. Jeg har læst de første for nylig, og jeg er HELT oppe og køre over, hvor fedt det er, at jeg nu ved, hvordan man ryger kød i en udhulet træstamme!!!! It might come in handy.