En stor dag i Forks

Så er det i morgen. New Moon udkommer på dvd. Jeg tror NOK vi er nogen, der har set frem til den dag.

Jeg har personligt bestilt Bellas Box, som er fuld af ekstra materiale og merchandise, og den kom faktisk med posten i dag, men jeg var jo ikke hjemme, fordi pligten kaldte eller noget andet åndssvagt med mit levebrød, så nu ligger den nede på posthuset og jeg henter den så snart de åbner i morgen!

Der er en twilight kuglepen i. Og et armbånd. Og en masse andet. Og filmen da, selvfølgelig. Med ekstra scener og interview og klip fra den kommende Eclipse.

Men den anden dag, da jeg kom hjem, lå der en helt anden pakke til mig. Jeg har en ven, der hedder Johanne og som læser med fra Washington DC. Det er skægt med Johanne, for hun har læst min blog i mange år. Engang havde hun selv en blog, men da boede hun i Nuuk og skrev om det. Så flyttede hun til Kbh. og fik en baby og i den anledning mødte vi så hinanden via netdoktors babyklub. Det var da jeg fik Agnes. Og så følte Johanne at hun allerede kendte mig ret godt, fordi hun havde læst med i mange år. Og jeg kendte også godt hendes blog og så sad vi pludselig dér, på en cafe, og var højgravide men slet ikke rigtig fremmede. Det er da skægt. Så fik vi de babyer, legede lidt med dem, og så flyttede Johanne til DC for at være herresej med et karrierejob i verdensbanken. Imponerende. Og nu sidder hun derovre og læser med igen/stadigvæk, og ved I hvad?

Så står hun nede i sin lokale amerikanske kiosk af en art. Og så ser hun noget. Og så tænker hun på mig, køber det og sender det til mig. Fantastisk. Andre mennesker er fandme fantastiske og jeg elsker når der sker sådan nogle fantastiske ting. 

SE her:

– og det er da så sandt som det er sagt. Tusind tak, Johanne. Jeg har slet ikke lyst til at spise dem, fordi de er så fine!

Og samtidig med at New Moon er ude på dvd, kan man nu nyde den første trailer for Eclipse. Uha, der er alt for længe til d. 30.6.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=hsCmfYEXDHw&hl=en_US&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca&border=1]

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Responses to En stor dag i Forks

  1. Morfar skriver:

    Total surprise at LortePostdanmark ikk kom med pakken 🙂

  2. Sara (fra ND) skriver:

    Nu bliver jeg altså nødt til at spørge, for har tænkt på det længe, og mener, at du må være den helt rette at spørge, Julie.
    Hvad er der så specielt ved Twilight? Skal man være meget vampyr-interesseret (læs: vild med andre vampyr-film) for at synes det er godt? Og hvis man beslutter sig for at præve det af, skal man så læse bøgerne først???
    Sikkert nogle rigtig dumme spørgsmål vil nogetn mene, men jeg er nødt til finde ud af, hvad det er der er så godt 🙂

  3. Farmer skriver:

    Husker Johannes Blog. Den læste jeg også med på.
    -Og så til DC derfra! Sikke et skift.
    Men pudsigt træf at I mødtes og en rigtig sød tanke af hende at sende gave.

  4. marie skriver:

    Jeg sidder her med mit fine crispy eksemplar af New Moon special edition som jeg selvfølgelig havde preorderet
    glæder mig til den der shirtless at clocktower scene
    puha min OCD (Obsessive Cullen Disorder) er fullblown igen
    Og til Sara – nej man behøver ikke være til vampyrer, men er man til skæbnebestemte kærlighedshistorier er det bare om at komme igang. Læs den på engelsk der er den klart bedst… gud hvor er jeg misundelig en Twilight jomfru der har alle bøger tilgode.
    kh M

  5. christina skriver:

    Hvad søren… er Julia med i den 3 film? Hold da op – det er sejt!

  6. julie skriver:

    Morfar de kom da med pakken. Jeg var bare på arbejde. Det kan vi næppe bebrejde dem…
    Farmer – ja, er det ikke skørt, at man så møder hende flere år senere, fordi vi pludselig skal have et barn samtidig?? Man må da elske verden.
    Christina – ja, det har hun da ikke sagt noget om 🙂

  7. Rina skriver:

    Jeg kan ikke helt finde ud af alle de trailers der er, nogen der ved om denne her er ægte: http://www.youtube.com/watch?v=1l71UXPtBng&feature=related
    og er det her til sommer i den film Bella bliver gravid, føder osv?

  8. Katrine skriver:

    DU er skør. – Men på den lidt søde, skæve måde 😉

  9. julie skriver:

    Sara – jeg synes også det er en god ide at læse bøgerne først. Filmene i sig selv er egentlig ikke specielt stor kunst, og det giver f.eks. overhovedet ingen mening at se film nr. 2, hvis man ikke har set nr. 1
    Men bøgerne er god underholdning. Man behøver slet ikke være vampyrfan. Det var jeg f.eks. ikke. Og er det stadig ikke som sådan. Har da set Dracula og En vampyrs bekendelser og læst lidt Anne Rice – men hvem gjorde ikke det i 90´erne?
    Bøgerne handler mest om at være ung og virkelig forelsket for første gang. Om at føle sig forkert og udenfor og anderledes, om at elske så man tror man skal dø af det, og også er villig til det. Og så er der et spændende plot med varulve og vampyrer inde over. Det er god underholdning, der kan holde til at blive afbrudt af børn der vil alt muligt.

  10. julie skriver:

    Nej, Rina det er ikke her til sommer. Det er Eclipse der kommer 30.6. og det er først i Breaking Dawn at Bella går til makronerne.

  11. Takashimaya skriver:

    Ja, hun er sød Johanne og sejt med det job i Verdensbanken. Jeg tror faktisk muligvis, at det var Johanne der anbefalede mig din blog for mange år siden.
    Det er altså skønt med den slags overraskelser og betænkligheder fra folk man ikke engang kender specielt godt. Der var også for nylig en spændende kuvert i dueslaget på arbejdet, og så var den til MIG! Det var simpelthen en tidligere kollega der lige har været i USA og der så han nogle M&Ms med kokossmag og tænkte på mig. Og så var der åbenbart ikke andet for end at købe dem og sende dem til mig! Det er da også fantastisk!

  12. Pernille skriver:

    Hej!
    Kender intet til bøgerne eller film, men kener til det med pakker og jeg er begyndt at få tilsendt mine pakker på mit arbejde for der er der altid nogen til at modtage dem, så jeg slipper for en tur til posthuset ( og ventetiden til dagen efter,….)
    Men go aften i morgen, når du får hentet filmen…….

  13. Rina skriver:

    Ej øv, og den skal man sikkert vente halve eller hele år på udkommer bagefter :- )
    Men er de klip der findes på youtube rigtige? man kan se deres datter, graviditeten, bryllupsrejsen osv.

  14. julie skriver:

    Nej, Rina, de klip er ikke rigtige. Det er fans der laver deres egne versioner af trailere. Det er først for nyligt besluttet at Breaking Dawn overhovedet bliver til en film, faktisk mener jeg at de vil lave den til to film, for at få det hele med.

  15. Rina skriver:

    Tak for svaret, det tænkte jeg nok :- )

  16. Annette skriver:

    Kender også Johanne – fra gamle dage. Det MÅ bare være hende! Så Johanne; hvis du læser med her: vi følger lidt med i din “gøren og laden” via Anne og Uffe. Skulle hilse mange gange fra HC. Verden er lille. Så lille at vi seriøst overvejer at tage til Bermuda til Krølles bryllup til sommer. Pas godt på dig selv over there…..
    Kh. Annette

  17. spacemermaid skriver:

    Åh hvor jeg glæder mig til den nye film. Jubii 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.