Forvirret

Er meget forvirret og træt og tung i hovedet stadigvæk. Begravelsen var i går og det gik som den slags nu skal gå – en masse grædende mennesker, en masse blomster og en smuk tale fra præsten.

Det var dejligt at se så mange mennesker samlet om mormorsters minde. Godt nok er vi også en stor familie, men der kom mange andre også. Tidligere kolleger, naboer osv. Præstens tale var god, og jeg kunne genkende en hel del af mine egne formuleringer, fra det der som min mor havde bedt mig skrive. Men det er også okay, for præsten er ny og kendte ikke mormorster, så hun kunne jo ikke skrive en personlig tale uden bidrag fra familien.

Kom til at høre den der The Verve´s Bittersweet Symphony i bilen, på vej til arbejde, og endte med at sidde ude på parkeringspladsen, med udsigt ud over havet og tude til linierne:

“‘Cause it’s a bittersweet symphony, this life
Trying to make ends meet
Trying to find some money then you die”

Og lige dér føltes det hele bare så meningsløst og ligegyldigt. Man halser rundt efter arbejde, boliglån, dyre sko, nyt køkken og pensionsopsparinger og lige pludselig er man bare død. Hvad er formålet så?

Men så tog jeg en kiks og tørrede øjnene, og blev mig selv igen. Helt ærligt, tænk at sidde og mene at der ikke er noget formål med dyre sko?? Blasfemi. Nu må jeg virkelig tage mig sammen… Og om ikke andet, så er der jo altid hende her. Hun er mit formål.

mit formål

klara

og så med blitz

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Forvirret

  1. Pernille skriver:

    Sikke et fantastisk kønt formål… og gud hvor bliver hun stor!!
    Livet er fuldkommen og aldeles meningsløst indimellem .. det er vist det, der er hele meningen.

  2. Marie skriver:

    Smukheds-barn, mand!!

  3. Janni skriver:

    Hun er edderrådme SKØN!
    Og kondolerer – det er altid hårdt og sætter mange tanker igang når man mister en man holder af!

  4. Sara skriver:

    Hej Julie,
    Jeg føler med dig! Det er så hårdt – de må ikke dø – det MÅ de bare ikke ens venner og familiemedlemmer!
    Hun er så smuk din datter! VIRKELIG!
    Knus
    Sara

  5. Mor2006 skriver:

    Hvor har du bare en skøn datter.
    Også kondolencer herfra, det er trist, når et dejligt menneske forlader os – selvom man har et formål i sit liv i form af et dejligt barn, så kan det hele jo godt virke trist og meningsløst engang imellem alligevel.

  6. Suzy Q skriver:

    Sådan Julie! 🙂
    Så vær venlig at anbefale noget, for jeg var i dag i den situation at jeg havde ubegrænset budget og SKULLE have sko/fodtøj – og jeg købte INGENTING, for alt var grimt og dumt.

  7. tine skriver:

    Selvfølgelig er der en mening med livet/galskaben. Nogle gange er den bare meget svær at få øje på. Som nu da ham spøgelsesbilisten bragede ind i bil med 4 personer. Der kører en debat på Nd juni termin 2007 om det og her spurtge jeg hvor Gud var henne, og fik et meget specielt svar. Men hun havde nok fat i den rigtige ende. Jeg har bare meget svært ved at se meningen med sådan noget. Og jeg har også svært ved at svare mine patienter når de spørger: “hvorfor lige mig?”

  8. At nyde livet (alt inklusive) så længe det varer?
    Det smukkeste, smukkeste barn af en charmetrold du har. Hun er da for skøn!

  9. yannie skriver:

    nå, men altså jeg kan ikke bare sidde og læse 🙂 Hun er SÅ SÅ sød ! Jeg glæder mig til at vise billederne til Maya i morgen. Hun vil være så glad!
    det er rigtigt, at børnene giver så meget mening i vores liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *