Dengang jeg var barn hadede jeg virkelig skolernes motionsdag. Det var bare et helvede der skulle overstås inden jeg fik lov at være i fred en hel uge. Åh alle de bøger man kan læse på en uge, alt det franskbrød man kan spise. Så meget sjovere end at løbe.
Jeg hadede også de der atletikuger, hvor man skulle tage mærker. Utallige er de 800 meter løb jeg er GÅET i protest over tvangen. KOM nu Julie, det er jo SJOVT. Ass if. Det er ikke sjovt når man skal tvinges, vel. Tror jeg vandt et enkelt bronzemærke en gang. Ellers har jeg aldrig fået point nok til noget.
Og skolernes motionsdag… jamen det var jo sikkert 5-6 km vi skulle ud på, og jeg gik hele vejen. Dannede trofast bagtrop, sammen med de andre nørder og den stakkels lærer der nu var udkommanderet til at samle rosset op langs grøfterne. Vi gik roligt der ud af, spiste nødder, hyggesnakkede og alligevel hadede jeg det. Hvert eneste år ønskede jeg, at jeg ville blive ramt af en bil, kørt over og hentet i en ambulance, så jeg slap for at gå mere.
Så stor var min skepsis, da Klara i går meddelte at hun havde skrevet sig på til 7 km ruten i dag, på skolernes motionsdag. Jamen hvorfor??? Spurgte jeg. Du kan jo vælge 4 km. Er det nu ikke bedre? SYV KILOMETER?? Du er kun 10 år, jo. Og jeg tog mig selv i nærmest at være ved at tale hende fra det.
Men hun er jo ikke mig, på trods af de mange ligheder. Og hun skal da opmuntres. Så hun fik løbesko og løbetøj og høretelefoner til musikken i mobilen. Og hun gennemførte i fin stil og fik ferie inden frokost.
Jeg tænker det måske er hende, der skal være min træner? Min løbemakker?
Hun er sej Julie ! Og lur mig om ikke det også er fra dig og ikke kun stoffer hun har det fra. Andrea løb to runder af deres rute idag, 7,4 km. Og så sov hun hele eftermiddagen bagefter.
Jeg var i øvrigt PRÆCIS lige som dig som barn. Manner hvor jeg hadede fredagen før efterårsferien. Jeg gik også altid hele vejen. Både i protest, og også fordi jeg bare ikke kunne lide at konkurrere. Og idræts timerne generet, de var jo grusomme. Vi skulle altid spille en eller anden form for boldspil, og jeg hader stadig boldspil. Det er bare ikke sjovt ! Én gang fik jeg en basketball på langemand, og flækkede en flis af en knogle. Skadestue og hele hurlumhejet. Den oplevelse levede jeg længe på.
Nåmen, ville jo bare sige at jeg synes Klara er sej – også fordi jeg jo ved hendes mor er en skabsløber 🙂
Jeg hadede det også, men så altid frem til bøgerne i ferien 🙂
Altså nogen gange så tror jeg at du må være en ukendt tvillingesøster, som jeg må være blevet skilt fra på fødegangen…
Hmm, det kan vel ikke afvises…
Lige mine ord! Løb er overvurderet!!! I 7. klasse blev min veninde og jeg overhalet af den lærer, der skulle samle de fortabte elever op. Og vi blev eddikesure over, at der ikke var mere kakaomælk og frugt tilbage til os, da vi endelig nåede frem til skolen. Efter de andre var færdige med at spise frokost. Jeg er helt klart med på den med bøger og franskbrød. 🙂
🙂 Min syv-årige datter tog tre (!) gange rundt om Damhusengen… Hvad sker der for det.
Hun er en god løbetræner – det var kun for di hun ville ud at løbe i går jeg kom af sted. Vi bor i Vanløse, så du siger bare til, hvis vi (i virkelighedne nok mest mig) skal tage dig med – det hjælper på et med at komme af sted at der står en makker og venter.
Jeg kunne have skrevet dette indlæg. (Hm… får faktisk ikke skrevet særligt mange indlæg i øjeblikket…)
Altså bortset fra nødderne. Vi spiste nemlig ikke nødder. Til gengæld pjækkede jeg fra ALLE idrætstimerne i 2. og 3. g uden at få en eneste fraværstime. Og føler stadig triumfen. Hvilket jo er totalt langt ude, for i virkeligheden ville det have været meget bedre, hvis jeg havde fået nogle gode motionsvaner. Host!
Mine egne unger chokerer mig altså en gang imellem. Det er jo ikke fordi de er specielt sporty til hverdag. Sidder skræmmende meget bag en skærm, sådan som de fleste børn vist gør…
Alligevel løb Andreas på 7½ næsten 10 km og Emilie på 11 løb godt 12. Jamen… for f… Hvis jeg sådan kastede mig ud i bare 5 km løb uden at træne mig op, så kunne jeg jo ikke gå i en uge.
Måske bør jeg gøre alvor af det der med at træne sammen med Emilie. Men er i virkeligheden bange for, at hun bliver lidt chokeret, når hun opdager hvor dårlig min kondi er…
~ Karina