Mediehurlumhej

Nå, er lidt bagud med de der billeder. Tiden randt og dagslyset svandt og den slags, og pludselig ventede kareten. Men jeg kom afsted, og her er et billede af den kjole jeg IKKE tog på. Og det er jeg glad for, for den ville være helt fejlcastet til en eftermiddags fødselsdag på dunkelt istedgade værtshus.

Jeg fulgtes med Suzy Q i bussen, og vi nåede både at ryste på hovedet af hendes arbejdsplads, samt oparbejde en glubende appetit, på vejen til fest. Vi ankom til tiden, fik afleveret nogle gaver til værtinden og modtog som tak et stempel der gav fri adgang til øl med sidevogn i baren. Suzy drak øllene og jeg tog mig af resten. Jeg troede gentlig ikke jeg ville kende nogen, men pludselig var lokalet fuldt af folk jeg kender. To søde piger fra mit gamle arbejde, ham jeg skrev hovedopgave i samarbejde med, ansigter jeg kan huske fra min årgang på Bib-skolen. Og så et par mandlige bloggere, som jeg læste dengang de (ham her og ham her) skrev og som det var sært at se i levende live. Sådan a la – hej, jeg ved en masse om jer. Og hvis I har læst min blog ved i også en masse om mig. Men vi kender ikke hinanden overhovedet. Det ER da en anderledes oplevelse.

Det var hyggeligt at få snakket med en masse, og jeg minglede også lidt med et par af de berømte Ditter. Så var der lidt en træt fase og jeg tænkte, at så kunne jeg lige nå at blive hentet inden Klara skulle i seng (ja, det lyder tidligt, men vi startede jo med festen kl. 14.30 og jeg er ikke sådan en 12-timers dranker), sådan at jeg ikke skulle ud i regnen på Istedgade i de her:

Men netop som der kom sms med svar om, at toyotaen var på vej, blev jeg laaangt om længe antastet af en nydelig ung mand, som mente jeg sad alene. Susy var på toilettet. Og det er jo bare enormt typisk, at netop som man beslutter at tage hjem, så bliver festen skide skæg(gere) og folk danser nøgne på bordene til Tilfældigt Kendt Band, der pludselig droppede forbi og spillede live. Ikke at det skete, men i princippet altså. Nå, men jeg tog så hjem og efterlod Suzy med alle de vilde unge mænd. Ikke at jeg ikke tror hun kunne klare det, men altså!

Og det var også godt nok, for Klara havde det skidt og havde ondt i ørerne og det ene dræn røg ud. Pis også. Så skal hun i narkose igen, sikkert, og have nyt. Og det virker som om hun overhovedet ikke kan høre hvad vi siger. Ikke at det er en unormal tilstand i sig selv, for en knap 3 årig… Jeg mener, selv når de er tip top i orden kan man godt så helt reel tvivl om deres hørelse. Men hun er simpelthen umulig at trænge igennem til nu, og det skaber nogle anspændte situationer ind i mellem.

Som tidligere i dag, f.eks., hvor vi var på vej ned ad trappen, og jeg forgæves forsøgte at forklare hende, at det er en uladesigørlig ide, at hun selv skulle bære BÅDE mini-paraply, peter pedal bog OG nye røde gummistøvler, samtidig med at hun skal have en hånd fri til enten mig eller gelænderet. Hun synes så, at jeg var aldeles urimelig på det punkt, og så kørte det ellers for os – og 10 min. senere hylede hun op og jeg havde lyst til at vride halsen om på hende. Indtil min under-underbo kom ud, og tyssede og hyssede på os/klara, fordi; "…tonny SOVER!!! Han var været på NATarbejde hele NATTEN!!" – så havde jeg så lyst til vride halsen om på HENDE i stedet, fordi a) der er ikke nogen der skal tale sådan til mit barn (andre end mig) og b) hun sagde det ikke med så mange ord, men der var en tydelige undertone af "du er virkelig dårlig mor", fordi jeg ikke kunne bringe mit barn til tavshed og samtidig motivere hende til bare at gå ned af den forpulede trappe.

Klara blev heldigvis så paf over den oplevelse (hjælp, fremmed menneske tiltaler mig!!) så bortset fra en nedadvendt og bævende underlæbe, så gik hun hele vejen ned i god ro og orden. Hvorefter vi så kørte i Dyrehaven, kørte tur i hestevogn, hoppede i vandpytter, prøvede alle småbørns forlystelser på Bakken, spiste pølser og chokoladeæg som en eller anden Påskehare (læs; mig, Den Gode Mor) havde gemt rundt omkring i Dyrehaven og til sidst kørte hjem og blev overhalet af Ulla Terkelsen på vejen. Wauw.

Nu opdager jeg så pludselig at kl. er over 18 og det forklarer, hvorfor Klara er så ustyrlig og, mens jeg har skrevet dette, har hevet alle mine skotøjsæsker frem og kækt svinger med for omkring 6000 kr. Marc Jacobs sko, mens hun råber; naaarrjj, du har majet majet pæne sko mor! Yes, ja tak, let's keep it that way! Læg dem SÅ fra dig! Step AWAY from the shoes! Hun er jo nok sulten. Så nu vil jeg tilberede et nærende og varieret måltid, som hun så vil forkaste og bogstavligt talt også kaste med, og det vil jeg så tilskrive, at hun nok ikke var så sulten. Muligvis pga det med ørerne. Jesus Kristus, det får aldrig nogen ende.

Når hun er kommet i seng, vil jeg citere Jyllands Posten, som har omtalt mig i dag. "Hvad er der galt med at være navlepillende??" Julie A, Internetblogger. (som, i parantes bemærket, har svært ved at se sin egen navle for tiden. Hvad SKER der med den mave?? Og er løsningen 20 dages faste i anledningen af påsken, som Suzy hævdede i går? Og hvor mange øl havde hun fået, da hun sagde det??? Livet er et stort mysterie.)