Miraklet på 1.

To børn der skal i seng. En forælder hjemme. Én på arbejde.

Normalt en ligning der ikke nemt går op.

I dag havde det ene barn feber og det andet var for lille til at slås om det, og så endte det med at de begge sov inden kl. 19.

Det var rart. Så nu er der fred. To børn i drømmeland, én forælder på arbejde. Og en i sofaen, med bærbar, frihed og et program om folk der vil være gravide, på dr1. A match made in heaven!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Miraklet på 1.

  1. Malene Klejs skriver:

    Det funkler bare for dig i dag, Julie.

  2. lotte skriver:

    Åh, det er så dejligt, når vi endnu engang finder ud af, at fordi vi er dem, der er forældrene, så bestemmer vi. Tilløk med roen!
    PS. tvillingerne røg i seng i dag allerede kl. halv syv – mor her var træt! Dét gir da fornuft!

  3. lotte skriver:

    Man kunne også sige, at det gav mening eller var fornuftigt…your choice.

  4. julie skriver:

    Det GIR nemlig fornuft! Jeg gad simpelthen heller ikke høre på mere piveri. Og så skulle jeg se det om babyer.

    er der noget forkert ved at man hellere vil se babyer på tv end holde sin egen oppe lidt længere?

  5. Anne skriver:

    Nej, det er der a.b.s.o.l.u.t ikke noget forkert ved.
    Sagde hende, der stadig har en snotboblende skrigediktator oppe i højeste omdrejninger. Og som gerne vil have opskriften på en baby der sover kl. 19. Eller bare kl. 20.

  6. julie skriver:

    Stædighed. Og tålmodighed. Jeg er Moderen og jeg har besluttet at det er godnat kl 19 og aldrig morgen før efter 7. Hun er ikke altid enig, men vi tager det stille og roligt og går det som med storesøsteren, så virker det inden hun fylder 2 – og det er uden gråd og diktator-nazi metoder a la Godnat og sov godt.

  7. lotte skriver:

    Faser er benhårde! For alle. For selvf skal ungerne lære nyt og proppes med impulser og indtryk – og ja, de skal da afreagere og synes at verden er for stor og skræmmende af og til…men kan de ikke gøre det mellem 9-16?
    Åh, jeg kender faserne. De er SÅ lange. Men de går over! Klem på og hold ud – om lidt skinner solen både på dig og ungen igen. Og så kan hun pludselig SÅ meget mere. Og dét er ret fantastisk at opleve….

  8. lotte skriver:

    Enig enig enig, stædighed, stædighed, stædighed…
    Men uden gråd virker ikke, når der er to, der skal tilvænnes. Sorry, gjorde det gerne, men kunne ikke finde metoden.

  9. Anne skriver:

    Jamen jeg er egentlig stædig og tålmodig nok. Jeg har bare en datter som er inde i en periode, hvor hun tilsyneladende er i stand til at matche mig, når det gælder stædighed. Men hvis jeg lige skal være fair overfor hende, nu hvor solen skinner udenfor, og der er længe til næste sengetid, så er det kun i perioder at hun laver aftenshow som nu. Det må være en fase. Det er bestemt en fase. Og hun er forkølet. Og om en uge vender hun tilbage til sit gode, gamle selv. Helt klart. Basta.
    Og jeg kunne heller aldrig drømme om at praktisere den rædselsfulde metode fra “Godnat”-bogen.

  10. julie skriver:

    Jamen klart – vi har sørme også faser!!! Og dage!!! Det går ikke altid så nemt, jvf. indlæggets titel – miraklet. De fleste tirsdage når jeg skal putte to alene er det med en kamp uden lige og nogen gange ender JEG med at græde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *