Hold op, hvor er der varmt her i lejligheden. Der er 26 grader inde i soveværelset. Klara er varm og i morges da vi lå og ammede synes jeg hun lød snottet. Det kan hun vel også let blive, hvis hun sveder og er varm, og så bliver afkølet, hvis det trækker? Men vi er jo nødt til at have vinduerne åbne, ellers dør vi alle sammen… Hun har ikke lydt snottet siden, så jeg håber det bare var forbigående. Jeg er rædselsslagen ved tanken om, at hun kunne blive syg. Min far havde en storebror, der 8 mdr. gammel fik træk og så fik lungebetændelse og døde. Det sker nok ikke så meget i vore dage, men teoretisk set kan det vel ske?
I dag har hun været ret sær. Hun har slet ikke sovet rigtigt. Hun plejer at sove flere lure af en to-tre timers varighed, men i dag har det været 10-15 min. her og en halv time dér. Først her 21.20 faldt hun i søvn i sin vugge. Men hun skriger ikke – kun når hun er sulten. Jeg ammer rigtig mange gange i løbet af dagen, så jeg tror ikke hun er tørstig. Selv om fontanellen er lidt nedsunket (jeg har hørt det skulle indikere lidt væskemangel?)
Jeg fatter bare ikke, at hun ikke bare falder om? Hvordan kan en baby på knap 5 uger, være vågen sådan en hel dag, uden at skrige og blive overtræt? Den længste sammenhængende lur hun tog i dag var i formiddags og den var vel på 45-60 min. Resten af dagen har hun kun klat-sovet. Er der andre der kender til det?
Det er godt nok hårdt, sådan at være på en hel dag. Jeg er fuldstændig smadret nu og begynder at forstå, hvorfor det går galt i så mange forhold det første år man har barn. Hvis Kristoffer ikke var hjemme hver dag, sammen med mig, så ville vi jo aldrig "se" hinanden. Hvis han kom træt hjem og jeg havde været alene hele dagen, så ville vi jo bare falde om begge to og ikke orke noget. Jeg føler mig meget priviligeret over, at vi kan være fælles om det her og aflaste hinanden hele dagen. Selv om han jo har mere frihed end jeg og nemmere lige kan smutte ud til nogen venner.
Men det er fint nok med mig, for så lader han op, og kan tage lidt mere herhjemme når han kommer tilbage, mens jeg slapper af og får lidt alene-tid.
Men hvor ville jeg ønske det ville regne. Bare i nat så luften blev renset og afkølet.
Ellers mødtes jeg med min mødregruppe for første gang idag. Med en vågen Klara… Det var nogen rigtig søde piger og vi snakkede godt sammen, så jeg har høje forventninger til det. Vi bor alle lige her omkring, og bagefter, da stoffer og jeg gik en tur med vognen, mødte jeg tilfældig tre ud af de 4 andre piger, en på amagerbrogade og 2 i amagercenteret. Så det kan man da kalde lokalkendskab.
I morgen kommer SP igen. Så må jeg lige høre om det med sovningen – mangel på samme. Jeg er også spændt på, hvad bassen vejer, for hun spiser virkelig meget, synes jeg. Det virker også som om hendes hovede vokser meget – som om, det er ved at vokse fra hendes hår. Hun har fået nogen lidt høje tindinger, som om håret ikke kan følge med.
Der sker så meget. Hun kan næsten noget nyt hver dag. En ny lyd. Lidt mere bevidst om det ene eller det andet. I dag viste vi hende noget lamaze-legetøj vi fik i barselsgaver, og det stirrede hun længe på. Og fulgte det med øjnene og vendte sig efter dets lyde.
Hun kan også sige sådan en smæk-lyd med tungen og læberne. Og er begyndt at smile ind i mellem og rækker tunge, når vi gør det.
Så det er hårdt, ja, men jeg er vild med det. Det er det hele værd. Og jeg glæder mig til hver ny dag med hende, fordi de aldrig er ens og fordi hun bare er lige til at spise 🙂
kh Julie og Klara