Jeg kan forstå på Singleton, som jeg kom til at snakke med i dag, at hun har visse bekymringer omkring den her nytårsfest.
Det kan jeg sådan set sagtens forstå. Et arrangement af den art ville også gøre mig nervøs.
Nok især, fordi jeg siden folkeskole dagene har haft den opfattelse, at verden muligvis godt kunne være et stort omfattende komplot. Jeg har det her billede på min indre nethinde, af at alle folk der kender mig – indgående såvel som overfladisk – samles med jævne mellemrum, i store rummelige sportshaller. Der sidder de så og nyder en kop kaffe eller noget, mens de på store storskærme får fremvist seneste kapitel i mit liv. Hver en pinlig episode, hver en fejl, hver eneste gang jeg træder i spinaten eller kommer på afveje. Og ikke bare det negetive – også når jeg selv synes, jeg styrer for vildt, har tjek på tingene og bare drøner afsted. ALT sidder de og observerer. Og så griner de. I samlet flok. Af mig. Ikke med mig, men af mig.
Det er ikke noget rart billede, og det var plagsomt i mange år. Med alderen er der heldigvis kommet en helt anden form for selvtillid, og nu håber jeg sådan set bare kaffen er virkelig god, for ellers er det da spild af tid, for alle jer – at sidde der og glo på mig og mit helt-på-det-jævne-liv.
Og det er også gået op for mig, hvor selvoptaget man egentlig skal være, for at være så usikker. Helt ærligt, tænk engang at være så centreret omkring sin egen lille navle, at man TROR folk overhovedet gider gå op i en på den måde! De har da masser af andre ting at tage sig til. De har jo f.eks. alle deres EGNE fejl og mangler og problemer og hysteriske issues, som de skal tage sig af… På den måde, kan man jo godt sige, at folk der er så usikre på sig selv, i virkeligheden har for høje tanker om dem selv? Men det er den slags der først går op for en med alderen: nej, du er ikke verdens navle, og ja – alle folk er herreligeglade med hvad du foretager dig 🙂
Altså Julie………. Så er det fordi du aldrig har stået foran min datter i køen!!!
Hun går nemlig højt op i, om folk køber “forbudte” ting. Og bleg for at kommentere det er hun ej heller.
Man skulle nok i sin tid, have været lidt varsom med sin “politiske korrekthed”
Så hvis det er en trøst, kan den slags faktisk godt interessere nogen……… at de så er knapt 6 år:o) tjaaa, det tæller vel også.
Hey! Hvem har talt over sig? Jeg TROEDE vi, ved sidste sporthals Julie møde, blev enige om IKKE at sige noget til Julie??? Nu bliver det MEGET mere besværligt at optage hende på film! Husk lige at det er MIG der optager fitness scenerne, ikke? Og, nu vi er ved det, hvem laver kaffe til næste gang?
Bare fordi du har paranoia,
skal du ikke tro at vi ikke er efter dig 😉
Men er det så en fordel eller en ulempe? Det er mit egentlige spørgsmål??
Hold så OP med at være mig. Jeg var lige igang med at skrive en post om, at når jeg spasser TOTALT UD over at jeg ikke kan passe tøj /finde tøj / være smart – TROR jeg så virkelig, at der er en levende sjæl på Guds grønne jord som det RAGER EN HØSTBLOMST hvad filan jeg tar på af tøj? Næppe, Ebbe.
Nåmen nu skrev du det jo, så behøvs jeg ikk.
hehe
Suzy
Ja, præcis Jules. Kan visuelt forestille mig den her gymnastiksal i Herlufmagle hvor hele oplandet er mødt til det nyeste afsnit i “Singleton, who the fuck care..” og blødt brød fra den lille lokale bager..
Det er fandme et sjovt billede..
Så ja, kender alt til paranoia, tvangstanker om at hele verden drejer sig om mig – og ikke mindst at folk tror jeg er doven hvis jeg tager elevatoren…
Ai, hvor skægt at du lige kaldte mig Jules… det er snart 4 år siden nogen gjorde det sidst. Og folk er nemlig ligeglade – det er heller ingen som står og nærstuderer ens varer ovre i føtex og fordømmer dig, hvis du har for meget guf og for lidt økologisk på båndet…
Ja, Maya. Så bliver i altså nødt til at afsløre, at vi har bedt dig filme Julie for at du var holdt beskæftiget og defor ikke opfattede, at det i virkeligheden er DIG og din færden vi i flere år har haft on-line på en særlig spærret www som alle andre en du kender til. Har det f.eks. aldrig undret dig, at der i dit soveværelse er er særlig stor knast i træet i det venstre hjørne af loftspanenet.
Prøv at smile op mod knasten inden du slukker lyset. Så vil du fra vores højtaler i din natlampe kunne høre, at vi griner af dig.