Skaber klæder folk?

For nogen tid siden fik jeg den der bog “Hvad klæder mig” af tekstilgrevinden Christina Wedel. Den er fuld af tips og tricks til, hvordan man kan optimere sit klædeskab og lære at få sine gode sider frem og elske sig selv som man er.

Det synes jeg jo er fint. Det er en god tanke. Smart bog.

ja, hvad mon?? 

Hvorfor, spørger jeg så, skal man så støde på den her sætning: ”Mænd hader fjollede, rundsnudede Minnie Mouse-sko.” (s. 25)

Hvis jeg skal elske mig selv, som jeg er, hvorfor skal min mand så ikke også elske mig, som jeg er? Hvorfor skal mænds mening overhovedet blandes ind i mit tøjvalg, hvis selvtillid og egenglæde er det nye sort? Jeg har heller aldrig nogensinde haft behov for eller lyst til at tage en kæreste med ud at shoppe. Det ville da fuldstændig ødelægge min fornøjelse, hvis sådan en skulle stå der og trippe utålmodigt og komme med sine amatøragtige vurderinger.

Nu bliver det med skoene så heldigvis ikke noget problem for mig personligt. Jeg har nemlig en rigtig mand, og han ville ikke genkende en rundsnudet Minnie Mouse-sko om den så sparkede ham i røven.

Han er mere typen med det der overordnede blik a la ser hun ”lækker” ud, ”pæn” ud eller ”smart” ud. Ud fra hele pakken. Jeg har aldrig nogen sinde hørt ham tale om mine sko, ikke de flade ande-angulus, de slidte sneakers, mine millioner af klip klappere, nej ikke engang i de gode gamle MJ dage. Kun hvis jeg spørger direkte, så siger han naturligvis, at det er de flotteste sko han nogen sinde har set. Han er jo ikke suicidal.

Det er faktisk værre den anden vej rundt. Jeg har da engang fået et hissyfit fordi han forsøgte at tage brune sko på, til et sort jakkesæt. Jamen herregud, jeg synes da, jeg gjorde ham en tjeneste ved at påpege det, han skal da ikke tage til store familiefester og blive til grin, vel? Jeg redder ham jo bare fra fnisen i krogene. Sådan så han ikke helt på det, for det var jo nogle fine sko og et fint jakkesæt og så måtte det da være godt nok, mente han.

Nå, vi er ude på et sidespor.

Jeg synes, det er en god og praktisk anvendelig bog. Hvis man gør, som den siger, så kan man rent faktisk få ryddet rigtig godt ud i sit tøj og måske få større glæde af det man har tilbage.

Jeg er personligt vildt dårlig til at gøre, som bøger siger. (undtagen hvis det nu var en Twilight-bog, og den sagde jeg skulle være kærester med Rpatzz – så hørte jeg efter!) Jeg ender nok med at gemme denne her i samme bunke som Spis det rigtige /spis ikke, på den rigtige måde – selvhjælps-bøgerne. Og så sætter jeg mig over i sofaen i mine hjemmesyede joggingbukser (af libertystof, dog) og drikker noget mere faxe kondi og ser mit yndlingsprogram om en anden adelig der ordner andres liv, nemlig dem med Baronessen der flytter ind. Og vupti tager far sig sammen, kommer ind i kampen, frier og begynder muligvis at lægge mærke til sin hustrus sko. Mand, jeg elsker de programmer.

Hvis jeg kunne få både Baronessen og Tekstilgrevinden herud, SÅ skulle der nok ske noget. De burde lave en form for pakkeløsning. Mindre kunne ikke gøre det, tror jeg, hvis jeg nogen sinde skal komme i bund med mit skab.

Og dog, jeg tror faktisk jeg vil prøve at starte med bogen og min søster som beslutningsdygtig bisidder, så jeg ikke ender med at beholde alting pga minderne. Som f.eks. de gule levis jeg købte på midtfyens festival og ikke har kunnet passe siden 3.g. DEM beholder jeg forevigt. Det ville en milliard adelige eksperter ikke kunne ændre på.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Skaber klæder folk?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.