Lørdag kom det famøse brev.
Det var på en måde en rigtig grim overraskelse, for nu havde jeg jo lige fået løst alle problemer omkring orlov og pasning osv og så kommer de pludselig og tilbyder hende en vuggestueplads?? Hvad skal det nu til for, når jeg ikke engang rigtig vil have den?
Måske ville det være anderledes, hvis jeg havde et spændende job jeg skulle tilbage til. Men jeg er jo arbejdsløs. Og hun er jo min unge. Mit lille "rundhovede", min tossede skrigeballon. Det er da mig, som skal hygge med hende til sommer og have årskort til zoo og sidde nede ved stranden og nede i haven og hygge med de andre jeg kender, som holder lang barsel.
Jeg har det slet ikke godt med det – er helt rundt på gulvet. Pladsen er fra d. 1.5. så det er jo lige om lidt??? Jeg må i seng nu – opdaterer senere søndag.
kh julie (der helst ville sove i arm med sit lille pus i nat, men stadig er i eksil i ninas lejlighed…)
opdatering:
Natten er gået rigtig rigtig godt! Klara sov omkring kl 20 og vågnede første gang kl 3! Der var hun lidt svær at få til at sove – det tog en halv time ca, og så vågnede hun igen kl 4, men da faldt hun i søvn da stoffer bare talte lidt til hende. Og så sov hun til 6.30! Det er en absolut succes, så jeg håber det betyder hun er ved at fatte, at der ikke er nogen grund til at vågne om natten.
Hun spiste lidt mere morgenmad, men ikke en kæmpe portion – men det går da den rette vej. Jeg kom hjem kl. 8 og så fik hun det ene bryst (av av i det andet!!) og nu tæsker hun rundt i hele lejligheden. Hun er bare i hopla og hun kommer virkelig hurtigt omkring. Stoffer ligger inde i soveværelset og læser og hun maver sig frem og tilbage mellem ham, og mig inde i stuen.
Og så kom det brev jo igår. Jeg forstår slet ikke, hvordan de kan tilbyde hende en plads fra d. 1.5., når hun stadig står nr 11 på ventelisten? Og jeg har hele tiden fået at vide at det havde lange udsigter med pasning – og nu har jeg jo for pokker forlænget min orlov til d. 28.6. og vil GERNE gå hjemme med hende, for jeg mener immervæk at så små børn har det bedst sammen med deres mor. Vi kommer jo ud flere dage om ugen og ser andre børn og mødre, og jeg tror det er rigelig stimulans for hende. Men jeg ved ikke, hvad der sker hvis jeg siger nej tak. Om jeg så ryger bagerst i køen eller bliver black listed og aldrig får en plads nogensinde?? Jeg ringer til pladsanvisningen på tirsdag og snakker med dem. jeg vil helst have en plads 1.8. eller 1.9.
Men det var så forvirrende i går og jeg måtte da også lige knibe en enkelt tåre ved tanken om, hvor hurtigt mit lille bøllefrø er blevet større. Betyder det her, at hun også flytter hjemmefra en dag???
kh julie
