Det er da for sært egentlig. Nu har jeg igen fået at vide, at jeg smitter. Og denne gang af en, som egentlig slet ikke kender mig, som ikke ser mig, møder mig eller snakker med mig. Som kun læser min blog. Og alligevel smitter det dårlige humør.
Og det sjove – eller okay, det er jo ikke hylende morsomt vel, men altså… det pudsige så, det pudsige er, at hun ikke er den første som siger det til mig. Flere veninder har også sagt det. Og jeg synes ærligt talt det er et lidt stort ansvar at gå rundt med. Jeg er bare ikke typen som er jublende lykkelig hele tiden. Og jeg er heller ikke typen, der lader som om. Det er jo ikke fordi jeg ikke gerne vil være glad, men altså – det er jeg bare ikke. Altid. Så må I sq lægge afstand til mig, når jeg er våd karklud og ikke lade jer påvirke! Ellers er I for nemme.
Nu i går f.eks. var forholdet ved at ryge sig en tur (igen), og jeg fik den der ingen-job-men-10-kg-for-meget blues, og oven i det, så… ja, det er altså ret pinligt, og jeg ved ikke om jeg skal skrive det. Men det gør jeg, for sådan er den her blog jo. Selvudleverende. Jeg blev bare så sur på min eks-eks kæreste. Som jeg ikke har talt med i mange år og som på ingen måde er ude på at genere mig. Ham der som er cd aktuel her d. 17.10. Hvorfor skal han have al den succes og få hvad han drømmer om, når jeg ikke skal? Hvem har bestemt det?? Og her kan man så argumentere med, at det du drømte om, Julie, det var et barn, og det har du også fået. Bare ikke på den måde du havde forestillet dig det. Pas på med, hvad du ønsker dig, og alt det der! Nå, men så fandt jeg ham på krak, og så at han stadig bor sammen med den kæreste han også havde sidst jeg snakkede med ham, for … ja, 5-6 år siden? Noget i den stil. Og så blev jeg også sur over det. Hvorfor skal de være kærester endnu og være lykkelige og have den tryghed og den fornøjelse?? Og hvorfor skal hun have sådan en godt job (ja, jeg googlede også hende) og hvorfor skal han have succes med sin drøm, og hvorfor skal jeg være en borderline single mor, stort set arbejdsløs og stort set fed? Hvorfor? Hvorfor?? Hvem har truffet den beslutning og hvor er retfærdigheden henne i det? Hvad har jeg gjort galt?
Her kan man så bryde ind og sige, at det er fordi du jamrer så meget Julie. Det er fordi du er sådan en crybaby og en spasserrøv. Tag dig dog sammen, kunne man sige. Tør øjnene og tag en kiks! Nå, okay. Jamen så lad os se på det positive.
Jeg har verdens bedste barn. Det medgiver jeg. Og jeg har lige søgt et job, som der måske er god chance for at få. Og i løbet af i dag bliver Klara kusine til en lille pige. De er i skrivende stund på hospitalet.
Arrh, I har ret jo. Det skal sq nok gå.
hæ hæ.. jeg er heldigvis en GÅS… så dit dårlige humør går ikke ind, men jeg sender dig altid en kærlig tanke når du har det skidt.
Men jeg Suger det til mig når du sprudler..
Kram fra Henriette
Altså Julie, hvis ikke man skulle kunne krænge dit inderste ud her, hvor fanden kan man så? Hvis folk synes, at ens dårlighed smitter, så må de da ved den søde grød holde snotten væk!
Stort kram og “op med humøret”
Misundelse æder sjæle op.
Joh, men jeg er jo ikke så meget misundelig, som jeg er sur? Og allermest er jeg faktisk ironisk…
Dårligt humør smitter altid – og smil smitter. Ikke nok med at min mor altid har sagt SMIL noget mere, nu hvor hun har indset at det ikke hjælper har min akupunktør taget over, mon hun i virkeligheden ønsker sig en datter til? (ud over de to hun har) – nå men sidespring. Det lykkes altid bedre for X’er – tag min fx, jeg skred fordi jeg ikke var lykkelig – og vupti giftede han sig med en filipiner og fik 2 – eller var det 3 børn (til, ud over de tre han havde i forvejen). Vil tro han er lykkelig. Jeg der i mod fandt efter lang tids søgen en fyr jeg gad – som næsten også gad mig, men kun næsten. Brugte en krig på at overtale ham til et barn – som vi så fik, brugte 2 min på at overtale ham til et til barn – som vi også fik og mistede i samme åndedrag, HVOR er retfærdigheden i det? – X’erne vinder altid, sur røv!!!
Men hvad har din vrede over din x-x med Stoffer at gøre – hvorfor er der ged i den igen?
knus
Kristina
Altså, kris, du vinder jo altid enhver diskussion om retfærdighed. I dit tilfælde er den ikke eksisterende. x-x og stoffer har intet med hinanden at gøre – ingenting har faktisk noget med noget som helst at gøre, og det er også gået næsten over nu – skriver lige nyt indlæg i stedet.
Altså, nu er jeg relativ “ny læser” her – kan ikke engang huske, hvordan jeg har fundet herind, selvom det kun er en uges tid siden. Og jeg synes altså folk er nogen hårde nysere ved dig…….. Jeg synes det er hammersjovt at læse din blog! Og dårligt humør er sgu da perfekt til at bekræfte en i, at andre mennesker også er mennesker. Jeg synes du beskriver så ekstremt læseværdigt, at jeg indimellem bliver i tvivl om du skriver for os læsere eller for din egen skyld.
Man kan simpelthen ikke spæne rundt og være overlystig hele tiden……og misundelse – gu skal du da være misundelig – det lyder næsten som om du hygger dig lidt med det 🙂
Knuz Hanne.
Man skal bare ha’ de der, helt i kælderen, dage. Det sker engang imellem. Selv hører jeg så, høj musik. der fortæller mig hvor hårdt det hele er, og bliver sur over ting der er sket for flere år siden. Det er ikke konstruktivt, nej!!! Men, det gør på en eller anden måde, at man lige får læsset alt det dårlige af, engang imellem.
Hmm….det var vist egentlig mig, der sagde at du smittede……og det GØR du altså…og får en til at tænke og det er ikke spor dårligt.
Like it or not, så følger jeg jo med i din blog på godt og ondt og selvom jeg ikke kender dig, så føler jeg nu alligevel at jeg gør……..
Men altså: selvfølgelig skal du også skrive, når du har mindre gode dage – bloggen er lige så meget til for at give os luft – jeg var egentlig bare bekymret for dig og håber stadig, at du er kommet lidt ovenpå.
Hvor må det være fantastisk at kunne skrive, så det smitter!
Knus :o)