Snart fuldtids-ledig

Så har jeg to uger tilbage i mit gode job. Derefter kan jeg ikke længere få supplerende dagpenge, og da jeg ikke kan leve af 11 timer og da min mand ikke er rig, så bliver jeg nødt til at sige op. For så at gå ledig. Det er jo sådan, at det ikke bare flyder med jobs derude, selv om regeringen påstår noget andet. Tror kun det gælder, hvis man er håndværker?

Nå, men jeg søger sååå mange jobs, for jeg gider ikke IKKE arbejde. Nogen gange dumper der et afslag ind på et job jeg slet ikke kan huske, jeg har søgt. Andre gange ser jeg et opslag og synes da, at jeg allerede HAR søgt det sted?? Men der er faktisk enkelte steder, hvor de har haft opslag op til 3 gange i 2005. Så der må da være nogle bibliotekarer derude, som er på vej på efterløn.

Fik også afslag på det sidste job jeg søgte. Som journalist på Costume. Det havde jeg nu nok lidt regnet med, for de ville jo gerne have en uddannet. Min ansøgning var sindssygt flot – sat op af grafikere og det hele, og så får man sådan et kedeligt standard afslag tilbage. De kunne da i det mindste have sat det tilsvarende flot op…

Er også begyndt at søge i detailhandlen og andre steder, men de synes sjovt nok jeg er overkvalificeret og vil enten ikke ansætte mig fordi a: jeg smutter så snart, jeg får noget inden for mit fag. Sandt. Eller b: jeg har ikke nok erfaring. Også sandt.

Hvad er der så tilbage? Prostitution? Eller for nu at citere Jane Austen; piracy IS our only option!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Snart fuldtids-ledig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.