Taske-terapi

Måske ikke den mest anerkendte form for sorgbearbejdelse, men bestemt meget effektiv. Taske-terapi er stærkt undervurderet!

Der er sket det, at jeg 1) har fået noget andet og mere positivt i hovedet, og 2) har fået en ny taske forærende! Ja, forærende!

Og for ligesom at komme de misundelige og kritiske røster i forkøbet, så vil jeg godt minde om, at jeg ikke altid er så svineheldig. F.eks. fik jeg først min kørekort efter 8 praktiske prøver. Slå lige den… Og f.eks. har jeg nu i et år betalt dobbelt husleje etc. fordi ingen gider købe min lejlighed på amager. Og der er heller aldrig nogen som frier til mig, vel? Med undtagelse af tilfældige fulderikker og narkomaner på gaden. Og ham den pensionerede journalist i metroen engang… Så jeg synes ligesom godt jeg har fortjent lidt held.

Nå. Men der skete det, at en af vores venner gjorde mig opmærksom på en pige han kender, som har startet sit eget firma. Mettes Afrika. Mette har nogen forbindelser til et sted i Afrika, og derfor laver hun nogle tasker i skind fra vilde dyr. Mest springbukke og køer. Okay, reelt ved jeg ikke hvor vilde køerne er, men de kan sikkert godt bisse, hvis de strænger sig an. I hvert fald synes jeg, det er nogle flotte tasker, se f.eks. den her, som er fra vinter 2006 kollektionen:

wow 

Eller, hvis man er til det lidt mere vilde:

ihhh

Og det bliver bedre endnu, især når man, som jeg, er vild med farver. Sommer 2007 kollektionen er nemlig fuld af farver og mit største problem er at vælge:

hmmmmm, hvilken farve??

De her tasker er lavet af bomuld med silkscreen print, og printet forestiller springbukken, som også er Mettes Afrika´s logo. Jeg er helt vild med det grafiske print, som jo generelt er meget moderne for tiden. Man kan læse mere om taskerne her.

Så skete der så det, at vores ven, lad os kalde ham Mellemmanden, også havde fortalt Mette om mig og min blog. Og den anden dag ringede hun. Så nu er jeg simpelthen blevet sponsoreret. Det synes jeg godt, jeg kan forene med mit job som Summer Beauty Ambassadør uden helt at miste min integritet. Det hele er ok. Og selv om det var svært at vælge, så var det ikke så svært alligevel. De trofaste læsere er jo slet ikke i tvivl om, hvilken farve jeg valgte, vel?

min nye taske

Selvfølgelig. Den lilla. Og den ankom i dag, i en stor kasse, med posten. Og i dustbag og det hele. Det er sådan en fast, kuvert taske, med to trykknapper og en lynlås, og inden i er der et lille lynlåsrum. Den sidder faktisk perfekt under min arm. Som støbt. Nu mangler jeg bare en middagsinvitation, så jeg kan tage den med, og så kan den stå selv, på bordet eller på gulvet. Den er skæg at holde. Ligger godt i hånden. Så tusind tak til Mette!

Hvis man nu har fået lyst til at se Mettes Afrika tasker ude i virkeligheden, så kan det lade sig gøre d. 10 juni, til et storslået arrangement på Hotel Phoenix i København. Fra 12 til 18 kan man komme og shoppe Mettes tasker, samt en del andre rigtig lækre danske mærker, f.eks. Helene Steensby ´s sko og det super lækre undertøj fra Viola Sky. Og meget mere – se selv på www.salgssalon.dk. Jeg er desværre/heldigvis i sommerhus med Rytmikfraktionen den weekend, så jeg tror ikke at jeg når hjem til det. Men de gentager succesen til november, så vidt jeg kan se.

(og ps. – det der Tjenesten på DR2 det er fannernemæ for sjovt, og så er det sidste gang i dag. ØV! De gør det godt, Baby! De avekatte!) 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Taske-terapi

  1. Stine skriver:

    Hvor fedt at blive taske ambassadør også. Nu er jeg lidt misundelig – men jeg under dig gerne den tasketerapi. Det har du sandelig fortjent oven på sådan en uge! Den ser sjov og lækker ud – jeg håber snart den kan komme ud og blive luftet. Tillykke med den. Og ja – Tjenesten er bare for skægt. Jeg kommer til at savne dem!

  2. Dorthe skriver:

    Om jeg forstår hvordan du gør. Det eneste jeg ville kunne blive ambassadør for er “mislykkede omstændigheder generelt”. Tillykke med den nye taske 🙂

  3. Suzy Q skriver:

    Der er nogle temmeligt fede tasker imellem, men jeg savner MEGET at der kommer nogle mål på – hvor mange cm på hver led – så man kan fornemme hvor stor tasken er.
    Jeg er f.eks. ret vild med den øverste brune “firkantede” – men jeg har ingen anelse om, om der kan være et stk A4papir dernede, og jeg gider ikke først finde ud af det, når jeg har betalt *ka-ching* og står med en pilleæske. 🙂
    Julie, sig til Mette fra Afrika, at hun skal måle taskerne og lige skrive det 🙂
    Jeg vil være Suzuki-ambassadør. nu. Hvorfor SKRIVER de ikke!?

  4. Julie skriver:

    Ja, du har ret Sushi-Q… der er mål på de farvede, men ikke på de andre. Jeg siger det videre, hvis hun ikke allerede selv har læst det her… (bøvser du stadig ris?)

  5. Karen skriver:

    Jamen Julie – Hvor er du heldig! – Dejligt at kunne skrive taskeambassadør på sit visitkort sammen med alle de andre fede titler du har: blogger, mor og børnebibliotekar m.m.
    Du er jo også ambassadør for Pia Olsen som jeg købte et billede hos forleden til min datters barnedåb – Inspireret af din blog, så tak for det!
    @Stine: Tjenesten fortsætter altså på P3 hvor de kom fra så du behøver ikke at undvære dem. Og ellers ligger alle afsnit også på http://www.dr.dk/p3/tjenesten

  6. Suzy Q skriver:

    ja jeg gør.. ellerdetvilsige: Jeg var stadig mæt om morgenen, så jeg kunne ikke spise morgenmad. Helt ærligt!
    Så om aftenen var jeg jo glubende sulten. Og så fik jeg King Chicken, og åd det hele. Og måtte gå mad-syg i seng -uden pis. Jeg var så dårlig.
    Nu stopper det.

  7. Stine skriver:

    Karen: Lyder godt, at tjenesten fortsætter på P3 – men jeg kommer nu til at savne dem på tv alligevel. Jeg er ofte inde på deres hjemmeside, hvis jeg trænger til et godt grin, men tak for tippet alligevel!

  8. Suzy Q skriver:

    Genialt 🙂
    Tak! Nu vil jeg gå ind og plirre øjne til ægtemanden og pege bedende på tasken..

  9. Julie skriver:

    Suzy – af rent statistiske årsager, tror jeg vi er flere, der gerne vil have besked om effekten af den taktik…

  10. julie skriver:

    ja, stop lige det der… Brug hellere pengene på den taske – der kommer mål på i dag eller i morgen.
    Og i aften trog jeg, JEG skal have sushi! 🙂

  11. Mette:s Afrika skriver:

    Jeg kunne ikke undgå at læse, at der manglede mål på taskerne, så jeg har sat et par stykker på nu, og Suzy Q jeg kan kun give dig ret, der er ikke noget mere irriterende end at hverve sig en ‘pilleæske’, når det f.eks var en bærbar, man var på jagt efter.
    Håber dette har hjulpet lidt ………………………..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.