Til ære for Gyssepigen!


Ja. Onsdag var bare en helt super dag og jeg ved nu, at det var den til ære for Caroline, alias Gyssepigen 🙂
Natten havde været god, og vi vågnede til en flot blå himmel og klar sol. Op, Klara spiste godt og sov så 2½ time ude på altanen. Ind, og så spiste hun rigtig godt igen – jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker det når hun spiser godt… Kan det have noget at gøre med, at jeg altid kanaliserer mine følelser over i mad og selv er lidt for god til f.eks. at trøstespise? Og så tror jeg, at min kærlighed til hende bedst udtrykkes gennem hvor meget mad det lykkes mig at stoppe i hende? Hmm….

Nå. Men så afsted til rytmik og det var så sjovt. Alle ungerne var bare i hopla og mødrene med. Vi havde virkelig savnet hinanden. Klara var så glad og gik helt amok med trommerne – var der nogen, der sagde safri duo barn? Hun var virkelig begejstret og det var skønt at se, når hun nu har været sur så længe. Jeg fik i hvert fald også grint godt igennem.
Så gik vi på cafe og så ringede Carolines telefon – og bum – så faldt vores verden sammen. Ikke mere tryg mødregruppe univers, ikke mere urørlig baby-lyserød-med-glimmer-på idyl. Caroline fik job. Helt ærligt… ord som forræder og skruebrækker føg gennem lokalet, vi prøvede endda at få hende til KUN at tage jobbet mod lovning om fri hver onsdag 🙂 men nej – hun starter allerede næste uge og pludselig var det vores sidste onsdag sammen allesammen. Et helt vemodigt øjeblik, men vi ser hende vel igen… selv om det nu føles som om, hun er blevet suget ind i et andet univers 🙂
Først startede Nina med at læse igen, men det er jo fleksibelt – hun har stadig hellige rytmik onsdage. Men nu ryger Caroline og næste gang får Kathrine vel job, og så er der bare mig og maya tilbage… og det får vel også en ende… nej, det er aldrig rart når virkeligheden rykker så tæt på.

Men Caroline – tillykke med det 🙂 flot klaret og tak for alle de gode onsdage i dit selskab. Det bliver også helt mærkeligt ikke længere at se Alberthe hver uge og følge med i udviklingen og alle de dagligdags begivenheder. Næste gang vi ser hende, så skal hun jo snart konfirmeres eller noget. Ja, jeg bliver helt rørstrømsk.

Men nu skal jeg i bad, for torsdagen er også travl. Kl. 10 kommer rengøringspigen og hilser på. Kl 11. er der Den Anden Mødregruppe, kl. 16 skal jeg ud i Fields og have mine bøger signeret af Sophie Kinsella, en af mine favorit forfattere og kl. 18.30 skal Klara og jeg spise ovre hos Martin og Sofie.

Stoffer? Hvem..?? Nårhh min opgaveskrivende kæreste- nej, ham ser vi ikke noget til 🙂
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.