Timing

Jeg går og har mig en krise. Det er ikke en der kan blogges om, ikke endnu i hvert fald. Måske aldrig. Jeg ved det ikke, for jeg er midt i den, eller måske endda kun i starten af den. Det er derfor der er lidt stilhed her på bloggen. Det er svært at skrive om hverdag og småt, når sindet er helt fyldt af stort og forvirring.

Men universet har fanget den. Således modtog jeg i dag en nyhedsmail fra den fantastiske Lykke Rix. Jeg har kendt Lykke i et par år nu, og hun imponerer mig altid. Så reflekterende, så indsigtsfuld og så nede på jorden samtidig. Hun har haft sine udfordringer, men har formået at bruge dem konstruktivt i sit liv og i sin forretning.

Og nu holder hun en workshop om at finde hjem i sig selv. Det er lige mig. Jeg har for længst erfaret, at jeg er ansvarlig for min egen lykke, at min kerne er min, og den kan ingen andre sætte dagsordenen for. Så det glæder jeg mig til at høre mere om på Lykkes fine workshop. For under 200 kr. Inkl. Indgang til Louisiana! Det er ufattelig billigt og ikke til at sige nej til. Måske ses vi der?

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , . Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Timing

  1. AB skriver:

    Det gør vi da!

  2. Kira skriver:

    Søde Julie. Tanker til dig.

  3. Konen skriver:

    Ej, men sådan noget kan du da ikke bare sige uden at uddybe. Eller jo, det kan du jo, for det er bare en blog, men vi andre sidder jo og bliver nysgerri…ahem… bekymrede. Er nogen døde, skal du skilles, kommer apokalypsen og du har tænkt dig at bruge os andre som canonfodder? Åh gud, du er vel ikke gravid?

    (Og her er det så jeg kommer til at tænke at jeg potentielt er Verdens Dårligste Læser, hvis det nu var en af de ting og jeg så har jokket i en kæmpespinat)

    Anyway, tanker og krammer og den slags og så håber jeg krisen snart blæser over

  4. Eva skriver:

    Kære Julie. Har ingen ide om hvilken krise det er du står foran eller for den sags skyld midt i. Men har været læser ved dig så længe at jeg får flashbacks til en tidligere krise i dit liv som sled hårdt på dig – hvilket var ganske forståeligt.
    Jeg håber på det bedste og at det viser sig kun at være forbigående.
    Kram og tanker Eva

  5. Trine skriver:

    Velkommen i kriseland Julie…

    Kan kun sige Giv dig selv den tid det tager… Og ellers mange tanker til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *