Travl dag på jobbet?

Kan man tage det som et generelt udtryk for, at der har været mange besøgende på arbejde i dag, når MIN automat er løbet tør for normal cola og kun har det der light pjat tilbage, samt giver byttepenge tilbage udelukkende i form af en kroner?

Jamen så køb dog en light, Julie, din gamle sukkernarkoman, tænker nogen nu. Men det VIL jeg ikke. Jeg ved ikke om det er noget I har tænkt over, men det er kun fede mennesker der drikker cola light. Og det synes jeg, ville være et uheldigt signal at sende.

Jamen Julie, folk ser da din kæmpe mave før de overhovedet får øje på din variant af cola, så hvordan kan du tro, at du kan narre nogen? Overhovedet? Jeg kan da i det mindste forsøge at sende det signal, at jeg ikke selv synes jeg er tyk. Og derfor drikker normal cola. Som by the way også smager bedre.

Nå, men for at I nu ikke skal tro at jeg ikke har nogle reelle bekymringer her i denne verden, så fik jeg i dag afslag på det job i Odense. Fint nok, i den forstand at vi egentlig ikke har lyst til at flytte til Odense. Men jeg ville have gjort det, hvis jeg fik jobbet. Siger da noget om mit engagement og mit initiativ, synes jeg selv. Synes egentlig også det er pænt frækt af dem at afvise mig, uden at se mig til en samtale. Havde lige fået sådan en flot statistik, med at komme til samtale på alt jeg søgte.

Har ikke hørt fra det sted, hvor jeg var til samtale i tirsdags, så det har jeg nok heller ikke fået. De sender enten et standard afslagsbrev i morgen – og hvor vi dog HADER standardafslagsbreve! Når I nu har haft mig til samtale og har sagt at I ville ringe, så ring dog i det mindste, kujoner, så man kan få ordentlig besked og spørge ind til hvorfor man ikke fik det. ELLER også ringer de først i morgen og siger at jeg ikke fik det. Men det er dumt, når de sagde de ville ringe onsdag eller torsdag. Øv.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Responses to Travl dag på jobbet?

  1. Karin skriver:

    Taskesnak:
    Sidder lige nu med eBay åben og er måske ved at købe en Luella Stevie for mine sidste sparepenge (finder først ud af om jeg er fattig men glad, når jeg vågner i morgen).
    Problemet er, at jeg er blevet så glad for min Coach taske fra i sommer, at jeg i dén grad har fået smag for gode tasker. Jeg er sikker på, at du kender problemet 🙂
    Mens lyserød er en glimrende farve til mit sommertøj, er den ikke særlig god til vinter. Så jeg bliver jo nødt til at have en brun taske, ikke sandt?
    Og selv den halvdyre Jasper Conran, jeg købte i Fields sidste år, når ikke Coach til sokkeholderne, så skal det være, så skal det være ordentligt. Jeg går alligevel med den samme taske i et halvt år ad gangen uden at skifte.
    Var din taske pengene værd?
    KH
    Karin – en lidelsesfælle, “You’re not alone!”

  2. kriss skriver:

    Øhm, vil du dermed sige at jeg er feed? – buaaa, ok måske ikke decideret slank, men fed? – nå men jeg kan altså bedst lige cola light – som jeg så pt ikke drikker fordi jeg er skræmt fra livet af al den snak om snydesukker og de grumme bieffekter – så drikker jeg slet ikke cola mere. Øv
    knus

  3. Julie skriver:

    Kriss – hvis du drikker light produkter, så er du mentalt fed. Hvorfor ellers drikke light?? INGEN vælger det vel fordi det smager godt? For det gør det IKKE! Og Karin – ja, min taske er alle pengene værd. Men den er hvid og er udpræget en sommertaske. Jeg kunne også godt bruge en brun…

  4. Karin skriver:

    Så har jeg et godt råd, Julie – hold dig fra eBay! Har siddet og kigget hele aftenen. Der er bare for mange fede ting! Og hvordan pokker skelner man kopier fra ægte..
    KH
    Karin

  5. Julie skriver:

    OKay, det lyder forkert. Jeg kender dig jo Kriss, og du er jo ikke fed. Men hvorfor drikker du så light? I videnskabens navn – synes du det smager godt???

  6. farmer skriver:

    Cola Light: Min yngste søn på 10 har også en genfejl i sine smagsorganer. Mager som et siv og vælger cola light frivilligt!
    Smagssansen har vi bl.a. for at vi skal holde os fra giftige ting.
    Jeg er sq helt ræd for at han en dag æder kvarkved, dunet gedeblad eller hvid fluesvamp når han kan holde det cola-stads i sig.
    Madindustrien degenererer vore smags- og lugtesanser. Alt leveres i overdosering.

  7. farmer skriver:

    Pokkers med det Odense-job, Julie.
    Ellers skulle vi have fundet et godt hus til dig med plads til hest og hele svineriet for under 1 mille.
    Nå, det må blive en anden gang.
    Det der med afslag har du ret i. Det er ingen kunst at kontakte en ansøger for at fortælle, at vedkommende fik jobbet; men at meddele et afslag skal gøres ordentligt og hurtigst muligt, så ansøgeren kan komme videre.
    Det er det mindste man skylder et menneske, der har ulejliget sig med at søge en stilling.

  8. Lone skriver:

    øvøvøvøvøvøvøvøvøvøvøv…havde lige glædet mig til at præsentere dig og Katrine for hinanden inde på børne-bibberen. Og til at disse verdens tåber sammen med dig her fra den Odenseanske Street. F.eks. folk der sender standardafslag – yes, vi hader jer og Anette Heick!

  9. farmer skriver:

    @ kriss: Se det sådan med kvalkved (undskyld slåfejlen i min kommentar)og dunet gedeblad at de har ret så giftige og extremt bitre frugter, så tag ikke dem i indkøbskurven.

  10. kriss skriver:

    Farmer hvis du finder en kur til din yngste søn – så så lige til, tror vi “fejler” det samme – eller er vi langt ude i familie?? – jeg synes “rigtig” cola er alt for sødt og alt for klæbrigt, nej cola light se dét er mums for ganen:o) Har aldrig smagt dunet gedeblad eller kvarkved – hvor kan man køne det 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.