Vind seks om dagen (eller noget)

Nu hvor alle de små starter i skole, og skal til at have madpakker med, så skal vi huske, at de skal have frugt og grønt. Agnes har været så heldig at gå i en god, gammel københavner institution, med køkken og madmor og fuld forplejning, så hele konceptet med rugbrød og madpakker er lidt af en tilvænning for hende.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn over 10 år spiser 6 stykker frugt eller grønt hver dag, og at de 4-10 årige får 3-5 stykker. Men rigtig mange børn får alt for lidt af det sunde – blandt større børn får 8 ud af 10 ikke den frugt og grønt, de har brug for. Jeg tror mine er ret godt med – de fleste dage, men vi løber også virkelig hurtigt tør for frugt og grønt – de spiser det jo når det er der, og er ligeglade med om jeg havde planlagt at de æbler skulle vare til hele ugen. 

I den anledning har jeg fået en meget fin mail fra innocent, som gerne vil udlodde en hel måneds forbrug af innocent kids smoothies til en frugt- og grøntsagsglad børnefamilie! Det kunne jeg ikke sige nej til, så her er den – tadaaa – en konkurrence. En kids smoothies svarer til et stykke frugt, uden frugtstykker, som gør den let og behagelig at drikke for de små. Der er ingen tilsat sukker, konserveringsmidler, farvestoffer eller aromaer. Det eneste, der er tilsat, er et sugerør.

For at deltage, skal du skrive dit bedste tip til at få mere frugt og grønt i ungerne, i en kommentar. Jeg trækker lod allerede på søndag.

Dette indlæg blev udgivet i Give away og tagget , , . Bogmærk permalinket.

48 Kommentarer til Vind seks om dagen (eller noget)

  1. Helene skriver:

    Vinder nr. 1 nogensinde? Vi får se – smider et lod og krydser fingre.

    • Helene skriver:

      Hov – glemte et tip – frugt går det fint med. Putter revet grønt i alt hvor jeg kan slippe af sted med – jeg gemmer det ikke og barnet ved godt det er der. Ellers tager jeg fra, når jeg alligevel snitter – så laver jeg en tallerken med rå udskårne grøntsager af det der er i den varme mad, som bliver serveret ved siden af.

  2. Lotte R. skriver:

    Jeg blander det i alt mad. Og er ikke bange for at bruge sovsekulør, så de ikke kan se det…. 🙂

  3. Anne Christine skriver:

    Kender nogle drenge der godt kan lide Innocent!
    Vi gør følgende derhjemme (også når der er børne-gæster): En stor skål frem, fyldt med gulerødder i ringe, måske agurk, gerne rød peber i brede strimler. Det bliver spist, lige meget hvor meget vi sætter frem. Hvis der også er æbler med, kommer de i både i en skål med vand for sig, for børn gider nemlig ikke brune æbler. Det gider jeg for resten heller ikke selv.
    Når de får grønt på den måde tigger de heller ikke om slik!
    Min yngste søn på 10 har hypergode smagsløg, så han opdager med det samme hvis jeg prøver at smugle grønsager med i maden. Han kan IKKE lide sammenkogt mad og heller ikke kogte grønsager. Så jeg har vænnet os begge to til at han får en skrællet rå gulerod eller lignende ved siden af aftensmaden. Så har sjælen fred og ungen fået noget af det sunde.

  4. Lone Elmelund skriver:

    Jeg blander det også i al det mad jeg overhovedet kan komme af sted med – senest i går, hvor der var revet gulerod i frikadellerne – og så er det ‘det gode eksempel’ der virker bedst. Ungerne spiser det jo kun hvis de voksne gør

  5. Ann-Birthe skriver:

    Det er fandme en god give away! Mine unger elsker de smoothies! Jeg er helt sikkert med og krydser alt jeg har for at vinde!

  6. Ann-Birthe skriver:

    Hov mit tip: jeg finthakker grøntsagerne i kødboller, i saucer, i sammenkote retter og i salater. Jo finere det er jo mere ryger der ned. Jeg kan også selv rigtig godt lide det sådan. Jeg putter også altid snackskårn grøntsager og frugt i ungernes madpakker. Når det er tilberedt lidt spiser ofte mere.

  7. Kirsten skriver:

    Gør ret meget forskelligt, men mine to eneste fif, der for alvor virker mht grønt – frugt er ikke noget problem her – er 1: At stikke en stor gulerod i hånden på dem, mens de sidder og glor/spiller skærm. Så registrerer de det knap nok 😀 Og 2: At have en samtale i gang i køkkenet, imens jeg/vi skærer grønt ud til maden… Så stjæler de fra skærebrættet, men når de resterende grøntsager ½ time senere serveres, så er det ikke sikkert, de ryger ned. Så i princippet er det samme fif: Lade dem spise grøntsagerne, før vi sidder ved bordet.

    Og så synes min datter, at de der smoothies er skønne at have med (måske fordi det er det eneste smart-indpakkede gejl, hun nogle gange får med). Men de er jo mega dyre, så jeg siger ja tak til at vinde 😉

  8. Mette skriver:

    Åh jeg vil gerne vinde!!
    Jeg smider blendet persillerod og blomkål i de hjemmebagte boller, og mine børn har ikke opdaget det endnu, men det giver også en god sød smag 🙂 Faktisk bruger jeg også tit Innocent, som base i en smoothie, fx kan man sagtens spæde den op med hjemmelavet grøntsagsjuice og evt skyr.

  9. Louise FB skriver:

    En skål med gnavegrønt på bordet, når de kommer hjem om eftermiddagen er altid et hit og så juicer vi gerne i weekenden, gerne juicer af grønne kål, spinat, gulerødder og æbler krydret med ingefær. Det går rent ind på grøntsagskontoen og så smager det himmelsk

  10. Elisabeth skriver:

    Mine er generelt også ret selektive med hvad grønt de gider at spise, så smoothies er et rigtig godt supplement. 🙂 Men mit bedste fif er, at servere lidt grønt i hver sin skål – næsten som var det en slikskål – lige inden man går til bords til aftensmaden (lige den halve time før maden er klar, hvor de med stor præcision altid er ved at gå til af sult!). Så kører de det ind, i modsætning til, hvis det serveres sammen med de øvrige mad, hvor det kan være en kamp at få dem til at spise bare den mindste smule grønt, hvis der er andet mere interessant på tallerkenen. Når de får det i en skål, beder de oven i købet tit om mere…..

  11. Konen skriver:

    Normalt hader jeg når den samme konkurrence er over det hele på en gang. Men når det er noget Gryntegrisen brændende ønsker sig så synes jeg det er fint med øget vinderchance :p

    Og kan man være med selvom man ikke har et tip? For jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan man får sit barn til at spise frugt og grønt der ikke er banan. Selvom hun pludselig den anden dag spiste hun pludselig broccoli – men det er vel ikke rigtigt et tip: du skal bare famle i blinde?

  12. Trine229 skriver:

    Helt klart en dip. eller kanel.Alt ryger ned så lenge det er skåret i bidder og serveret med en av følgende

  13. Winnie Jepsen skriver:

    Bedste trick til at få børn og voksne til at spise frugt og grønt er at skære det ud i mundrette bider og evt. anrette det på et fint fad

  14. Johanne Holten skriver:

    Det gad jeg f…. Godt vinde, Julie. Mit bedste tip er at stikke grøntsager på sådan nogle små plasticsværd til pindemadder! Grøntsager e bliver slugt i madpakken når man bagefter har et eller to sværd at lege med.

  15. signe andersen skriver:

    Nu vil jeg sige at vi generelt ikke har problemer herhjemme med frugten, men vi laver ofte smoothies og der kan listes lidt af hvert i 🙂 De er også super hvis man har lidt overmodne frugter, og – som mig – bliver trist over at smide ud. Og smoothies kan nemt blive til meget lækre og sunde is i forme i fryseren 🙂

  16. Maria Ørum skriver:

    En skål med grønt til tegnefilmen, imens maden snurrer og masser af små skåle med hapsere på middagsbordet 🙂

  17. Gitte Hersom skriver:

    Jeg har heldigvis to piger som elsker frugt og grønt – men det forhindrer mig heldigvis ikke i at ‘gemme’ endnu mere grønt i farsen når der skal steges deller 🙂

  18. Anette Dahl Povlsen skriver:

    Jeg skærer frugten ud så ser den mere indbydende ud og så kan de og vælge flere forskellige stykker, de elsker også når jeg laver smoothies til dem

  19. ditte skriver:

    Hos os gør vi noget man ikke må, for at få vores to drenge til at spise grøntsager, men det virker altså 🙂
    Vi kører “straf/belønning” princippet: Spiser I ikke jeres broccoli bliver I lige så lille som Jeres mor (jeg er lille, selvfølgelige fordi jeg aldrig spiste mine kartofler som barn 😉 )
    Eller, spis jeres spidskål og I får en STOR dessert.

  20. Kian skriver:

    Gad virkelig godt vinde…
    Mit tip: Start allerede når ungerne er små med at servere alle mulige slags grøntsager og på forskellige måder.
    Vi har fået grøntsags kasse fra Årstiderne i 13 år og dermed spist meget varieret på grøntsags området og mine børn spiser stort set alle grøntsager helt uden camouflage…

  21. Maria skriver:

    Den vil jeg eddermanme godt vinde ! Mine unger elsker de smoothies, jeg tror faktisk jeg vil blive nomineret til årets mor af Andrea vid hun får sådan en fætter med i skole !

    Tip – rå grøntsager er det der duer her i huset. Råkost af diverse rodfrugter, grøntsagsstave med majodip, frugtspyd, æblebåde drysset med lakridspulver, radisser i en bøtte sammen med madpakken, minitomater til at snacke. Og hvad Edith angår, laver jeg diverse mos/grød af forskellig frugt. Sådan en klat ovenpå havregrøden er bare godt.

    Kunne det mon bruges ?

    KH Maria

  22. jane skriver:

    Med et særligt sensitivt barn er maden ofte en udfordring – og frugt og grønt altid en kamp vi kun vinder når vi snyder ham.
    De første fire år af hans liv troede drengen reelt på at havregrød ER lyserødt. At det så var mig der kogte mos af bær, æbler og gulerødder og i skjul blandede i grøden hver morgen, behøver han jo ikke vide 🙂
    Nu har han desværre fået det svært med havregrød, og jeg kan ikke skjule frugtmosen i havregryn med mælk på. Har prøvet…gik SLET ikke 🙂
    Men…Innocent smoothies vil han drikke. Ingen andre smoothies eller juicer har vi kunnet arbejde ind i repertoiret, så der er vi kæmpe fans 🙂

    Mit bedste trick må dog stadig – især til de små børn – være frugtmosen. Hurtigt opkog af fryserbær, æbler, vaniliestang, gulerødder. Blende blende. Mas banan i hvis det er til den tynde side. Ud i små bægre og i fryseren til 14 dage. And do not tell!!

  23. Mette Gry skriver:

    Mit bedste tip er at lade ungerne (10, 10, 8) stå for deres del af tilbehøret til aftensmaden. De snitter, hakker, skræller og river af hjertens lyst – der er frit valg i grøntsagsskuffen, og der ryger en del indenbords på dén konto.

  24. Maca skriver:

    Sultne børn spiser alt, så før frokost og før aftensmad er der frit på den grønne hylde.
    Så er det ok, at de går uden om det til selv måltidet.

  25. Sofie skriver:

    Da jeg engang var madmor i en børnehave var stavnlenderen min ven. Man kan nærmest lave tøm-køleskabet-for-trætte-grøntsager om til en rigtig god karry sovs når bare det blendes (og rundes af med fløde/kokosmælk). Herhjemme med piger på 5 og snart 9 er den bedste måde at lave mange små skåle med agurk, tomat, gulerod osv. Det syntes de er hyggeligt. Og selv om det er lidt omstændigt kan det virkelig også anbefales at dyrke grøntsager selv. Min Frida på 5 spiser INGEN frugt, men har fået mod på ærter, gulerødder, agurker og endda et lille salatblad i ny og næ 🙂 Men hvor kunne det være genialt med de der frugt smoothies – vi har aldrig prøvet dem!

  26. Mai O. skriver:

    Sådanne tips er virkelig win at læse sig igennem!

    Vores små effing elsker frugt, så det er ikke rigtig noget issue. Børnehavebarnet opfordres kraftigt til at smage på al maden, og tit skal vi diskutere lidt, hvorvidt det er godt at spise broccoli og blomkål – eller ej! Han synes, prutter er det sjoveste i universet, og førnævnte kan man jo godt komme til at prutte lidt af.. You get the picture. Vi forsøger altid at snakke os frem til gode, sjove og finurlige grunde til at indtage de grønne sager 😉

  27. Kirsten Sørensen skriver:

    Det er selvfølgelig lidt afhængig af alder, hvilke luskede metoder man bedst udtænker, for at få de kære små til at indtage flere af de lækre og sunde frugter og grønt. Frugter plejer sjældent at være et problem… Men nogle måder at gøre det på kan være:

    Vær selv et godt forbillede – lige fra ungerne ser dagens lys!
    Så snart de kan bevæge sig en anelse selvstændigt rundt, så tag dem med ud i haven og lad dem være med fra foråret til at dyrke sagerne – bor man i lejlighed, hedder det bare krukker på altan / i vindueskarm.
    Tag ungerne med, når der skal høstes af herlighederne – spis gerne ‘på stedet’, det er frygtelig hyggeligt.
    Hav dem også med i køkkenet, hvor de er med til at tilberede / skære / snitte / anrette osv.
    Vælg frugt og grønt i skønne, friske farver – aldrig ‘kun’ fx. grøn – så mange vilde farver som muligt, gerne anrettet som en sjov figur eller ansigt eller …

  28. Emilia Kollemorten skriver:

    Vil gerne vinde, vi elsker innocent❤️
    Vi har altid gulerødder og agurk hjemme, gulerødder i stænger i køleskabet, så de er dejligt sprøde. Vi spiser mange grøntsager hjemme hos os, så det er naturligt at vores datter, og besøgende børn, spiser masser af det vi stiller frem, gulerødder, agurk, radiser, rå blomkål, ærter m.m. Også gerne sammen med mandler, sunde fedststoffer.
    I Madpakken er der altid gulerødder og agurk. Derududover radiser, blomkål, ærter etc som er årstid. Altid i mundrette bidder, det må være det gode tip!

  29. Rie Ravnholdt Frederiksen skriver:

    Min søn vil overhoved ikke spise frugt – og grøntsager til aften er også svære at få i ham.
    Men hvis jeg når vi kommer hjem fra SFO laver en lækker smoothies eller skære gulerødder og peberfrugt ud – ja så ryger det ned.

  30. Stine Pedersen skriver:

    Ved mine nevøer virker det altid at sige: “Mmm, det smager vildt godt.” Så vil de gerne smage. Hvis man begynder at sige, de skal spise det, fordi det er sundt, så lukker ungerne gerne mundene i, for ordet “sundt” er et fy-ord i de fleste børns verden.

    PS: Fik den mindste nevø til at spise ananas for første gang i dag netop ved at sige den sætning, og han gav mig ret i, at det smagte vildt godt.

  31. Pia B. skriver:

    Jeg skærer ALT frugt ud og gør det tilgængeligt og så får det hurtigt ben at gå på. Nyeste hit på grøntsags siden, er grøntsags-spaghetti som smager super godt (-og åbenbart også er sjovt 😉 )

  32. maibritt j skriver:

    jeg synes det virker at lave det i sjove former med udstikkere 🙂

  33. Pauline skriver:

    Grønt rives i retterne og frugt blendes til lækre smooties, og ellerse n lille skål med uskåret frugt er som regel også et hit:)

    Nå ja og gulerodskage den tæller da også 😀

  34. Lis Nielsen skriver:

    Vi bruger ofte frugt og bær, som vi fryser og bruger som isterninger.

  35. berit jensen skriver:

    Smoothies og presset frugt/grønt saft.
    Masser af fint hakket/revet grønt i kødsovsen, – måske fra minihakker. Gu
    lerødder, løg, bladselleri fx
    Altid grøntsags-hapsere/stave i lækre mundrette stykker til måltiderne, – eller om eftermiddagen, når vi kommer sultne og trætte hjem.
    KH Berit

  36. Rikke skriver:

    Frugt er sjældent et problem -det får hun rigeligt af. Grøntsager spiser hun i børnehaven men ikke så tit hjemme. Tit får hun de rå grøntsager ved siden af og så glider det nemmere ned.

  37. Pia Eriksen skriver:

    Mon jeg lige kan nå at være med.
    Hos os virker det når frugt og grønt skæres i mundrette stykker.

  38. Rikke skriver:

    Frem med en skål snittet grønt, frugt og nødder i ulvetimen, mens vi laver mad. Det mætter og giver ro og det er det tidspunkt dagen, hvor det er suverænt lettest at få det sunde ned i mine to små. Skidt med de måske spiser mindre aftensmad (kød og kulhydrater), det gælder om at de får det grønne når sulten er der, selvom det er sidst på eftermiddagen 🙂

  39. Stine skriver:

    Jeg sørger for at komme godt med “skjulte” grøntsager i aftensmaden 🙂

  40. Camilla A skriver:

    Jeg skærer altid frugt og grønt i stave/stænger og serverer gerne en lækker dip til. 🙂

  41. Natascha Jensen skriver:

    Mit råd er vist mest til de lidt yngre børn: server varieret frugt og grønt fra de er helt små. Selvom de ikke kan lide en bestemt frugt eller grøntsag, så bliv ved med at servere den med mellemrum og mind ungerne om, at deres smagsløg ændrer sig igennem livet. På den måde er mange slags grøntsager langsomt blevet en fast del af vores madplan.

    Her i huset har vi to frugt og grøntsagselskende piger på 7 og 13 år. De er ret så glade for grøntsager og kan sagtens finde på at vælge en salat fra menukortet, når vi er ude og spise.

    Den store kan ikke lide tomater – har aldrig kunnet – men er indforstået med at hun ca. hver halve år prøver om hendes smagsløg har ændret sig.

    Derudover har jeg tidligt haft dem en del med i køkkenet i forbindelse med madlavning. Så har de smagt på grøntsagerne rå, kogt, stegt osv – og ofte har der været en variation af tilberedning som de har foretrukket. Så har vi serveret den i en periode og derefter er vi så begyndt at variere tilberedningen. På det tidspunkt ved de, at de kan lide f.eks spidskål eller rosenkål og så er de villige til at prøve det i en anden form.

    Mvh Natascha

  42. Tina skriver:

    -Børnene skal ud i køkkenet og hjælpe til med madlavning. Når man selv har fingrene i grøntsagerne, er der ikke så langt op til munden og langt mere lækkert end hvis det præsenteres som bløde varme tern i en gryderet på bordet.
    -Jo mere der skæres ud i mundrette bidder (og dermed lettere tilgængeligt) = des mere ryger indenbords.

  43. Alice M skriver:

    Mon jeg kan nå det?

    Ungerne med i køkkenet og så have snittet grønt og frugt klar på køl.

  44. Monica skriver:

    Gnave-grønt er løsningen her – og frugt skåret i stykker og serveret i små skåle… eller en smoothie 🙂

  45. Sanne skriver:

    Når vi kører på ferie sydpå har jeg forberedt masser af grøntsagsstave af masser af grønt: Gulerødder, agurk, peberfrugt, squash, fennikel, små tomater mm. Det bliver spist som hapsere af alle i bilen. Jeg plejer at finde det frem, når jeg fornemmer, at sulten er ved at melde sig. Så plejer vi at sige, at vi lige skal køre 1/2 times tid inden, vi skal holde pause og spise, men de er velkomne til at spise løs af det, der er i bøtterne.
    Der bliver gnasket løs.
    Samme model bruger jeg, når jeg henter ungerne til sport, fodboldkampe mm. Grøntsagsbøtter med grøntsagsindhold til fri afbenyttelse. Sultne børn får lige gnasket nogle grøntsager og kan klare at køre hjem og vente på, at aftensmaden evt. bliver lavet færdigt.

  46. Alberte Lynggaard skriver:

    Vi er meget flittige brugere af vores juicer 🙂 Der ryger både gulerødder, rødbeder, spinat, æbler og meget mere ned i den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *