Hold da OP for en morgenvækning.
Jeg lå dér, med Agnes, der sov fra det hele. Og Stoffer var i køkkenet og spise sin morgenmad. Og pludselig vågner jeg ved at det hele ryster. Virkelig ryster igennem. Så meget, at jeg ikke var spor i tvivl om, at det var et jordskælv.
Det var min første tanke. Men så begyndte jeg at tvivle på mig selv og tænkte om det nu også kunne passe? Jordskælv, så kraftigt? I Danmark? Ai helt ærligt, Julie??! Og så var min næste tanke, at det måske var en UFO der var landet inde i centrum, og at rumvæsner netop i dette øjeblik gav sig til at hærge storkøbehavn, og at de indenfor en times tid ville nå til Vanløse og at dette muligvis var dommedag og the end of the world as we know it. And I feel fine.
Ved ikke, hvorfor tanke nr. 2 forekom mig mere realistisk end tanke nr. 1? Man skal nok altid bare huske at stole på sine instinkter, sin første indskydelse. Ikke?
(men okay, andre end mig tænker sære ting – jeg citerer en dame et sted på DR´s hjemmeside “Jeg troede, at det var et kæmpedyr, der vendte sig på loftet. Hele huset rystede og raslede.” … og jeg spørger mig selv, hvad i alverden det kunne være for et dyr, hun tror, hun har på loftet? Rotter er vist ikke store nok til den type rystelser…)
Så kom stoffer ind og spurgte om jeg også mærkede det, og det gjorde jeg jo, og så var vi to om det, hvilket gjorde det hele lidt mere virkeligt.
Bagefter lå jeg og tænkte på, om et rødstens hus fra 1910 kan holde til den slags? Eller om taget nu har rystet sig løs og en af dagene vil falde sammen om ørerne på mig?
Og så blev jeg ligesom Colin, i det der afsnit af Beverly Hills, hvor de har jordskælv og han panikker over at bo i LA og hele tiden er bange for, at der skal komme endnu et skælv. Det blev jeg også bange for. Og jeg foretrak virkelig at bo på noget jord der ikke ryster så mærkbart. Så tak for oplevelsen. Men nej tak, til en anden gang. Ellers tak.
åååårh, jeg er helt vildt misundelig – bor i Sønderjylland – der er der sgu ikke noget, der ryster ;o)
Synes det var lidt skægt, nu hvor vi slap så heldigt. Men jeg melder også pas til en anden god gang. Det var nok for mig!
Jeg mærkede det også. Og gjorde mig også et par tanker…:
Først tænkte jeg, at det var underligt, fordi der ikke var kørt en stor lastbil forbi, som evt. kunne have sat lidt gang i huset.
Så tænkte jeg, at der var nogen inde i rummet ved siden af, men der havde ikke lydt nogen tramp i gulvet.
Tilsidst tænkte jeg, at det måtte være mig selv, der med mit enorme, gravide korpus havde vendt mig og på den måde havde sat rystelser i sengen, så jeg lettede måsen og hamrede den i madrassen et par gange, men kunne jo ikke få sengen til at ryste på den måde af det….
Så jeg konkluderede såmænd bare, at jeg var blevet småskør og havde haft en hallucination….
Faktisk blev jeg kun lettet af at erfare senere på dagen, at der var tale om jordskælv, syntes det er noget mindre skræmmende end en decideret psykose…
men ja…..godt man bor i lille Danmark, hvor naturkatastrofer trods alt kun er at sammenligne med en stor mås der hamrer ned i en madras….