Hold da op, den blog her har virkelig holdt ferie. Jeg orkede bare ikke at skrive noget. Jeg har været så træt og udmattet af alt det juleri. Jeg tror godt jeg med tiden kunne blive sådan en, som insisterer på at 1. juledag er vi altid hjemme hos os selv og er iført nattøj hele dagen og spiser rester og leger med vores gaver. Jeg synes, det er for meget med julefrokoster både 1. og 2. juledag. Bliver helt forpustet af alle de forventninger, især de usagte, som sådan en familie kan stille til en. Og bliver pludselig meget glad for at bo i eksil her i København, hvor vi i det mindste kan passe os selv og selv styre hvor meget vi ser hvem. Og så er det så slået fast – jeg ER min mor. Jeg er nu fuldstændig hende og har de samme behov som hende, og har samtidig udviklet en væsentlig større forståelse for mange af de ting jeg ikke forstod som barn. F.eks. hvorfor vi aldrig fejrede jul med hendes svigerfamilie.
Nå. Men nu har vi været hjemme de her 3 dage og Klara og jeg har rigtig hygget os. Stoffer går på arbejde. Vi andre sover til Klara vågner – i dag var det først kl. 9!! – og så står vi op og ser børnetv og spiser morgenmad. Bagefter leger vi med alt det nye legetøj, og så har vi onsdag taget en tur til BR for at bytte en af Klaras gaver, og torsdag en tur til Frederiksberg Centeret, for at bytte en af mine.
Jeg var meget bekymret for, om her ville være indbrud juleaften. Jeg mener, det er ligesom ikke en problemstilling der optog mig særlig meget på amager, da vi boede på 4. sal og havde dørtelefon og ikke ejede noget af særlig værdi. Altså, vi ejer sådan set stadig ikke noget af særlig værdi, undtagen de to macs, og dem tager vi jo bare med os. Men nu bor vi jo i hus, i stille villakvarter og alene tanken om, at nogen skulle bryde ind og gå med store beskidte støvler på mine ubehandlede gulve gav mig tics. For slet ikke at tale om, at når de så så, at vi ikke har noget der er værd at stjæle (altså, tv'et er et 15 år gammelt nokia uden fjernbetjening! og mit eneste dyre smykke har jeg selv smidt væk – så hvis de fandt det, ville jeg sådan set bare blive glad…), så ville de blive så sure at de udøvede hærværk, og skrev beskidte ord på væggene. Og væggene, der er blevet renoveret for 35.000 kr., er faktisk det eneste der er noget særligt værd her. Så det ville jeg blive ret ked af.
På 4. sal havde jeg det også sådan, at hvis nogen gad bryde ind og slæbe alt vores lort hele vejen ned, så havde de sådan set også fortjent at få det. Sådan har jeg det ikke her.
Nå, men heldigvis har vi jo en underbo med en stor hund, og de har været hjemme hele julen, hvilket var meget betryggende.
De er også hjemme til nytår, så vi kan med ro i sjælen drage afsted igen. Vi har nemlig besluttet at holde nytår hos mine forældre. Er nok nærved 12 år siden jeg sidst gjorde det. Men da vi spurgte vores venner, havde alle andre planer, og da de så senere spurgte os, havde vi aftalt det her med mine forældre. Og det er også fint nok. Vi har det barn, så nytårsfester med venner er alligevel ikke det samme som pre Klara. Og min søster er også hjemme til nytår, fordi hun læser til eksamen d. 2.1. Og på en måde, er det rigtig rart. Lille by, ikke så meget ballade. Flere om Klara – dvs større sandsynlighed for, at jeg rent faktisk i år får drukket noget af det champagne jeg elsker. Tager to flasker med! Og laver min yndlingsforret – og her er det så, at min blog bliver til en husmor blog – nu med opskrifter! Men det kan jo være, nogen ikke ved, hvad de vil lave til forret? Og hvis vi alle sammen laver det samme, så forstærker det ligesom vores samhørighed, synes I ikke?
Krebsehaler med mango-avokado salsa og poppede vilde ris (til ca. 4 pers.):
Optø ønsket mængde krebsehaler.
Snit en hel moden mango og 2-3 modne avokadoer i små tern. Snit et mindre rødløg i helt små tern. Pres saften af en lime ud over blandingen. Tilsæt frisk koriander. Det kan udelades, hvis man ikke kan lide koriander, men jeg synes den parfumerede smag passer perfekt til det her, så prøv med bare en lille smule så.
Tag ca. 1 dl. vilde ris og varm dem i en gryde med olie i bunden. De skal have ca. 5 min. indtil de popper og ligesom vender vrangen ud, lidt som popcorn. De brænder nemt på, så man skal være over dem.
Server alle tre dele på en tallerken sammen, men ikke blandet. Ca. en tredjedel af hvert, men lidt færre ris. De skal bare være der for at give en sprød knasen. Salsaen er også rigtig god til hverdag, til f.eks. laks og ris.
Nårh ja, mine gaver spørger I. Fik du, det du ønskede dig? Ja, til dels. Jeg fik to krus fra Casalinga af min søster, et par vinterstøvler af mine forældre (for en md siden), Bono bogen af stoffer, en 8 l. gryde af min svoger og svigerinde, sengetøj til dobbeltdynen og en global kokkekniv af svigermor og svigerfar, penge af min mormor og hendes søster, noget body shop hejs fra min moster (som jeg har byttet til noget andet body shop hejs) og så fik jeg faktisk ikke mere. Jeg vandt to pakker i et pakkespil, nemlig 4 æggebægre fra holmegaard og to menu skåle. Gryden, sengetøjet og kniven var fællesgaver, så de var også til stoffer. Der ud over fik han 4 biografbilletter og to guf kuponer og en deodorant (af mig) og et spil kort med billder af JR Ewing fra min søster.
Klara der i mod, var noget mere begavet i år. Hun fik barbiehest, barbiedukke, barbieslot, mikrofon med diskokugle og klappelyde, et spil/en bog/nogen figurer om polardyr – samhørende. Meget fedt faktisk. Der er en bog om polardyr, og så er der et brætspil, og så er figurerne små polardyr. Hun elsker det allerede og så er det et spil jeg rent faktisk gider spille med hende. Der ud over fik hun en kjole fra Monsoon, en nederdel og en bluse, noget mere tøj fra mig, en rød kuffert med blomster på, nogen gode vandfarver med pensel og akvarelpapir til og lidt penge fra sin oldemor. Jeg har det allerede som om jeg har glemt nogen af gaverne, men ellers synes jeg faktisk ikke vi er dem der er mest svinske med gaver. Jeg har da hørt om folk der fik væsentlig dyrere og ret meget mere.
Jeg plejer også at købe en gave til mig selv, men ikke i år. I år venter jeg til min lejlighed er solgt. Og SÅ køber jeg en gave til mig selv. Og nogen madrasser, og nogen gardiner. Og et garderobeskab. Og et nyt køkken. Og et legehus til Klara. Og noget til stoffer… hm, hvad skal han have?
Overvejer også at få en vild og blodtørstig rottweiler (farvel kat og seks marsvin), efter at jeg måtte ringe til politiet, fordi formodet junkie blev ved med at komme tilbage til min havelåge, selvom jeg havde brølt efter ham flere gange…
Eller måske gør jeg ham uret…måske morsede ham bare “glædelig jul” med sin cykellygte…
Altså – Maria – nu med blog – når man så HAR en blog, må man aldrig skrive en kommentar uden at linke til sin blog i sit navn! Hvordan skal vi ellers nogensinde finde dig? Og så kan jeg godt lide, at du brøler efter junkier – det er sådan de skal have det! Klar besked!
Anbefaling af Julies salsa er næppe nødvendig, men nu gør jeg det altså alligevel: Den smager pragtfuldt! så det skal vi også ha til forret på søndag. Og oksemørbrad og til sidst Jamie Olivers chokoladetærte…
Fuldstændigt enig i det med bekymring over huset der skulle være alene hjemme juleaften. Jeg kan blive så edderspændt over de tåber, der aftager tyvekoster, for uden dem var der ingen indbrud.
Årh.. Det der polarspil har vi også hjemme, og det er rigtig godt.. Elsker spørgsmålet ;”Hvornår går lunden i land..”
Og det der med nytår, jeg ved hvad du mener. Står med en fest på den ene hånd og hyggeaften på den anden.. Men fester med børn er bare ikke altid sjovt..
Og maria’s blognavn står i en kommentar hos mereblah.blogspot.com
Jeg er meget benovet over at du har fået en 8 liters gryde!!! Hvad skal du lave i den?
Om forladelse ! Jeg vidste ikke, at jeg ikke gjorde det, og jeg tror aldrig, at jeg gør det igen – ihvertfald kun, hvis jeg ikke ved det… 🙂
Den må vi vist hellere prøve en dag, lyder spændende.
Godt nytår til dig og familien – for det er jo netop derfor vi er så kedelige, vi har fået familie.
Hilsen Katja
Julie – du er blevet voksen 🙂
Så mangler du vel bare at komme af med ungkarlehyblen (håber snart det sker – det er frygteligt at sidde med 2 huslejer)
Hej Julie
Godt nytår til dig og dine.
Her hjemme skal vi faktisk have hele to Julie-retter – både din forret og så cous-cous salaten, som vi alle sammen elsker (dvs ikke verdens-mest-kræsne-dreng, men leverpostejsmadder er ligesom lidt for trist en nytårsaften).
Hej Julie
Jeg har med stor interesse læst med på din blog i nogen tid. Du kender mig ikke, men jeg blev grebet af din meget direkte og ligefremme skrivestil.
Jeg tænker dog på, hvilke overvejelser du gør dig om de betragninger du skriver indirekte om din svigerfamilie? Jeg tænker blot, at jeg ville føle mig meget udstillet og indirekte kritiseret for åben skærm, hvis jeg var del i din svigerfamilie set i lyset af dit indlæg fra d. 29.12.06. Du skriver da, at du nu forstår, hvorfor din mor aldrig holdt jul med sin svigerfamilie..
Hilsen Mette
Jeg skal snarest afprøve forretten. Den lyder spændende.
I øvrigt kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvad du skal med en 8 l gryde?
Lige et par hurtige svar inden Krøniken-tid.
Mette – du kan tro jeg tænker meget over det! Især eftersom min mor fandt min blog og læste noget af det jeg havde skrevet om hende. Min arbejdsplads kender også til den, og så min kæreste jo, og et eller andet sted er det bare et spørgsmål om tid før nogen fra svigerfamilien falder over den. Hvis det ikke allerede er sket. Men det er SÅ svær en balancegang. For efter min mening ville min blog miste alt der egentlig er mig, og også ligefremheden, ærligheden, nerven, hvis jeg skal censurere mig selv meget mere end jeg allerede gør. Tro mig, det holder virkelig hårdt ikke at skrive noget om min mor eller min kæreste de dage, hvor de sætter mit pis i kog. Jeg kunne skrive så mange sjove og sarkastiske ting, og jeg savner virkelig den ventil. Faktisk synes jeg selv, min blog er blevet ret kedelig efterhånden. Jo, jeg tænkte virkelig over det da jeg skrev den linie, og jeg ændrede min formulering mange gange. Men faktum er, at jeg havde nogle oplevelser i juledagene, som virkelig åbnede mine øjne for nogen af de ting min mor tidligere har prøvet at forklare mig, og jeg ville ønske jeg kunne skrive endnu mere om det, og endnu mere direkte. Men så skal jeg have en helt anonym blog, og det dur jeg slet ikke til, tror jeg. Så er den jo ikke længere mig. Hvis svigerfamilien så en dag falder over den og læser lige den linie der, så må vi tage den snak til den tid. Så summa sumarum er, at ligesom langt de fleste bloggere, så gør jeg mig rigtig mange og meget store overvejelser omkring alt jeg skriver. Og nogen gange vinder ærligheden over blufærdigheden. Fordi det er mere interessant.
8 l gryde – I kan TRO vi laver gryderetter til flere dage ad gangen herhjemme. Og minestronesuppe. Og indtil nu har vi gjort det i en 2 l. gryde. Fra en ekstrem til en anden. Sådan er vi. Jeg elsker den gryde – så den kan vi da takke svigerfamilien for 😉
Godt nytår til dig Julie. Jeg er helt med på dine betragtninger vedr. nytårsaften – med børn er nytårsaften mere en hyggeaften end en festaften.
Ang. frygten for indbrud – den er helt reel – to af vores naboer havde indbrud juleaften, ingen af den har B&O eller designermøbler, men ALT var alligevel rodet igennem.
Og så er der julefrokosterne med familien. Vi HAR været der, indtil i år har hele julen været booket op med arrangementer (men ikke med svigerfamilien!!). Men ikke i år. I år holdt vi jule bare os fire, og det var helt perfekt. Man orker i virkeligheden ikke alle de juelarrangementer. Så i år var vi “egoister” til familiens store fortrydelse.