Agnes, 7 uger.

Nå, men der går rygter ude på internettet om, at nogen ikke kan få tiden til at gå på arbejde, uden at side og læse blogs. Freaks. Der er da INGEN der spilder deres arbejdstid med at læse blogs, vel??

Men her går det fint. I nat har vi sovet ret godt. Alligevel føler jeg mig så træt, at jeg ligner en mand. Hvis der er nogen som lige kan fange sådan en lille intertekstuel reference. Den der fanger den, vinder en hel nats søvn! Og jeg er i hvert fald så træt, at jeg sjældent tænker en sammenhængende tanke.

I weekenden, f.eks., var vi sammen med min søster og en masse andet familie til noget 50 års fødselsdags brunch. Og jeg forsøgte at forklare min søster, hvorfor Klara ikke havde været i børnehave det meste af ugen. Men jeg kunne ikke. Fordi jeg simpelthen ikke kunne huske hvorfor, Klara ikke havde været i børnehave. Hvad fanden var det vi lavede? Jeg VED, at jeg mødtes med nogen, var ude, lavede et eller andet, hver dag hele den uge, for jeg kan huske at jeg syntes, det blev for meget og derfor laver jeg nu næsten intet i denne uge. 

Bortset fra en enkelt lille bitte gang mødregruppe, som startede op onsdag. Det virker meget godt, men vi er ikke så mange. Faktisk var vi kun 3, men så kommer den 4. så med næste gang. 4 er meget sårbart. Hvis nu nogen flytter eller melder fra eller bare er en plain ass jack. Tror jeg nu ikke. De virkede søde. 29 og 33. Begge pædagoger. Men de sagde selv, at der ikke skulle være noget faglig snak om udviklingstrin. Hvorefter de så snakkede om Piaget??? Som øjensynligt skulle have baseret hele sin teori på et enkelt barn, nemlig hans eget. Meget godt gået, at han så danner skole og sætter standard… så kan vi andre da være lige så gode, når vi også har et barn. Og hvad med os der så har to? Waaayyy klogere, mand! Nå, men er der blot kage, så skal det nok gå. 

Og så vil jeg snakke lidt om vejret. ER det ikke bare dejligt? Det synes jeg. Der er en vældig stor tilfredsstillelse i, at gå rundt med sin vogn og sit sovende barn, midt i solen. Det virker logisk. Sådan skal det da være. Men jeg overraskede mig selv noget i går, på vej hjem fra den mødregruppe. For da begyndte det at hagle helt vanvittigt, og jeg blev helt gennemblødt inden jeg nåede hjem. Og alligevel – på trods af det – kunne jeg ikke få tørret det selvtilfredse grin af mit ansigt. Barsel er fedt. Baby er fed! Og 7 uger i dag. Ca. 5100 g.

Og så til noget helt andet. I aften genudsender de på tv2 det der program med Jørn. “Er du mors lille dreng?”. Jeg så det, dengang i 1998, og jeg har tænkt på den unge lige siden. Det er virkelig sjældent at tv går så dybt ind og gør så varigt indtryk. Så jeg vil anbefale folk at se det, og efterfølgende kramme eget afkom ekstra meget. Og så også se opfølgelsen, hvor vi ser, hvordan det siden gik Jørn, der nu er 10 år. I det mindste er han da i live. Min søster arbejdede engang i en vuggestue, hvor en baby bare døde. Af omsorgssvigt. Han fejlede ikke som sådan noget, han lagde sig bare ned og valgte at dø, fordi ingen tog sig ordentligt af ham. Han var ikke startet i vuggestuen endnu, men de kendte ham, fordi de ældre – og lige så sølle – søskende gik dér. Og de havde råbt vagt i gevær til kommunen såååå mange gange, uden at der blev gjort noget. Og så døde babyen. Af mangel på omsorg.

Nå, men hej igen. Jeg skal lige ud og overstimulere Agnes.