Arbejdsløs

Nå, men så gik jeg hjem og var arbejdsløs. Lagde mig straks på sofaen, for ligesom at føle efter, hvordan det føltes. Jeg fik ondt i nakken af det. Og tog mindst 800 gr. på øjeblikkeligt.

Eller tæller arbejdsløsheden først fra på mandag? Jeg har jo været på arbejde i dag. En trist dag. Jeg fik en lille gave af dem. Noget negleblødgører-noget og en 8-hour creme fra Elisabeth Arden. Så man kan da i det mindste konkludere, at de kender mig ret godt. Er i hvert fald glad for, at jeg ikke fik noget vin som jeg aldrig ville få drukket.

Gik igennem amagercenteret på vej hjem og købte en trøstegave til mig selv. Så lææænge på den her

God gave 

Men endte med at købe den her i stedet.

også ok Jeg er jo arbejdsløs nu og skal spare…

Nå. Men så er det fredag aften. Og jeg er arbejdsløs. Arbejdssøgende. Har jeg tabt nu så? Skal jeg sige, jeg er freelancer, hvis nogen spørger, hvad jeg laver? Næste gang, jeg er ude til et eller andet socialt? Og vil deres øjne begynde at flakke, hvis jeg bare siger jeg er arbejdsløs? Okay, faktisk har folks øjne altid flakket når jeg sagde, jeg er bibliotekar… "nårrrjj mand, hun er nok kedelig" har de så tænkt. Og "er det en uddannelse???" har enkelte sagt.

What ever grrrlfriend! Talk to hand, 'cause the face ain't listenin'! (nu skal jeg jo til at se daytime talkshows, så jeg øver mig lige i jargonen…) – nu vil jeg se den der Legendernes Tid, med ham der Brad P. Det er er sådan en film, som jeg har set rigtig mange gange, men aldrig helt fra ende til anden. Har altid enten set starten, noget i midten eller slutningen. Det er egentlig noget jeg har gjort med en hel del film…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Arbejdsløs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.