Ja, så blev det onsdag og den står i babytyrmikkens tegn. Det er 2. gang Klara og jeg skal afsted og i hvert fald en af os glæder sig.
Det er en sød pige der står for det, med en fin uddannelse fra det rytmiske musikkonservatorie, men jeg skulle nu alligevel lige tage mig sammen første gang vi var der…
Som børnebibliotekar skal man jo være vild med kultur for, af og med børn, men jeg har den for faget ret kætterske holdning at den slags folk der laver gøgl og børneteater og den slags, de skulle tage og blive klippet og få et ordentligt arbejde 🙂
Det være sagt med en stor portion ironi, for selv om jeg gennem mit arbejde mødte en del kliché-agtige typer –
(primadonnaer med hjemmesyede sokkedukker og hennafarvet hår sat op med spænder hugget fra deres 7 årige datter, som forventede at jeg (også som højgravid) skulle slæbe deres kulisser og scene-grej, som en anden roadie, fordi de jo var Stjernen og skulle lave deres stemmeøvelser, for at de 10 skrigende 4-årige tilskuere skulle kunne høre dem….)
– så måtte jeg jo også sande at de 10 skrigende 4-årige altid blev stille og virkelig nød forestillingen. Børn er nemme at imponere indtil de når en vis alder, tror jeg.
I hvert fald er Klara glad for rytmikken. Hun elsker gentagelserne, sangene, bevægelserne og at kigge på de andre babyer og de sjove ting som underviseren danser rundt og vifter med.
Og faktisk er det ret rart at lære noget man kan underholde hende med. Jeg har brugt flere af sanglegene og remserne i ugen der er gået siden vi var der sidst.
Efter rytmikken – som hele min mødregruppe har meldt sig til – tager vi over til S og holder det ugentlige møde. Det glæder jeg mig også til. Det lykkes mig at glemme det mellem hvert møde, men hver onsdag får jeg så genopfrisket min hukommelse og føler atter glæden ved, at der i det mindste findes to andre små piger i denne verden med et temperament der minder om Klaras. Der er en Gud.
Kristoffer får en trist dag. Hans faster er pludselig død og onsdag skal de hente hendes aske i krematoriet. Hun var en speciel type og har ønsket at hendes aske skulle spredes ud over havet. Hun har en dreng på stoffers alder og ham føler jeg virkelig med. han ser ikke sin far så meget og boede lige ved siden af sin mor – de har ikke haft så meget kontakt med resten af familien, så han må virkelig føle sig alene i verden nu. man skal virkelig værne om sine nære og kære. Pludselig bliver det meget vigtigt for mig at Klara får søskende… måske en lille bitte og meget stille dreng næste gang…
Samme Kristoffer ligger nu og sover på sofaen – det er en time siden jeg spurgte om han ikke ville med i seng, men han var over hovedet ikke træt… sure thing – du ser heller ikke særlig træt ud, der på sofaen mester! 🙂
Håber alle får en god onsdag.
kh julie og klara
