Energi give away

Nå, men hvis man ikke blogger, så kan man da altid afholde en give away. Så er der maksimalt gode vinderchancer for de 3 der stadig tjekker ind ind i mellem.

Det er vores gamle ven MasSøren, der endnu engang er gavmild med sin tid. Og jeg har siden januar lovet at give ham væk, glemt det, lovet det igen, glemt det igen og så lovet det igen. Men som Søren sagde til mig – det er Hestens år – det løber hurtigere end dig. Lige præcis. Jeg kan overhovedet ikke følge med.

Til gengæld er min anbefaling af Sørens “massage” form helt i front. Manuvision er mere end bare massage, det går dybere og der er mere snak og flere følelser. Det er svært for mig, for jeg bryder mig i grunden ikke om at dele mine følelser med fremmede (kun på skrift, åbenbart), men jeg har aldrig ligget på den manuvision briks uden at gå derfra som et nyt og friere menneske. Jeg tror på det med at kroppen husker, og nogen gange skal der mere end snak til, for at løsne op for tingene. Du kan læse mere om det på Sørens hjemmeside her.

Så. Hvis du har mod på at få løftet noget usynligt vægt af dine skuldre, og danse ud i foråret som et frit og lettet menneske, så skriv en kommentar. Så kan du vinde en enkelt behandling.

Ellers er jeg LIGE ved at købe mig en ny bærbar, for jeg vil skrive mere og det gør man altså bedst fra en bærbar, og ikke fra en iPad. Det er bare min erfaring.

Dette indlæg blev udgivet i Give away og tagget . Bogmærk permalinket.

33 Kommentarer til Energi give away

Skriv et svar til Trine K. J. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.