Forårs blues

Nå, lidt stille fra min front i et par dage. Der sker ikke så meget og jeg tænker ikke så meget – har været meget træt. Tror muligvis det er den der helt traditionelle forårs-blues, som jeg ofte får. Andre lider måske af vinterdepressioner, men spørger I mig, så synes jeg det tidlige forår er meget værre. Man kan ikke bruge det til en skid jo. Det er stadig alt for koldt, der falder stadig sne, og nogle dage blæser det så koldt, at jeg seriøst overvejer at vende om, når jeg strider mod vinden ned af Øresundsvej, for at hente Klara. Og samtidig længes man bare så meget. Bliver så utålmodig.

Og så bringer foråret tit alle tankerne om ens egen utilstrækkelighed med sig. Jeg er på ingen måde i nærheden af noget man kan kalde bikini klar. På INGEN måde. Hvert eneste forår håber jeg på, at den nye bademode vil minde mest om noget burkha agtigt noget, i bamhjertige dimensioner. Pludselig skal jeg til at finde penge i budgettet til en benvoks og en fodbehandling, før disse ellers så forsømte dele af mig skal vises frem i al offentlighed.

Nå, men så er det heller ikke værre. Jeg er bare utålmodig. Til gengæld er jeg ikke så fattig mere. Var hos ejendomsmægler i går, som havde vurderet lejligheden med henblik på salg i den nærmeste fremtid. Så så man lige mig blive millionær bare af at bo det samme sted i 8 år. Hvis vi sælger til sommer, så tror jeg nok der bliver råd til en ordentlig 30 års fødselsdag. Og er det ikke i næste md der går børnepenge ind? Så kan jeg få vokset og klargjort hele corpus til den tid. Tror måske, jeg vil lave sådan en afkrydsnings kalender, hvor jeg tæller ned til Den Første Dag Man Kan Gå I Sandaler. Elsker den dag.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

12 Kommentarer til Forårs blues

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.