Sagen er den, at det virker som om, Agnes er ved at blive et af de der børn der får et klippekort til skadestuen. Hun er en lille ninja, der styrer ud over afgrunden og ler ved udsigten til fare.
Nu vil jeg ikke nævne de gange hun er tiltet, har knaldet hovedet i gulvet, er trillet ned fra dobbeltsengen eller har bidt sig selv i fingrene – den slags sker for alle. Agnes er ikke alle, hun er noget særligt. Således er følgende tre hændelser alene fra denne uge! Og jeg vil godt på forhånd slå helt fast, at jeg altså holder øje med hende hele tiden og passer på osv. Jeg er jo ikke newbie i det her spil.
Fredag: Agnes sidder i sin høje stol og venter utålmodigt på maden. Hun brokker sig højlydt og jeg går ind i stuen for at hente et stykke legetøj. Hun brokker sig lidt højere og jeg siger, jaja, jeg kommer jo nu med det, og går ud i køkkenet igen. I løbet af de TO sekunder – 10 skridt max – det tager mig at gå ind i stuen og tilbage igen, er det så lykkedes hende at dreje sig rundt i trip-trappen, få begge ben ud på den samme side af stroppen, glide baglæns ned og ligesom hænge i hovedet (!!!) mellem bøjlen og sædet. Hun havde en arm hen over sædet også, og holdt fast i kanten, men hun hang altså mest med skulderen og nakken. Godt jeg ikke var længere væk.
Lørdag: Agnes sidder på skødet af Anders, en ven uden børn. Men med erfaring nok til, at han har ryddet bordet for ting hun kan nå, et godt stykke i en halvcirkel. Alligevel får hun kastet sig ind over bordet, får fat i en kop kaffe, vipper den og får kaffe ud over sin hånd og det meste af armen. Kaffe der heldigvis var næsten helt kold. Hun synes bare det var sjovt.
Mandag: Agnes og jeg har sovet længe, oven på en hård weekend med al for lidt søvn. Kristoffer skal til at tage afsted og kommer ind for at sige farvel, jeg vågner og tror at Agnes også sover endnu. Han siger, hvad er det Agnes har i munden? Jeg er sådan; hvad?? Har hun noget i munden? Jammen vi ligger jo og sover? Ja. Muligvis ligger JEG og sover, men Agnes hun har haft travlt med at FLÅ ledningen til sengelampen ud af væggen, sådan at de der små søm med plasticdims på, som man netop børnesikrer ledninger med, er røget ud af væggen. Og så har hun taget en i munden. Med søm og alting. Kæft mand, tænk hvis hun havde slugt den?? Jeg havde sådan en nærdøds-angst hele mandagen og frøs og fik tics hvergang jeg kom til at tænke på det.
Men hvad gør man? Er der en netbutik der sælger glasbobler man kan flytte ind i permanent?
Gys.
Det med trip-trapen lyder ubehageligt velkendt. Jens Christian gjorde det samme, og det var SÅ tæt på at gå glat. Denne gang har vi valgt at sluge en æstetisk kamel af samme grund, så Lea Amalie sidder indtil videre i den tudegrimme men sikre højstol fra IKEA. Den koster så kun 100 kr, så det er til at leve med. Hun får trip-trap når hun er blevet så fed at hun ikke kan dreje rundt i den!
…Jeez, jeg burde måske læse hvad jeg skriver, før jeg poster det. Det var selvfølgelig ved at gå GALT da han sad fast i trip-trapPEN.
Hej Julie
Åh hvor jeg kender det, Malthe har haft buler og skræmmer ALLE tænkelige steder… et under at det ikke er gået værer end det er.
Her forleden sad han alene på gulvet inde i stuen og legede, jeg stod i køkkenet. Jeg gik ind i stuen for at se hvad han lavede, for det var så underligt stille.
Han havde siddet med en træ rasle/rangle, sådan en kegle formet ting (kan ikke huske hvad man kalder dem), nå men i hvert tilfælde havde han fået slået den i stykker og den var FYLDT med bite små jernkugler. Jeg gik total i panik, tænk om han havde spist nogen af dem?!?!? kunne det mon skade?!?!? Greb panisk støvsugeren mens ungen hang under armen – og fik støvsuget alle de små lorte stål kugler op. Først her efter tænkte jeg – lægevagte – jeg må da ringe til dem og høre om jeg skal gøre noget……
Ringede op og lægen lød rystet, spurgte om kuglerne var magnetiske?!?!?! Magnetiske, hvordan fanden skulle jeg vide det når de lå i støvsugeren… tænke kan man jo ikke når man er i panik.
Jeg fik fundet en kulge langt inde bagved sofaen og fandt ud af den ikke var magnetisk…. og så faldt roen over mig.
Så ja ting kan hurtigt gå galt.
Malene
TAK for en alligevel meget sjov måde at starte dagen på, Julie. Du beskriver det bare så godt hehe..
Da Liva lige havde lært at møffe rundt på gulvet, fik hun møvet sig ind under tørrestativet – sådan et af de billige sammenklappelige – og mens hun så lå der og møffede det bedste hun ku’, fik hun trukket hele stativet ned over sig og blev nærmest klemt mellem ben og top.. Og vådt sengetøj..
Men hun har heller ingen frygt i livet.
Hun klatrer op på alting bl.a. sån en lille skumgummistol hun har – når man står på knæ i sådan en og læner sig frem mod ryglænet – ja så vælter stolen sgu og ungen griner som var det en rutsjetur på legepladsen..
Min nr. 2 er også en ren udbryderkonge; man kan bogstaveligt talt ikke vende ryggen til ham, når han sidder i trip-trappen. Hans foretrukne vej ud af den er op over bøjlen, hvilken resulterer i en meget faretruende stilling halvt oprejst på sædet med hænderne på bøjlen – lidt som om, han var på vej ud i et hovedspring… Vi har taget konsekvensen og indkøbt en sele til stolen – det er meget bekvemt at kunne gå i køkkenet at hente efter klud til mælk-ud-over-det-hele uden at tage ham med under armen
Uhh jeg håber ikke at det betyder at jeg venter mig en udbryder kongen også. For det ville jeg da slet ikke kunne vænne mig til.
Men hold da op hun har fart på hende Agnes.
Ja den der synkende fornemmelse af nærværende katastrofe, er svær at ryste af sig. Puh hvor jeg kender det. Der var dengang på besøg hos veninde, der ikke selv havde børn, men et helt alm hjem, og tutten kravlede rundt på gulvet. Pludselig sidder han også og gumler i noget. En 25 øre, fundet på gulvet under bordet. Den slags småting kan man vel både sluge eller kløjs i. Jamen heldigvis er de nu ude af cirkulation, så er det da en bekymring mindre. Og trillet ned fra sengen er han også. Da følte jeg mig som nr 1 bad mom. Ja den knusende skyldfølelse. Så blev jeg af inkarneret mor mindet om at det gør nærmest alle babyer. Hendes inkl, og hun kendte forresten også lige nogen hvor sønnike havde hevet en boremaskine ned i knopsen. Min var fra spæd så vel polstret at han overhovedet ikke kunne vende sig i stokke stolen. 9 kilo ved 6 måneder. Han fik også fat i en saks hos mormor som 1 årig, og jeg så ham komme stavrende i færd med at åbne den. Kors i hytten, så føler man man ser døden i øjnene.
Hø hø..du har nok at gøre med at holde styr på den lille vildbasse….jeg har nok været heldig med alle mine drenge, de har aldrig været i overhængede livsfare. selv om de har haft en evne til at strække og vride sig 280 grader rundt (mindst) og få fat i alt i 50 meters omkreds eller mere…pyha..mit juleønske i mange år var øjne i nakken…hvor kan man købe dem? Man kan jo alt med plastik nu til dags!
Jeg passede engang en knægt der også var udbryder-konge. Selen i trip-trappen var et absolut must – det er jo ikke som en spændetrøje, men sikrer bare at de små ikke kan dreje rundt/kravle op. Han yndede at sætte sig på det øverste trappetrin og råbe “Bump-bump!” og så ellers begynde en siddende bumpe-tur hele vejen ned af meget høj trappe. Så stod man der ved bunden og kunne umuligt nå 1½-årig med ikke særligt nuanceret motorik hvis han skulle miste balancen og tippe forover (hvad han af og til gjorde, men heldigvis slog han sig aldrig slemt)
En enkelt gang var havelågen ikke blevet lukket ordentligt og så var han stæset ned af indkørslen og lige ned til vejen. Heldigvis var hans storebror hurtigt og løb efter og fik fat i selerne på hans smækbukser lige som han nåede asfalten. Jeg tør ikke tænke på hvad der var sket hvis han var nået en meter længere ud.
Når jeg engang får mine egne børn skal det være sådan nogle der helt fra spæde holder af at ligge/sidde stille midt på gulvet og læse i en bog eller sådan noget. Kan man ikke gensplejse dem eller sådan noget?
Hold da op, det er da en pige med oplevelsestrang. Det er nervepirrende frygteligt for forældrende men når det går godt er det ganske sikkert et eventyr for barnet.
Hej Heidi. Illustrationerne kan du ikke copycatte for de er mine, lånt til mig af en illustrator. Resten er sådan set i den skabelon jeg bruger ved http://www.smartlog.dk, så om jeg kan hjælpe dig afhænger af hvor du har din blog liggende?
Hej Igen. Vil så absolut heller ikke stjæle dine illustrationer, det er mere dine forskellige sider med hvad du læser og hører osv. Jeg har også en smartlog, men har lidt svært ved at finde ud af hvordan man opretter de ting. Men sidder og roder med det så mon ikke det løser sig jo mere jeg får fumlet med det:-)
Du skal ind under det der hedder flere muligheder, og så ind under moduler – og der kan du tilføje flere moduler, med links osv. Dem hvor jeg har skrevet hvad jeg læser og hører er tomme html moduler, hvor jeg selv skriver overskriften og så putter en html kode ind med billedet af bogen/cd´en. Spørg endelig igen hvis der er noget.
Hej Julie! Skøn blog du har:-) Jeg ville jo gerne copycatte den lidt og kan ikke finde ud af hvordan man opretter alle de sjove ting ude i siden….kun hvis du gider hjælpe:-)
Hehe det får mig til at tænke på dengang min nu 10årige søn netop var blevet stor nok til at nå dørhåndtaget til hoveddøren. Han var tosset med busser netop da, så når jeg hørte døren smække var det bare om at smide alt og løbe i ilfart ned mod busstoppestedet 100 m væk. Han nåede aldrig helt frem, men det er altså afsindigt hvor hurtigt en beslutsom 2-årig kan løbe.
Og nu vi er ved det: Den vinter hvor han således var to, var vi på ferie på Lanzarote, dejligt sted by the way, bare glæd dig. Vi var på restaurant og vendte ryggen til 10 sekunder, sværger det ikke var mere. Væk var ungen. Vi ledte og søgte, restaurantens personale sprang i bilen og ledte med. Fandt ham på et veltrafikeret gadehjørne 100 meter væk på vej mod kajen. Han grinede da han så mig – og løb væk. Har ALDRIG været så tæt på at stikke ham en flad eller 10 da jeg endelig fik tag i ham.
Så – kære Julie – hold GODT øje med dine kære små mens I er afsted, for det går superstærkt!