Jeg synes jeg forsømmer min dagbog meget for tiden. Men vi er jo heller aldrig hjemme… Der er så mange små ting, som jeg kommer i tanke om på de særeste tidspunkter, som jeg tænker, jeg burde skrive ned, fordi jeg ikke vil glemme dem. Men når vi hele tiden er på fyn eller falster, så har jeg ikke så meget computertid. Og den ene uge vi var hjemme, ville klara ikke sove p.g.a. varmen og blev pylret og skreg tilsidst hele aftener. Og så er det altså kun mor der dur. Selv om det er dejligt både stoffer og jeg er hjemme og selv om vi er meget fælles om alt og han f.eks. ordner bleskift, så synes jeg aldrig jeg har noget tid for mig selv. Jeg er på konstant, for i sidste ende er det kun mor (og madpakkerne) der dur for prinsessen.
Hun er et grådigt barn. Jeg elsker hendes ansigtsudtryk, når hun rigtig har smovset i først det ene og så det andet bryst og er fyldt op til randen. Så kigger hun på mig med det mest tilfredse, lidt luskede udtryk, som om hun overvejer, hvordan hun kan snyde sig til liiige at presse lidt mere ned. Som en sukkernarkoman, der får øje på det sidste stykke lagkage og overvejer, hvordan hun kan tiltuske sig det 🙂 Så ræber hun som en voksen mand og folder de små fedtede buttede hænder under hagen og lægger sig godt tilrette ved mor, med dobbelthagen og de dejlige æblekinder fremme, og så lukker de store øjne sig langsomt.
Men i det øjeblik jeg lægger hende fra mig, så er hun pludselig lysvågen og basker med arme og ben, smasker og grynter og har SÅ travlt – hun var bare SLET ikke færdig med at spise – hvordan kunne jeg dog tro det?? 🙂
Hun grynter som en af de der orker fra Ringenes Herre, så hendes kælenavn er blevet Urukheidi (giver kun mening hvis man har set filmene).
Vi er dog kommet til at ødelægge hendes hår. Hun havde fået en masse arp, og efter råd fra SP smurte vi olie på og gned det af med en stofble. Og så røg der altså noget hår med… Hun ligner lidt Voldborg nu, med meget langt og kraftigt hår i nakken og så en skaldet pande. Jeg har også en anden teori – måske er det fordi hendes hovede er vokset ikke mindre end 4 cm. i omkreds siden fødslen, og når det vokser så meget så hurtigt, så kan hårvæksten måske ikke følge med? 🙂 Det skal nok komme igen. Med mindre hun vil være skaldet som Sif? 🙂
Jeg selv føler mig næsten normal igen efter den fødsel. Jeg er tilbage på min vægt fra før, men har stadig en helt ny mavefacon – man skal nok træne den, for at slippe af med den der ekstra pose der er efterladt… Stingene er væk og det gør ikke ondt ( jeg husker pludselig, at efter fødslen syede Jm så længe, at jeg tilsidst sagde i en ironisk tone, at hun jo ikke skulle sy det hele sammen…)
Der er stadig lidt barselsflåd, så jeg holder mig fra vandet, selv om det har været forbandet svært i de her varme uger, hvor vi jo har været ved vandet hele tiden.
Og selv om jeg synes det går ok med nattesøvnen – ammer kun omkring kl 23-24, kl. 03 og igen kl. 7 ca. – så kan jeg mærke, at den kroniske træthed er ved at melde sig. Jeg orker ingenting og gider slet ikke beskæftige mig med andre menneskers problemer eller følelser. Jeg forsømmer stoffer en del, men jeg har simpelthen ikke overskud til også at påtage mig ansvaret for hans velbefindende. han er voksen – han må passe på sig selv. Jeg er kun mor. kun bryst.
Håber det er en periode, for jeg savner også mig selv og savner også stoffer, selv om vi jo er sammen hver dag. Men det er ikke det samme som før. Vi er ikke så opmærksomme på hinanden og al overskud går naturligvis til klara. Som nu er vågen igen igen, kan jeg høre… suk, bare det dog ville blive rigtig koldt.
kh Julie og Klara Marie, 5+2 uger