Julens paradoks

At de selv samme små mennesker, som du prøver at glæde så ubetinget og varigt, er de der, med deres grænseløse utaknemmelighed, driver dig fra forstanden. Helt derud, hvor du har lyst til at skrabe samtlige møguhyggelige nisser, 48 pakkekalenderpakker og dertilhørende korsstingsbroderede arvestykker og ALLE papir- og chokoladekalendre op i favnen, løbe ud i haven, overhælde det hele med amaretto (eller julesnaps) og sætte ild til bunken af misfornøjelse, mens du råber HO HO HO Motherfuckers.

Så ja, Agnes var ikke udpræget tilfreds med sin kalenderpakke her til morgen. Og eftersom jeg havde ligget mere eller mindre søvnløs siden 05.12, kunne det match ikke have været meget dårligere.

Og jeg ved godt, med min vældige voksne erfaring, at det her er en fase vi skal igennem hver evig eneste år. De børn har skyhøje forventninger til december. Som de også bør have. Så de skal lige justeres ind efter virkeligheden, hvor man ikke får æbleskiver til morgenmad, og hvor man ikke får julemandssokker til en 50´er i alle kalenderpakkerne. Nogen dage er det bare elastiksnor, til perlekæder. Lev med det.

Og vær sød at lukke øjnene, mens du hører dagens nr. Det er en forfærdelig video. Der findes ikke andre. Men musikken skal du høre.

Mmm. Glædelig 2. december.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Julens paradoks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.