Nå, jeg ved ikke med dig, men jeg har så ryddet lidt op i min stue i dag. Bare fjernet 400.000 løse børnetegninger og cirka ligeså mange gamle dameblade. Så der bliver ikke et ord om valg her. Jeg er i en anden stemning. Det er min intention at skabe julestemning og plads til et juletræ. Som jeg p.s. allerede har købt… det står ude på altanen, og er med rødder, i en potte.
Nå, synes du det er tidligt? Men jeg kan informere dig om, at jeg har behersket mig siden d. 9. oktober. Den dag jeg lånte de første julebøger ud på biblo. Først tænkte jeg ai come da lige on, dame, der lånte de bøger. Men så tænkte jeg mig om igen og kunne mærke, at det virkede for mig. Julestemningen. Jeg vil den, i år. For fuld skrue. Jeg er endda gået så vidt, at jeg som en anden fajancelemming har købt et kählerkopilyshus i brugsen. Her står det. Med lys i. Og kat, og hyacinter.
Ja. Så sådan står det til her. Jeg har også allerede købt og indpakket 48 dimser til 2 pakkejulekalendre. Og er passende imponeret over mig selv, eftersom det som regel er noget der først sker i løbet af december og derfor plejer de at dukke op rundt omkring om morgnen. Men i år skal de hænge på de nedarvede broderede pakkekalendertæpper fra d.1.12.
Og jeg har fået mit første stykke julepynt af Klara. Lavet i klubben og meget pænt! Så her er lige et ret dårligt aftenbillede af det. Jeg har bestilt nogle flere og givet hende flere penge med, til at sætte ind på kreakortet i klubben.
Klara er også mesteren bag en fin krans af birkeris der pryder fordøren, som vi regner med at pynte op med dimseri i løbet af de kommende uger.
Og så vil jeg bage i år. Jeg har købt det her stempel i Tiger, hvor der står Made With – og så et hjerte, og nu skal jeg bare finde ud af hvilken småkagedej der egner sig bedst til at blive til stemplede småkager.
http://frkcupcake.blogspot.dk/search?q=Sukkerkager, gode til stempel. Og mine svenske pepparkager er også
Tjek! Tak for tip 🙂 Ligger din opskrift online?
Nej, hvor cool med småkagestempler. Sådan ét må jeg se, om vores Tiger har.
Og nej, det er ikke tidligt med jul. Jeg plejede at toppe i oktober, men da jeg trods synes det er lidt tidligt, tager jeg uen lille dosis, og prøver at være afholdende indtil i hvert fald medio november, så jeg kan peake i december. Projektet besværliggøres dog af, at min kone har svært ved at holde nallerne fra julemusikken.
Vi har pyntet op. Det plejer vi ikke at gøre så tidligt, men vi har ferie nu, så derfor tidligt i år.
Sådan Karsten! Jeg pyntede også op på arbejde i dag, så nok derfor det er stort for mig allerede.
Der var flere forskellige slags stempler i Tiger, men alle til småkagestempleri. Det er kun et par dage siden jeg købte det, så mon ikke de fleste Tiger butikker stadig har det.
Fajancelemming – der vandt du lige internettet for idag! Tak og god julehygge.
De er derude, Charlotte. Og du kender mindst tre 🙂
Jeg har det lige sådan i år, jeg kan SLET ikke vente længere. Skal pakke mine forældres pakkekalender ind i aften, og mangler kun at købe EEN julegave, og i går købte jeg frimærker på posthuset til julekortene, så i år lykkedes det vist virkelig at være i go’ tid. Jubiii! 🙂 Jeg æææælsker jul! PS: Spørg lige Klara om ikke hun åbner en butik med sin julepynt, for det er da superfint. 🙂
Du er da hardcore Sanne! Jeg spørger Klara. Der er stor sandsynlighed for et ja 😉
Respekt 🙂
Tak 🙂
Ugens ord er: Fajancelemming! HA! Fantastisk. Tak for det.
Det var så lidt. Det er opfundet af undreland.dk – hende skulle du læse Trine! Lige dig.
Hold da op! Du er da godt nok også i god tid mht julen! Men faktisk synes jeg ikke, at valgdage og jul er i modstrid. Faktisk minder valgdage (den del hvor der er så mange mennesker på gader og stræder som vandrer afsted i mørket for at komme hen og stemme) mig om jul
åh … min bloglæsning halter – lige som min egen skrivning, men når jeg så i en aftentime kommer forbi din blog, og du har det ligesom jeg går og har det … men for tidlig julestemning og “gør det sgu’ alligevel” … så kommer hyggen ved at læse andres blog op igen.
Jeg må huske at skrive og læse igen…
Ja, det må du virkelig 🙂