Julestemning

Nå, jeg ved ikke med dig, men jeg har så ryddet lidt op i min stue i dag. Bare fjernet 400.000 løse børnetegninger og cirka ligeså mange gamle dameblade. Så der bliver ikke et ord om valg her. Jeg er i en anden stemning. Det er min intention at skabe julestemning og plads til et juletræ. Som jeg p.s. allerede har købt… det står ude på altanen, og er med rødder, i en potte.

Nå, synes du det er tidligt? Men jeg kan informere dig om, at jeg har behersket mig siden d. 9. oktober. Den dag jeg lånte de første julebøger ud på biblo. Først tænkte jeg ai come da lige on, dame, der lånte de bøger. Men så tænkte jeg mig om igen og kunne mærke, at det virkede for mig. Julestemningen. Jeg vil den, i år. For fuld skrue. Jeg er endda gået så vidt, at jeg som en anden fajancelemming har købt et kählerkopilyshus i brugsen. Her står det. Med lys i. Og kat, og hyacinter.

20131119-211532.jpg

Ja. Så sådan står det til her. Jeg har også allerede købt og indpakket 48 dimser til 2 pakkejulekalendre. Og er passende imponeret over mig selv, eftersom det som regel er noget der først sker i løbet af december og derfor plejer de at dukke op rundt omkring om morgnen. Men i år skal de hænge på de nedarvede broderede pakkekalendertæpper fra d.1.12.

Og jeg har fået mit første stykke julepynt af Klara. Lavet i klubben og meget pænt! Så her er lige et ret dårligt aftenbillede af det. Jeg har bestilt nogle flere og givet hende flere penge med, til at sætte ind på kreakortet i klubben.

20131119-214023.jpg

Klara er også mesteren bag en fin krans af birkeris der pryder fordøren, som vi regner med at pynte op med dimseri i løbet af de kommende uger.

Og så vil jeg bage i år. Jeg har købt det her stempel i Tiger, hvor der står Made With – og så et hjerte, og nu skal jeg bare finde ud af hvilken småkagedej der egner sig bedst til at blive til stemplede småkager.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

15 Kommentarer til Julestemning

Skriv et svar til Cecilie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.