Jeg har en læser der hedder Kirsten. Hun bor i Jylland et sted, jeg tror det er omkring Silkeborg? Hun er lærer, og måske noget andet. Engang havde hun hanekam og slog sig i tøjret. Hun har en mand, og i hvert fald to børn. Det ene er på alder med Klara. Og hun har læst min blog i alle årene. She knew me when. Hun kender mig også ret godt nu, for hun var den eneste der slog en hånlig skoggerlatter op, da jeg annoncerede at jeg ville trække lod om Svalens graf den 1.9.
Kirsten lo. For hun kender mig.
Og d. 1.9. var hun igen inde og le i en kommentar. Fordi jeg ikke havde fået trukket lod og hun havde fået ret.
Men den der ler sidst, ler bedst. Og derfor vinder Kirsten bogen. Tillykke, din frække jydetype. Så er du nok færdig med at grine ad mig! Send mig din adresse på mail eller fb, hvis du tør, og så ser vi hvad jeg sender til dig.
Feeeeeeeed! 1. gang i alle disse år har jeg vundet. Noget. Tusind tak! Jeg er beæret, stolt og griner højt (er ikke færdig endnu) – her midt i undervisningen på uni i Kbh, hvor jeg læser noget med noget psykologi, fordi jeg ikke er så meget lærer lige for tiden. Men jeg vil gerne ha’ sendt bogen hjem til Silkeborg 🙂
Tak!