Soundgarden tidslomme

I går var jeg til koncert i Forum med min ungdom. Lidt lysere i sindet, heldigvis, men stadig sort i tøjet. Lyden var dårlig, som den nu kan være i Forum, og jeg brød mig ikke om alle deres nye sange. Det gamle materiale var herligt. Jeg er glad for, jeg tog med, det var en fin oplevelse at høre dem live, når de nu har dannet lydtapet til så betydningsfuld en periode i mit liv.

Men det der endte med at blive den virkelig oplevelse, var noget helt andet. Jeg burde jo nok have set det komme, da der overhovedet ikke var kø på dametoilettet. Men det overraskede mig alligevel. Det var i den grad en mandekoncert. En helt helt anden oplevelse end Tina Dickow og Teitur og hvor jeg nu ellers breder mine ører ud.

20130910-111552.jpg

Vi trådte ind i Forum, og Cristine åndede tungt ud og sagde, “hold nu kæft, for en fuckfaktor”. Hun havde ret. Det var som at svømme i et tungt, varmt hav af testosteron. Alene duften… det var godt jeg ikke havde ægløsning, så var jeg blevet gravid bare af at indsnuse dem. Skovmandsskjorter og fuldskæg over det hele! Og de er så høje!

Det var som at træde ind i en anden dimension. Ahaaa, nå, det var DER de var. Alle mændene. Hvor gemmer de sig til dagligt? De kommer ikke på folkebiblioteket, ikke det jeg arbejder på. Hvor ER de? Og bagefter var de væk igen?! De skulle i hvert fald ikke med metroen mod Vanløse.

20130910-111607.jpg

Chris Cornells stemme er stadig fantastisk, og han var meget rock´n´roll. Det var lige sådan en aften jeg trængte til.

Dette indlæg blev udgivet i Humor og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Soundgarden tidslomme

  1. FruForstad skriver:

    Alle de mænd befinder sig det samme sted, som sommerpigerne i lette kjoler, der kommer ud fra det hemmelige sted på det første forårsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.