Lejlighed til salg

Nå, men vi har nogle venner som skal flytte. I lang tid talte de om at flytte til Vanløse, fordi de i bund og grund er nogle ret fornuftige mennesker. Men nu ender de så i Lyngby. Lyngby, for guds skyld?! Hvad sker der der? Der er ikke nogen metro. Kan man overhovedet komme dertil? Jeg forstår ikke, at man kan flytte fra Nansensgade til Udkantsdanmark på den måde, især ikke når man stort set havde lovet nogle andre, at man ville flytte til Vanløse.

På trods af det kolossale svigt, vil jeg stadig gerne være venner. Og jeg har lovet at skrive om deres lejlighed i Nansensgade, som nu er til salg. Og jeg siger bare, at hvis jeg var single eller af uransaglige årsager kun havde et barn eller ingen overhovedet, så gad jeg godt at bo der. Det er lige over for Sticks and Sushi!! (Har de overhovedet sushi i Lyngby??)

Her er link til den, hvor du også kan se billeder. Den ligger virkelig dejligt og har en rigtig hyggelig stemning. Man hører slet ikke, at man vitterligt er midt i byen. Plus, hvor sejt ville det ikke være, hvis du kunne fortælle alle dine venner, at du bor i en lejlighed, hvor jeg plejede at være på besøg?!?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Lejlighed til salg

Skriv et svar til Jette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.