Mænd vs. kvinder (og barnedåb)

Nå, men halløj som det gik med det der forrige indlæg, hva?

I morges kl. halv 7, da jeg lå vågen i min seng med en jublende morgenfrisk baby, havde jeg et fikst og færdigt og (naturligvis) genialt indlæg på plads i hovedet. Men nu er det væk, som så meget andet. Bl.a. min ungdom og min ubetingede frihed. Teatralsk suk.

Jeg kan huske to ting, jeg gerne vil sige. For det første, så synes jeg at langt de fleste af alle de kommentarer har meget lidt med mit indlæg at gøre. Jeg kan godt se, at de udspringer af det, og jeg kan også godt se, at folk ikke kan andet end at generalisere. Jeg ville ikke skrive særlig meget om min søsters eks, for på trods af alt, så er der jo ingen af os der hader ham eller noget. Vi har holdt af ham i 10 år og kender alle de gode ting han også indeholder. Han er bare noget umoden og lidt doven og har som så mange andre fjolser en hollywoodsk, i mine øjne naiv, forestilling om, at man altid skal have det der forelskelse i sit liv. Og det synes jeg bare ikke er muligt. De har kendt hinanden i 10 år og de HAR haft mange år i starten med sindssyg, lidenskabelig forelskelse. Den slags varer bare ikke ved herude i hverdagen. Det bliver afløst af noget andet, som er mindst lige så fedt. Kærlighed. Venskab. Omsorg, tillid, partnerskab og en form for fælles drøm eller mål eller mening med livet. Og det er nok det sidste de manglede, i og med at min søster gerne vil have børn og det vil han (alligevel) ikke.

Jeg synes flere af kommentarerne til det forrige indlæg lugter lidt af mænd vs. kvinder, som om vi er fjender. Og det er en indstilling jeg har meget svært ved at kapere. Og held og lykke til folk, med at grundlægge et rart parforhold på dét fundament. Vi har bestemt haft vores kriser her i mit parforhold, men grundlæggende er vi gode til at acceptere hinanden som vi er, og til at minde hinanden om at vi netop ikke er fjender, men samarbejdspartnere, der skal få den her familie til at være det bedste sted at leve, for alle involverede. Jeg er nok mere praktiker end jeg er romantiker. Men nu er jeg jo også så heldig, at jeg rent faktisk fandt sådan en lidt drengerøvs-agtig bohéme type, der er sjov og spændende og ser godt ud, og så gjorde vi ham til far sådan lidt hovsa og i løbet af de seks år, har han så udviklet sig til OGSÅ at være fornuftig og ansvarlig og tjene en masse penge. Uden at stemme borgerligt og uden at have en kapitalpension (endnu, men jeg har aftalt med min bankrådgiver at han laver papirerne og sender dem og så får jeg stoffer til at skrive under). Det er mig der står for den slags herhjemme, og jeg kan citere min bankrådgiver direkte når jeg siger at “kristoffer er på røven, hvis vi går fra hinanden når vi bliver ældre…”

Jeg ved ikke, hvad jeg prøver at sige. Måske, at jeg godt forstår at folk er nødt til at generalisere. Men at jeg alligevel ville ønske, at man passede lidt på med det. For verden er meget mere nuanceret end som så og alle mennesker er forskellige. Og så vil jeg godt slå fast at folk da ikke skal miste håbet. Der er håb for alle. Og nu har jeg ingen erfaring med at være single, for jeg har haft en kæreste mere eller mindre konstant siden jeg var 17, men jeg tror det sværeste for nogle søgende singler er, at de lader sig bremse af alle deres fordomme. Og at jeg personligt synes, det er meget vigtigt at være helt åben og parat til at tage imod de chancer livet smider efter en. Sådan at hvis man f.eks. møder en ungkarle-agtig hiphopper, der er ryger og har et skod-job og på flere måder ikke er “ens type”, så skal man alligevel give det en chance, hvis man synes det virker interessant og i grunden ikke kan holde fingrene fra ham. Og hvis man så pludselig står og er gravid 4 mdr. efter, så kan det være den største mulighed i hele ens liv. Og han holdt jo op med at ryge 6 år efter, ikke?

Den anden ting jeg gerne vil undre mig over er, at hele denne her Kønnenes Kamp kun kunne trække ca. 40 kommentarer. Når den evigt aktuelle debat om, hvorvidt Celine Dion er en alien eller ej, kunne trække langt over 100 kommentarer. Det synes jeg siger en hel del om folks prioriteringer og passioner.

 Nårh ja, og så holder vi barnedåb i dag. Agnes glæder sig bare SÅ meget!! Skriver mere om det, når det er overstået.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Mænd vs. kvinder (og barnedåb)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.