Nyt fra Polen

Jeg har engang været i Polen. Og selv om det var så sent som i start 90'erne, så forekom det mig, at de selv på det tidspunkt, stadig lavede alt ud af brunkul.

Deres undertøj er så stadig håndlavet, men nu ikke længere af brunkul. Nu bruger de bomuld som os andre. Og hækler det. Hæklet undertøj???? tænker nogen nu. Njoh, jeg synes det holder. Indrømmet, noget af det er pænere end andet. Men noget af det er RET pænt. Se selv her.

I dag vågnede jeg ellers op med den mest fantastiske hovedpine. Grus i øjnene og helt dehydreret. Hader det vejr og elsker den regn der falder nu. Når vi flytter i det nye hus, vil jeg købe en ny seng og nyt senge-udstyr. Og det skal alt sammen være sådan noget i naturmaterialer, som man kan ånde i. Så jeg ikke vågner op med en gennemblødt hovedpude hver eneste morgen.

Vi havde en fabelagtig tur til stranden i går eftermiddags. Bortset fra, at Klara hele tiden løber den modsatte vej, når jeg kalder på hende, og det kan godt være en stressende situation, når man er på stranden.

Lige før jeg kørte fra arbejde, ringede der en journalist fra Berlingske Tidende, og ville snakke om bloggeriet. Noget med en eller anden ny undersøgelse fra USA, og hvorfor folk blogger, og så skulle der være en kommentar fra en dansk blogger også. Det er så mig. Den Danske Blogger. Jeg siger jer, venner, jeg er 3 cm. fra at være den dér ekspert, der bliver kaldt ind til tv-avisen, og sidder der i et to-delt skærmbillede og er live i studiet og bare ved ALT om et eller andet obskurt emne. Jeg er også blevet nævnt i Bazar, Hendes Verden, Bibliotekspressen og Jyllands Posten. Tror snart mine 15 min. er gået. Sikken hæsblæsende succeshistorie jeg kan fortælle oldebørnene, om mit liv i den glamourøse overhalingsbane!

Nå, men det kommer i i dag, i magasinet københavn-delen. Lille bitte tekst.

Ud ovet det, så har jeg et helt helt hypotetisk og etisk dilemma, som jeg lige synes vi skal diskutere. Nogen – et helt almindeligt par i Danmark – er et par. Bor sammen, 1 eller flere børn. Muligvis. I hvert fald meget et par. Så bliver den ene inviteret til bryllup. Kun den ene. Ikke den anden. Kan man det? Ville Emma Gad ikke rotere i sin grav, ved tanken? Begrundelsen er, at bryllupper er dyre og man skal spare. Men er det vores problem? Synes vi ikke stadig, det er uhøfligt og dårlig stil? Og så et bryllup! En fejring af kærligheden. Men altså så kun for den ene del af parret… Skal gaven så også kun gives, til den del af brudeparret man synes, man kender bedst??? Og ER folk bare permanent 17 år gamle indvendig hele deres liv??