I anledning af den meget romantiske dag, i dag, som jeg personligt markerede ved at videresende en nyhedsmail fra Carré Copenhagen til Kristoffer, og som han markerede ved at skrive “hahaha” tilbage til mig, fordi så romantiske er vi nemlig, … nå, men i anledning af den dag, er der romantisk give away her. Nu.
Den anden dag vågnede jeg nemlig ved at det ringede på døren og børnene stormede ned ad trappen for at lukke Gud ved hvem ind. Men så var det heldigvis bare posten, med denne her pakke:
Ja, den var pæn hva? Lækker æske. Og indholdet fejler heller ikke noget. Det er nemlig to smukke romaner af en forfatter jeg ofte har nydt at læse, Jojo Moyes. Det er hende med Brudeskibet og den der med hvalerne. Nu får hun nogle lidt mere moderne omslag og bliver sikkert puttet lidt i chick lit kassen. Hvilket også giver god mening, for det ER bøger om damer og kærlighed og livets udfordringer, skrevet af en dame, til andre damer.
Men de er MERE end bare et Barbieband. Jeg kan ikke lide at sige det på den måde, fordi så lyder det som om jeg devaluerer chick lit´en, hvilket aldrig har været min mission. Jeg elsker det jo. Men der er bare også noget, som har mere … tyngde, end andet. Og det har Jojo. Tyngde. Eller, du ved, jeg aner ikke hvordan hun ser ud, men hendes bøger er der gods i.
Mig før dig, mener jeg nok jeg har skrevet om før. Hvis jeg finder linket så er det HER. Hvis du ikke gider trykke på linket, så opsumerer jeg lige kort; den er god!
Det sidste brev fra din elsker er ny, og den skal jeg til at læse nu. Men jeg kan ikke forestille mig andet end at den er virkelig hyggelig og fin og sikkert også rørende.
Hvis du har fået lyst til også at læse den, og den anden, så er du heldig min fine ven. For det gavmilde forlag vil gerne forære et sæt til en heldig læser. Så smid en kommentar herunder. Måske noget om hvor romantisk DU er? Jeg tænker jeg trækker lod på et helt vilkårligt tidspunkt i løbet af næste uge, hvor det pludselig passer mig. Værsågod.
SLUT d. 20.2. Kl. 20.30. Vinderen er trukket. Tak for de mange fine kommentarer.