Om livet i al almindelighed

Tusind tak for de mange fine kommentarer til indlægget med bøger af Jojo Moyes. Det er dejligt, at så mange gerne vil vinde og læse. Det kan bibliotekaren lide. Og I ved, at hvis jeg var et forlag, så ville jeg ønske at give jer allesammen en stor præmie, eller i hvert fald en krammer. Men jeg kan kun trække en vinder, og det blev… < trommehvirvel /> Dea Wille! Dea´s hverdag har taget overhånd, men i kærlighedens navn vil hun læse disse bøger. Det er stort. Og så har jeg en hemmelig fantasi om, at Dea er i familie med Gunnar Wille, min barndoms helt. Men det er for så vidt sagen uvedkommende. Dea, hvis du læser dette, tillykke! Send mig din adr. på thejulesrules snabela gmail dot com, og så får du pakke fra forlaget.

Ellers foregår der det, at Agnes, min baby som jeg fødte for ganske få dage siden, fylder seks år i morgen. Tiden er tilsyneladende en besynderlig bøjelig størrelse, for jeg er som bekendt stadig 24, nu på 13. år og Agnes er altså lige blevet født.
Men nu fylder hun seks, og hun har to rokketænder og skal starte i skole. Og hun er så spændt på i morgen, at hun hele ugen har talt om den store sommerfugl i hendes mave, som gnaver. Og i dag i børnehaven spiste hun ingenting og oparbejdede en omgang balladefeber af bar forventningsfuldhed. Det gjorde hun også sidste år, så pædagogerne genkendte tegnene.

Klara har lavet fire gaver til hende, i håndarbejde og i Klub, og hun står også for den skattejagt der åbenbart skal afholdes lørdag, for de små venner. Jeg modtog i dag denne ordre:

Kristoffer bager en lagkage og jeg bager boller og varmer kakao. Det bliver en fest!

Jeg vil gerne lige blande lidt blær med noget reklame.
Jeg kan jo ikke rigtig strikke. Altså, jeg kan strikke ret og vrang, og det er så det. Jeg kan ikke kombinere det med noget fancy og hver gang jeg skal starte på et nyt halstørklæde, er jeg nødt til at gå på youtube og finde en video der viser mig, hvordan jeg slår masker op.

Men så har jeg jo Trine Kok i mit liv. Og HUN kan strikke. Så meget og så godt, at hun endda finder på sine egne modeller og opskrifter. Og først sendte hun mig den her hue, som en gave, fordi hun er så sød som sukker

og bagefter fik jeg også opskriften, fordi hun hårdnakket påstår, at alle kan lære at strikke, selv mig.
Med lidt opstartsvejledning fra den dygtige AB, kom jeg i gang med en hue – og den ser i dag sådan her ud (i dunkel belysning… men han bruger den faktisk til hverdag, overraskende nok)

Og så fik jeg blod på tanden! Så ganske hurtigt derefter skete dette

og der er faktisk en til, i helt blå, som jeg gav til min “løbemakker” inden hun skulle til Berlin og fryse om ørerne.

Så det ER åbenbart nemt, og jeg kan slet ikke holde op igen. Nu kan jeg ligesom den opskrift udenad, og så vælter det ud med huer.
Hvis jeg tør, går jeg snart videre til Trines runde pude i vendestrik (hvad det så end er?)

Hvis du også selv vil strikke en meget meget nem hue og imponere/belaste alle omkring dig med hjemmestrik, så kan du købe Trines opskrift for sølle 25 kr. lige her.
God fornøjelse, du!

I anledning af den meget romantiske dag, i dag, som jeg personligt markerede ved at videresende en nyhedsmail fra Carré Copenhagen til Kristoffer, og som han markerede ved at skrive “hahaha” tilbage til mig, fordi så romantiske er vi nemlig, … nå, men i anledning af den dag, er der romantisk give away her. Nu.

Den anden dag vågnede jeg nemlig ved at det ringede på døren og børnene stormede ned ad trappen for at lukke Gud ved hvem ind. Men så var det heldigvis bare posten, med denne her pakke:

Ja, den var pæn hva? Lækker æske. Og indholdet fejler heller ikke noget. Det er nemlig to smukke romaner af en forfatter jeg ofte har nydt at læse, Jojo Moyes. Det er hende med Brudeskibet og den der med hvalerne. Nu får hun nogle lidt mere moderne omslag og bliver sikkert puttet lidt i chick lit kassen. Hvilket også giver god mening, for det ER bøger om damer og kærlighed og livets udfordringer, skrevet af en dame, til andre damer.

Men de er MERE end bare et Barbieband. Jeg kan ikke lide at sige det på den måde, fordi så lyder det som om jeg devaluerer chick lit´en, hvilket aldrig har været min mission. Jeg elsker det jo. Men der er bare også noget, som har mere … tyngde, end andet. Og det har Jojo. Tyngde. Eller, du ved, jeg aner ikke hvordan hun ser ud, men hendes bøger er der gods i.

Mig før dig, mener jeg nok jeg har skrevet om før. Hvis jeg finder linket så er det HER. Hvis du ikke gider trykke på linket, så opsumerer jeg lige kort; den er god!
Det sidste brev fra din elsker er ny, og den skal jeg til at læse nu. Men jeg kan ikke forestille mig andet end at den er virkelig hyggelig og fin og sikkert også rørende.
Hvis du har fået lyst til også at læse den, og den anden, så er du heldig min fine ven. For det gavmilde forlag vil gerne forære et sæt til en heldig læser. Så smid en kommentar herunder. Måske noget om hvor romantisk DU er? Jeg tænker jeg trækker lod på et helt vilkårligt tidspunkt i løbet af næste uge, hvor det pludselig passer mig. Værsågod.

SLUT d. 20.2. Kl. 20.30. Vinderen er trukket. Tak for de mange fine kommentarer.

Vi holder ferie og vores aktivitetsniveau til trods, er det virkelig afslappende. For vi skal ikke rigtig noget. Du ved, andet end at flytte helt om på to værelser. Og lege.

Vi har haft en kusine på besøg i to dage og hygget igennem og vi har været til linoleumstryk workshop på biblioteket. Og vi har set den nye lego film og elskede den, alle fire.

Omflytningen er stort set færdig. Der mangler detaljer som f.eks låger på klædeskabet og hvor skal marsvinene nu stå?? Men ellers fungerer det så godt som vi havde håbet. Klara har fået sit eget værelse. Og De voksne har soveværelse i det største rum, bag skabet der fungerer som rumdeler og Agnes har legeværelse i den forreste del af det rum, og sover ellers hos Klara, i køjesengen. Så tror jeg vi har købt os selv nogle år mere på de 80 m2.

Og bedst af alt; nyt krea bord til mig (og Agnes). Lidt stemningsbilleder.

Jeg læser virkelig mange gode bøger. Masser. Men ved du, hvor længe siden det er, at jeg har grædt over en bog? Det er længe siden. Jeg kan ikke engang huske hvilken.

Jeg er lige blevet færdig med Eleanor og Park, en roman af Rainbow Rowell, der udkommer på dansk d. 4.3.

Og jeg sidder i mit køkken og tuder. Både fordi den er slut, og fordi jeg kan mærke den her bog helt ned i maven. Den første store kærlighed, 80’er musikken, akavetheden, usikkerheden. Det frie fald.
Hvis du nogensinde har elsket nogen, så skal du læse den her. Jeg skriver mere, når den udkommer.