Om livet i al almindelighed

Nu mens jeg lægger neglelak på (Navigate her, grøn, Essie) og om lidt skal afsted til et møde, så vil jeg godt lige sige, at jeg i mandags havde et indlæg HER om en rigtig fin alfabet app. Bogstaverne synger deres lyde og det er så pænt lavet! Vi sad med den igen i morges, mens Agnes fik redt hår – for det kræver altid distraktion. Og den er bare god. Klara har besluttet at lære Agnes at læse nemlig, og så er det jo et meget godt sted at starte, med bogstavernes lyde…

Samtidig, et helt andet sted i verden, er der ovre på min facebook side sat gang i Vind delvist brugte Ole Henriksen produkter. Du har til på søndag, til at snøvle dig over og være med, hvis det er den slags lyster du har.

Og hvis jeg skal holde mig til at tale om mine egne lyster, så er det jo fredag i morgen. Og så må man godt drikke mojitos igen, ikke? Jeg har fået lavet noget hyldeblomstsaft og det kan man jo også eksperimentere lidt med.

Alt i alt går det godt her. Stille og roligt. Det er næsten ferie. Fra fredag har vi kun et barn i næsten 14 dage! Psykosært. Klara tager en uge hos mormor og morfar, så kommer hun lige hjem til sin fødselsdag – 9 år!!! NI ÅR??!? – og så smutter hun igen, på pirathøjskole med farmor, farfar og kusinen. Der er nok nogen der kan. Så kommer hun heldigvis tilbage og så har vi selv noget ferie med hende. Det bliver underligt at være uden hende så længe, men det bliver nok også lidt ferieagtigt. Jeg ved ikke hvorfor to er så meget mere end en… men de andre gange vi kun har haft et barn hjemme, så er det næsten som slet ikke at have nogen. Aftensmad, putning, aflevering, afhentning – alting tager halvt så meget tid. Og vi ender med at sidde og spise aftensmad foran en film og føle os uansvarlige og unge, eller vi tager på spontane køreture til stranden og spiser sushi. Jeg kan simpelthen ikke komme med en logisk forklaring på, hvorfor de ting føles vanskeligere at gøre med to børn, end med et? Men faktum er, at sådan var det også da vi boede på amager og VAR unge og kun havde et barn. Meget mere spontane og frie, synes jeg vi var. Måske er det noget med, at den ene mandsopdækker ungen og så har den anden frie hænder? Mens med to, render de nemt i hver sin retning og vil hver sin ting og det er ikke så nemt at stemme dem hjem?

Under alle omstændigheder. 14 dage er lang tid. Men jeg skal nok få det bedste ud af det. Og det gør Klara helt sikkert også.