#FebruaryFICTION 2

Udgivet den 2. februar 2016 af thejulesrules

Jeg hader den måde han siger ‘spildt’ på. Han siger det med tryk på sp, hårdt, næsten spyttet ud. Som om han foragter selve gerningen og alle os der udfører den. Han siger lort på samme måde. Som om alle vi andre har mere af det end han har og vores roder mere. Og vi spilder det allevegne.

Udgivet i Fiktion | Skriv en kommentar

#FebruaryFICTION 1

Udgivet den 1. februar 2016 af thejulesrules

Skriv en historie hver dag i februar. På maks 100 ord. Del den digitalt. Læs mere om projektet her 

Jeg leger en leg, sagde jeg. Den hedder Hvad nu hvis… Hvad nu hvis, jeg havde spurgt om du ville med over og se havudsigten fra mit hotelværelse?

Det er sjovt, svarede du, jeg synes jeg har hørt den historie før.

Du synes det er en kliché, tænkte jeg. Du synes, det er en dårlig genfortælling af tusind idioters historie, der som hovedregel ender galt.

Hvor? Spurgte jeg.

Og så svarede du: Inde i mit eget hoved.

Senere sagde du: jeg gør dig intet ondt.
Men det gjorde du alligevel. Også selv om det ikke var fuldstændig med vilje.

Udgivet i Fiktion | 1 kommentar

Så forbandet klog, af Julie Top-Nørgaard

Udgivet den 30. januar 2016 af thejulesrules

Der sker meget med ens læselyst over et liv. For mig bevæger den sig i faser. Der var den indiske periode, de historiske romaner, den sydamerikanske periode, der ledte over i magisk realisme osv osv osv Jeg læser meget på den måde, i genrer eller områder. Da jeg fik mit første barn og ikke sov i et år, havde jeg svært ved at koncentrere mig særligt, og i de år læste jeg nordiske krimier, ligesom alle gjorde i start 00′ erne og en masse chick lit. Da jeg blev træt af det, begyndte jeg på ungdomsromaner og børnebøger. Og der har jeg været i mange år, kun afbrudt af en kærlighedsroman eller noget historisk ind i mellem. Og så dystopier og sci fi naturligvis.

Det sidste års tid har jeg bemærket at jeg kan lide noget nyt. Måske fordi jeg gerne vil bruge min hjerne en lille bitte smule mere, men stadig ikke rigtig evner det… kommentarer er ikke nødvendige her. I hvert fald er jeg blevet glad for den ret stramme nye danske prosa der kommer, med Stine Pilgaard som mit absolut yndlingseksempel. Men de er mange, de unge kvinder der skriver med humor og meget spids pen. Det fede ved de her bøger, for nu at sige det som det er, er at du føler dig enormt intellektuel når du læser dem, og de får dine tanker sat i sving. Men det er stadig nemt! De er ikke tykke, de er ikke fulde af overflødige ord, du kan sagtens fortsætte hvor du slap, når du er blevet afbrudt af børn der vil tusind ting.

Julie Top-Nørgaard faldt jeg over via fælles bekendte på facebook, og hun er netop debuteret med den her lille, meget fine bog. Som titlen indikerer er det 59 replikker, en på hver side, som er taget ud af kontekst og stadig danner en fin ramme, om et parforhold på kanten. Om de går fra hinanden eller ej betyder mindre, det hele er meget genkendeligt for enhver der har forsøgt at leve sammen med et andet menneske.

Det er nedslag som f.eks.

Eller hvad med

Måske synes du til at starte med, at det er lidt underligt med de her korte replikker. Er der overhovedet en rød tråd, og hvad med spændingskurven? Er det mere en slags lyrik, eller hvad?? Bare lad det ligge. Nogle af replikkerne sagde mig ikke så meget, men de der gjorde læste jeg igen og igen og sendte billeder af til folk, fordi jeg synes de var så beskrivende i al deres enkelhed.

Det er en rørende sårbarhed med humor og selvironi. Du kan læse den på den halve time du alligevel låser dig inde på toilettet i ulvetimen, for at få lov at være i fred, bare lidt. Og hvis den ikke vækker eftertanke eller genkendelse, så er du bare alt for lykkelig og det ved jeg ærligt talt ikke, hvad jeg skal stille op med.

Julie Top-Nørgaard er også lige udkommet med bogen Jeg går i min fars støvler, om at være voksen datter med en meget syg far.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Morkels alfabet, af Stian Hole

Udgivet den 27. januar 2016 af thejulesrules

Åh, men jeg elsker Stian Holes bøger. Det gør jeg bare. Og mens jeg læste den nyeste, Morkels alfabet, kom jeg til at tænke på noget andet jeg læste engang, vist nok et interview med Astrid Lindgren, hvor hun sagde noget om, at den gode barndom også er en ensom barndom. Og det er den måske nok, i hvert fald i litteraturen. Men nok også i den måde vi gamle typer romantiserer vores egen barndom på. Masser af fri leg og træhuler og renden rundt i skove og enhver ordentlig kælkebakke endte i et tjørnekrat og SÅ en mergelgrav.

Børnene i Stian Holes bøger er sådan lidt ensomme. Selv om de også har gode forældre, bevares. Måske er det fordi vi følger børnene ind deres eget liv, deres fantasi-universer og bekymringer.

I Morkels alfabet møder vi Anna, som vi kender fra Annas himmel, der udkom i 2013 og er en af de smukkeste bøger nogensinde om døden. Så smuk og så poetisk, at man godt kan læse den op for børn – og sig selv – selv om ingen er døde. Nå. Men Anna bor nu alene med sin far, og en dag finder hun sedler ude på marken. Nogen efterlader ord til hende. Det er Morkel, som næsten aldrig kommer i skole og hvis far måske er tyv. I hvert fald tilbringer Morkel en masse tid i sin hytte i træet, og sammen finder børnene et frirum ude i det fri.

Det er en stille historie, med fokus på børnenes eget private liv, som de voksne ikke er inddraget i. Tekst og billeder understøtter hinanden på smukkeste vis, som altid med Stian Hole og jeg kan ikke anbefale ham nok. Alle hans bøger er fremragende, og de er af sådan en kaliber at man snildt kan læse dem højt for folk i alle aldre. Der er masser af dybe i budskabet – “alle har sit eget alfabet, tænker Anna. Det kan tage lang tid at tyde bogstaverne” – og det har hun jo fuldstændig ret i.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mordersken, af Anne-Marie Vedsø Olesen

Udgivet den 22. januar 2016 af thejulesrules

I dag udkommer Mordersken, af Anne-Marie Vedsø Olesen. I tirsdags sad jeg sammen med en håndfuld andre bloggere og talte med Anne-Marie og forlagsfolkene om bogen. Det var som den slags altid er – inspirerende og drønhyggeligt. Jeg kan virkelig godt lide at høre forfattere fortælle om deres arbejdsproces, research, inspiration osv. Der er mange ting der går igen, og så er de alligevel altid så forskellige.


Jeg har ikke tidligere læst noget af Anne-Marie. Jeg ved ikke hvorfor, for især den her trilogi, der nu afsluttes med Mordersken, er lige noget for mig. Spændingsbøger sat i en historisk ramme. Den slags elsker jeg at læse. Og derfor vil jeg helst starte med Dronningens dame, som den første hedder. Og så læse to´eren, Bastarden. Inden jeg tager den nye her. Så derfor har jeg ikke læst den, og kan ikke sige dig om jeg synes den er god.

Men den virker forrygende. Den foregår i Konstantinopel i 1570, og vi følger hovedpersonen fra de foregående bøger, Madeleine de Montdidier. Hun bliver solgt til sultanens hemmelige korps af snigmordere og oplært i kunsten af dræbe.

Anne-Marie fortalte, at hun oprindeligt havde tænkt på noget med et harem her, men da det kom til stykket var det bare for kedeligt. Og jeg kunne ikke være mere enig, det lyder meget sjovere med en Arya Stark type, en Kill-Bill i Konstantinopel, der tager magten over sit eget liv i et meget patriarkalsk samfund og som kommer mere omkring.

Og Anne-Marie har sat sig ind i tingene. Læst til læge og studeret patologi, og trænet kampsport selv

https://www.youtube.com/watch?v=IKaB9KxYtWw

Jeg er total fan. Og de her bøger skal læses.

 

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Hold kæft og rejs!

Udgivet den 21. januar 2016 af thejulesrules

Jeg er ikke den store rejser, det kan vi godt blive enige om. Jeg er i hvert fald ikke en spontan rejser, og heller ikke en tillidsfuld rejser. Jeg rejser mest når enten min mor eller min veninde Anine har planlagt alt og jeg sådan set bare skal møde op et sted og svinge dankortet. Jeg elsker det når jeg først er afsted, men jeg er ikke god til planlægningen og beslutningerne og især ikke til at pakke.

Men jeg drømmer meget om at rejse. Det er billigt og underholdende at drømme, og som med en god bog, kan man gøre det alle vegne, også i ens eget behagelige hjem. Og vi er sikkert ret mange der går med sådan en uforløst drøm om det store eventyr. Måske er det de mange sejlture som barn og ung, der har sået en eller anden form for udlængsel eller rastløshed i mig, trods alt?

Jeg kender enkelte der gør noget ved det. Astrid f.eks. og ham den unge fyr David, der engang skrev et gæsteindlæg her.

En anden der har sejlet meget er min gamle gymnasieven Thomas. Og han er ikke bange for at tage afsted. Han er så vild med det, at han gerne vil inspirere flere til bare at gøre det, og det er der kommet en helt fin bog ud af.

Thomas har skrevet lidt om sine egne tanker om og erfaringer med bare at kaste sig ud i det og gøre drømmen til virkelighed, uden at lade sig begrænse af alle undskyldningerne om økonomi, timing osv. Og for at underbygge sine påstande giver han plads til andre historier om almindelige mennesker, som bare holdt kæft og gjorde det. Uden at vinde i lotto og uden at vente på, at børnene blev voksne.

Benedicte Riis, der købte en båd og sejlede til Brasilien. For derefter at køre i bil fra Alaska til Kap Horn. Søren Dahl, der cyklede til Barcelona og senere sejlede jorden rundt. Familien Stenbøg, der tog børnene ud af skolen i et år, for at rejse. Nikolaj Astrup, der driver sin virksomhed, imens han bor overalt i verden. Bettina og Brian, der sejlede til Caribien for mindre end en SU.

Ud over de spændende personlige historier, er bogen fyldt med konkrete tips. Husk dette, gør hint. Hvordan siger du ordentligt op, hvordan sparer du i hverdagen og får hurtigere råd, hvordan planlægger du og hvordan pakker du.

Alt i alt, er det både en nyttig og inspirerende håndbog, som jeg tror mange rejsedrømmere vil få glæde af. Måske den ligefrem får skubbet nogle stykker ud af starthullerne.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , | 1 kommentar

Julefred 2015

Udgivet den 21. december 2015 af thejulesrules

Jeg er imponerende god til ferie! Den første dag fik vi ryddet RIGTIGT op på pigernes værelse, og nu gider de rent faktisk være derinde. 

Det betyder dog naturligvis ikke, at de har undladt at fylde spisebordet op med klip og pynt og indpakningsvirksomhed. Men det er jo hyggerod! 

Jeg har styr på alle gaverne, vi har bagt boller og lavet Pho på 2,3 kg oksebov der lå i fryseren, så der er mad nok til onsdag, hvorefter vi tager et andet sted hen og spiser. 

  
    

Ja, vi nåede også udenfor, i går! Og vi har sovet længe og generelt bare slappet af. Det var også virkelig tiltrængt. 

I dag er planen vanillekranse og mere indpakning af gaver. Agnes har veninde på besøg, Klara har valgt at cykle hen i klub og Dewey Hemingway Ranganathan spreder god stemning og masser af katte-looove!   

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget | 2 kommentarer

Ulemper

Udgivet den 17. december 2015 af thejulesrules

En ulempe ved at blive fattig enlig mor i den fremskredne alder af 39 er blandt andet, at den der plan B, hvor man tænker “nå, men jeg kan jo altid sælge min krop eller noget” den falder helt til jorden. Folk vil jo fandme dårligt nok ha skidtet gratis. Og det er dyrt nok, at være enlig mor, med alle de lændetatoveringer og muskelhunde man skal have.

Der ud over er man måske også selv blevet mere kræsen… eller skal vi kalde det bevidst? Ja, lad os sige det. Mere bevidst og man gider ikke hvad som helst. Man ved det vil kræve en dedikeret indsats at bringe kroppen i spil, og det er simpelthen nødt til at være besværet værd. Ellers er det faktisk lige så fint bare at se noget netflix og drikke en god kop the, med et tæppe over benene.

Så det er fint. Jeg holder vinterferie. Der foregår ingen dating.

Til gengæld har jeg heller ikke købt en eneste julegave endnu, men det bliver heller ikke aktuelt. Netbank fortæller mig, at alle ønsker sig anmelder eksemplarer og hæklede karklude til jul. Så det bliver så nemt med det.

Julen holder vi sammen. På bedste skilsmisse-forbilledlige vis, i stor harmoni og idyl. Det vil jeg sige, vi er virkelig gode til ikke at være kærester. Det går rigtig fint med det, og selv om pigerne da aldrig kommer til at synes at det er decideret fedt, så trives de ok, og hverdagen er blevet hverdag. Agnes har fået en dag mere hos mig, fordi hun blev ved med at bede om det og vi havde jo lovet at lytte. Der er intet der er skrevet i sten, og det kan altid gå den anden vej senere.

Så, her lidt over et år efter vi blev enige om at gå fra hinanden, så synes jeg egentlig det går okay. Mit hoved er nok stadig en rodebutik, men det er også lidt interessant. Jeg kan godt lide at lære mere om mig selv.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget | 2 kommentarer

De ufuldstændige

Udgivet den 11. december 2015 af thejulesrules

Det der ofte sker for mig, som læser, er at jeg ikke bliver færdig.

Der er hele tiden nye gode bøger at tage fat på, og min bogkø hjemme på reolen er alenlang. Når jeg så ryger ind i en periode hvor livet fylder lidt vel rigeligt, så får jeg ikke læst ret meget fordi jeg har for travlt, og fordi jeg er for træt om aftenen. Det ærgrer mig, men jeg accepterer det, for der er ikke noget at gøre ved det. Det er, hvad det er.

Nogen gange tænker jeg, om man bare skulle skrive om bøgerne alligevel? Om starten på dem, eller om mine forventninger til dem? Jeg sidder jo der, med håb og spænding allerede ved synet af forsiden. Nogen gange. Der er også nogle ret uinspirerende forsider derude, men det er blevet meget bedre med det, de sidste år.

Jeg kan også godt være i gang med at læse flere bøger samtidig. Fordi de er så forskellige og nogle dage er jeg mere i humør til noget, end til noget andet.

Lige for tiden læser jeg f.eks. Adda Djørups noveller i Poesi og andre former for trods. Jeg er vild med dem, men de er også så hårde at læse. Jeg kan ikke rumme mere end en ad gangen, og så lægger jeg bogen væk og tager noget helt andet i stedet.

Og det andet jeg så tager, lige for tiden, er The Young world – de overlevende, af Chris Weitz (ja, det var ham der instruerede noget twilight film). Og man må sige, at det er en ret anden genre end Adda. Den handler om at en eller anden virus dræber alle voksne og nu er der kun de unge tilbage. Og de dør også når de bliver voksne. Den tager så ikke højde for det paradoks at nogle tilsyneladende aldrig bliver rigtigt voksne. Det går mere på alder. Det er ret sikkert ikke den mest velskrevne bog jeg nogensinde har læst, men den er meget spændende og let og dermed ren afslapning for mig. Og så har jeg noget med de der post-apokalyptiske fortællinger, hvor fokus ikke er så meget på selve katastrofen og kaos, men på bagefter. Hvad gør vi nu? Hvordan kommer vi videre?? Det er da interessant. Det er ikke nødvendigvis særlig nemt, kan jeg vist godt afsløre, at komme videre i god ro og orden. Tit starter man åbenbart forfra med at opdele sig i fraktioner og slås om, hvad der er den rigtige måde at komme videre på.

Den er første del i en trilogi, ligesom stort set alt andet der bliver udgivet til børn og unge nu om stunder, og jeg nærmer mig slutningen på første bind. Jeg forudser at det bliver en cliffhanger.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | 1 kommentar

Bogbid fra en bogblogger

Udgivet den 10. december 2015 af thejulesrules

Nå, men så vågner man op til #lovestorm på facebook. Før jeg selv ved noget om ret meget, har de første 8 fortalt mig, at jeg er nævnt på forsiden af Politikens kultursektion i dag. Så må man vel hellere stå op. Og evt. skrive et indlæg om en bog…

Jeg formoder der er en form for momentum i dag, og det vil jeg gerne udnytte til lidt forskelligt. Jeg vil starte med at sige, at jeg virkelig elsker min blog. Se, hvad den fører med sig af skæg og det sker bare, eller, jeg har ikke lagt nogen strategi og jeg har ikke noget årshjul, og alligevel går det okay. Det er da rart.

Og så vil jeg gerne sige, hvis du er ny læser og kommer fordi du så det i Politiken og tænkte hvad er dog dette nye djævelskab for noget?? – så velkommen. Bogblogs er et virkelig behageligt sted at befinde sig, jeg håber du får noget ud af det og finder en god bog at læse. Og så var der et par af mine bloggerkolleger som Politiken glemte at nævne. De kommer her:

Hvis du er til det med børnelitteratur, så skal du følge med på Bøger til børn. Det er så velskrevet og bredt og inspirerende og praktisk talt professionelt. Der er ikke ret mange steder man kan læse anmeldelser af børnelitteratur, desværre. Steffen Larsen gør sit bedste i føromtalte avis, men det er ikke altid nok. Der udkommer virkelig meget godt til børn, og hele bagkataloget fortjener også fortsat formidling. Det er de gode til ovre på Bøger til børn.

Hvis du bare er til bred inspiration, så skal du læse med ovre hos Trilogien. Det er tre dygtige damer hvoraf to er bibliotekarer og en er passioneret bogmenneske og jeg elsker deres blog. De skriver også om podcasts og den slags moderne ting, som jeg i hvert fald har brug for at blive mindet om med jævne mellemrum.

Og så er der et sted mere, hvor du kan hente inspiration til den næste gode læseoplevelse, og hvor jeg tilfældigvis er gæsteskribent her i december. Det er bl.a. Københavns bibliotekers tilbud til dig Bogbidder.dk – de har også en hjemmeside, men det er facebook siden der fungerer bedst og det er her du kan læse mit gæstebidrag senere i denne md.

Og så er der hashtagget. Naturligvis. Vi er nogle bibliotekarer som elsker litteratur og som gerne vil formidle den så meget som muligt, og vi bruger #bogsnak på alle de sociale medier. Du kan også selv bruge det, hvis du skriver om bøger, eller du kan bare vælge at søge det frem og se om der er nogle indlæg der kan inspirere dig. Det er især meget brugt på Instagram, Facebook og Twitter.

Så. En magtfaktor, altså. Vi får se med det… Hvis nu jeg siger, at min absolutte yndlingsbog i år, det var Stine Pilgaards Lejlighedssange, vil du så læse den? Eller endda købe den?? Du kan sørme også låne den digitalt, hvis du ikke har noget imod at stå lidt i kø.

stinepilgaard

Hvorfor var det din yndlingsbog Julie? Stop med alle de links og kom til sagen! Jo, det er det fordi den er helt vildt sjov. Stine rammer en tone og noget i tiden, som er gældende. Jeg kan mærke mig selv i hendes formuleringer og observationer. Jeg lo højt ud i lokalet ved beskrivelsen af pakkespillet og jeg sendte billeder af særlige uddrag om fx. at være et stormvejr, til flere af mine venner. Fortælleren er en ung kvinde der flytter ind i en lejlighed og skriver lejlighedssange. Og samtidig bliver fortællingen som en sang om alle de forskellige lejligheder i livet der i sig selv er små og helt hverdagsagtige, men som samlet udgør det her tossede, pragtfulde liv. Den er ikke ret tyk, så den er overskuelig for os med mindre børn, som står og koger sovs døgnet rundt. Og samtidig er den af høj litterær kvalitet, så du undgår at føle dig som en endnu større idiot end du allerede gør i forvejen, fordi du ellers kun kan koncentrere dig om Jojo Moyes og Twilight. Win-win, som de siger i Jylland.

Udgivet i Fagligt | Tagget , , | Skriv en kommentar