Ude vådt, hjemme godt

… eller hvad man nu siger. Jeg er i hvert fald glad for at være hjemme igen, og så skinner solen og så kan dem der skal starte ferie nu, jo altid være lidt taknemmelige for, at vi andre tog lortevejret.

Jeg har så valgt at bruge denne solrige dag i min kælder. Jo, for der trænger til en oprydning. Nogen har måske set den, og ved at “oprydning” er en voldsom underdrivelse. Men det er nu engang hvad jeg vælger at kalde det, og det virker for mig. Jeg er nået rigtig langt i dag, og først til sidst kom jeg til at tænke på, at jeg burde have taget før billeder, for ingen vil tro på mig, når jeg om få dage fortæller hvor vildt der var i den kælder, før jeg ryddede op.

Ham manden jeg bor sammen med, har jo sit bord og sin gaming verden dernede, og nu er det meningen at jeg skal have et bord på den anden side af reolen, som deler rummet i to, og der skal jeg have mit krea-hejs, således at spisebordet i stuen ikke længere skal fungere som mit værelse i hverdagen. Jeg ville ønske jeg kunne få mit eget værelse, rigtigt. Det ville være fedt. Men nu må jeg være glad for mit bord, og det er jeg også. Det bliver rart at have et sted, hvor jeg kan rode i fred.

Der ud over påtænker jeg at afholde en ferieafslutningsgiveaway bonanza! Jeg vil simpelthen forære noget væk, som jeg fandt på et loppemarked i Ærøskøbing til 2 kr. og det udelukkende fordi, jeg allerede selv havde det i forvejen. Men til 2 kr. kunne jeg ikke lade det stå, og så skal en eller anden have glæde af det. Det bliver… måske i morgen. Eller på fredag. Jeg har stadig ferie, så I må ikke herse med mig.

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Update Update!

Er ankommet til Ærøskøbing efter nærdødsblæsende sejltur fra Drejø. Har sovet dårligt pga dryppende kondensvand i ansigt. Og treårig roterende om egen akse. Er træt af regn. Har gået ved siden af Bubber. Der muligvis filmer til sin næste provokerende tv udsendelse; “Bubber og kernefamilien blæser inde i alt for lille og våd båd”.
Er tilsyneladende også 9 årig krabbefisker fanget i 35 årig husmors krop, der ligger med bagdelen i vejret og fisker med net og klemme, mens de RIGTIGE børn spiller på iPod og vil have pomfritter. Skide københavnersnuder.

Har udviklet forkærlighed for romaner af Nevil Shute (fås for to kroner på alle loppemarkeder) og sommersby med solbærsmag. Det lugter da i det mindste lidt af sommerferie. Eller af fisk.

20110723-080137.jpg

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

Så til søs!

Helt nyt – i år kan man blogge til havs! Det er da smart.

20110721-094936.jpg
Efter at have overladt hjemmefronten til en veninde (blogger og elsket sengerands-syer Lis, kan ikke linke via phonen) er vi stævnet ud i det skønne sydfynske øhav. Det bliver ikke fantastisk sejlvejr de næste par dage, men i det mindste kommer vi ikke til at mangle vind. Og vi har hørt rygter om byfest og puck maxi træf i Ærøskøbing, så der bliver da helt sikkert weekenden over!

20110721-095446.jpg

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nye yndlingsbrocher

20110717-013200.jpg

Jeg lover, jeg snart blogger noget andet end billeder. Er på vej i bio for at se ny Harry Potter film. Det regner. Har installeret ny vaskemaskine ( tak til topdanmark, som der INGEN problemer har været med). Ræve er de nye ugler. Mine er en gave fra Undreland.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | 1 kommentar

Se!

Den vilde natur i miniformat!

20110714-072049.jpg

20110714-072056.jpg
Det er sgu da noget af det mest nuttede man nogensinde kommer til at se. Både pigen og frøen.
Der foregik intet kysseri.

Udgivet i Uncategorized | 5 kommentarer

Sommerjob

Så blev der tid til lidt mere krea. Jeg har en internetven, der har skaffet mig en kat og en bænk, og nu bytter vi en iSok for hendes mors gamle håndarbejdsbøger. Godt bytte! Hun har ønsket lyserød med glimmer, så det er, hvad hun får!

20110711-120440.jpg

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Ferie

Min ferie startede i går med manér. En fuldstændig pragtfuld koncert med den danske duo Murder (med band) i Vanløse Kulturstation lørdag aften. Det er mit totale yndlingsband lige for tiden, og jeg ved dårligt hvordan jeg skal beskrive dem. Forsangeren har en helt unik og fantastisk stemme, og der er en stemning i sangene som jeg kan blive helt væk i.

Og hvis man leder efter andet godt dansk musik, så vil jeg også gerne varmt anbefale The New Spring, som er virkelig dejligt at lytte til.

Og Treefight for Sunlight, som jeg stødte på da de engang varmede op for et eller andet andet band, som jeg hørte i Vega. Jeg kan godt huske hvem, men kan slet ikke skrabe navnet frem fra indersiden af min feriehjerne. De der simon and garfunkel agtige nogen, med fuldskæg og hatte, og det der hit… I hved hvem jeg mener.

Nå. Men jeg holder ikke ferie fra bloggen. Den er ikke mit arbejde, den er mit åndehul og den følger med hvor end jeg går. Vi ses i vandkanten.

Udgivet i Uncategorized | 11 kommentarer

Klara 8 år

Så er jeg mor til en otte årig. Og det er ikke ringe, skal jeg hilse at sige. Otte årige er sjove, selvstændige, legende, søde, omsorgsfulde og familieorienterede små mennesker. Og meget nemmere end tre årige, hvis jeg må have lov at sige det.

Tænk, otte år.

Fra det her:

Til det her:

Hvis man har for meget tid til overs, og ikke har noget fornuftigt at tage sig til, kan man vælge at læse den gamle fødselsberetning her. Men vær advaret – den er fra en anden tid og ord som “vidunder” og “netdagbog” bliver brugt! Fnis. Jeg kan godt selv sidde og smile lidt over, hvor naiv jeg var, men herregud, jeg var 26! Nej, okay, jeg var lige fyldt 27 fjorten dage før. Men det er stadig ungt. Yngre end 35 i hvert fald, det kan man ikke benægte. Og jeg vidste heller ikke, at tre uger senere ville ungen begynde at skrige og dermed ændre hele mit verdensbillede for evigt.

(og da jeg skrev alt det om skrigeriet, vidste jeg heller ikke, at det ville holde op igen. Og at hun ville vende tilbage til at være et vidunder…)

Udgivet i Uncategorized | 17 kommentarer

Bare et billede… Eller tre

20110706-074344.jpg

20110706-074403.jpg

20110706-074429.jpg

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

En god dags arbejde

Nå, men så brugte jeg mine fødselsdagspenge på et broderikursus… Og sad der i dag, fra 10 til 17! Jeg tænkte bare, at det ville være rart at lære lidt mere end korssting. Var det også! Kurset blev udbudt af Karen Marie Dehn, som du kan læse mere om her. Hun har både en blog og et nyhedsbrev, og begge dele er meget inspirerende. Her er dagens indtryk og udtryk i billeder:

20110704-064123.jpg

20110704-064132.jpg
Mit medbragte projekt var en grå cardigan, som er Klaras yndlings, men som der var kommet malerpletter på, nede i fritteren. Dem kunne man vel brodere over, tænkte jeg. Og det kunne man:

20110704-064336.jpg

20110704-064347.jpg

20110704-064353.jpg

20110704-064411.jpg

20110704-064417.jpg

20110704-064426.jpg

20110704-064432.jpg
Jeg synes selv, den er blevet ret vellykket og man ser i hvert fald ikke pletterne mere!
Til sidst kom der navn i nakken, så ingen kan hugge den i fritteren. Vi VED jo, at alle vil få lyst, når de ser den!

20110704-064657.jpg
Her er de vildt flotte ting som mine medkursister fik lavet – nogen gik i gang med større projekter end andre, så der er flere der skal hjem og nørde videre. Men virkelig fede ting er de allesammen!!

20110704-064845.jpg

20110704-064852.jpg

20110704-064901.jpg
Der var en femte kursist også, men hendes fik jeg ingen billede af, for hun gik tidligere for at hente børn. Jeg var mere sådan “børn, hvad?? Hvor?? Hvis?” men det er også nemt, når den ene skal sove hos en ven og den anden blev hentet af sin far og kan puttes kl 19 (NU).
Så er der the Tudors og broderi!

Udgivet i Uncategorized | 7 kommentarer