Om livet i al almindelighed

Nå, så har Agnes ondt i øret og mens vi venter på lægentiden 10.30 kan jeg lige nå at lægge flere billeder op af Guldgaverne.

Som for det tidligere indlæg gælder det, at jeg ikke skriver så meget om hver enkelt gave, men linker til giverne. Og at jeg elsker alle gaverne rigtig meget og er vildt glad for dem.

En lille gave der kom uden for nummer. Fra Annes Undreland ankom denne skat til mit mini juletræ. Og den var perfekt! Jeg anbefaler en kollektion af juledimser til næste år!

En fin flagranke fra Ulla Lullaby. Så slipper jeg alligevel for at sy en selv, når jeg nu har tænkt på det i flere år. Og bemærk det lilla stof med hvide margueritter – det er det samme som på det babydynebetræk jeg købte af Ulla da Agnes var spæd. Nu bliver jeg NØDT til at få en baby mere, for at kunne bruge dynebetrækket og flagranken i matchende sammenhæng!

Flotte papir aber fra Lot´s Etsy butik. Jeg er vild med dem. Har gemt dem for børnene og vil først hænge dem op når jeg har mit eget værelse klar i kælderen. Og tjek lige konvolutten de kom i – jeg nænner ikke at smide den ud. Den er kunst i sig selv.

Cykelhue fra Bikes and stuf . Jeg forstår ikke, hvor billedet af selve huen er blevet af, men her er indpakningen. Huen er i brug, Kristoffer fik den i julegave og cykler nu rundt med varme ører.

Lækker kogebog! Macarons. Helt klart noget der skal afprøves – måske i vinterferien?  Bogen er fra forlaget Torfino books og kan bl.a. købes her.

Fire meget meget smukke guldsmede fra Eventyr haver. To store og to små, og de skinner så flot. I ved hvordan man har det med ting der skinner… uhh. De vil gøre haven endnu mere børne-eventyr-jungle agtig til sommer. Perfekt.

Meget flotte og enkle øreringe – passer til alt! Sølv og sort onyk. Doneret af Maminka.

Flotte skoposer fra Vanflittig. Med vindue, så man kan se hvilke Marc Jacobs der gemmer sig hvor. Smart!

Yndigt babysengesæt fra House Doctor og to anvendelige paletter fra Rice (som allerede er i brug og passer til de andre Rice ting jeg har!) fra Krea Suset.

Ordentlig pakke fra D´jo´hanne! Flot hjemmelavet pude, fin fin mobilpung, der nu venter lige så meget på min iPhone som jeg gør og så oven i tre fine julehjerter som straks røg på minitræet. Og dagen efter var forsvundet… de var åbenbart så flotte, at Agnes synes, de skulle bo inde i hendes seng…

Søde søde svampe fra Karen Klarbæk. De var også fristende, og blev kortvarigt væk i Agnes´ seng. Jeg fandt et helt lager af alle de fine ting jeg ikke kunne finde. 

Nå. Kan ikke nå flere nu. Skal afsted til læge med Agnes.

Håber I havde en god fest. Jeg er stadig træt efter vores. Er bare for gammel til at komme så sent i seng. Klara holdt til gengæld fint, til kl. halv 2 ca. og måtte overtales til at gå i seng til sidst. Agnes faldt tidligt i søvn og sov gennem alt brageriet. Hun kan ellers godt lide “batterierne” som hun kalder fyrværkeriet. “Se mor, der er mere batteri!!”

Åh, sådan en 2 årig. De siger de sjoveste ting. Den anden morgen så hun tv, og kom og fortalte mig, at hun så Pippi og Kanelsson. Det må så være Pippis mindre kendte abe. 

Og i morges, da hun stod op, løb hun ind til sin far, rev dynen af ham og råbte FUNDET! som om de legede gemme. Åh, det ler vi stadig meget af.

Jeg kan lide det her solskin og tø. Også selv om tøet fryser igen og laver skøjtebaner på fortovet hele vejen rundt om hjørnegrunden. Stod fandme og hakkede i det med en spade i flere timer i går. Vi har ikke mere salt. Men solen. Ahh. Og fuglene – pipper de ikke en lille smule forårsagtigt?

2011. Hold da op. Hvad skal vi lave i år?

Nå, det her indlæg er ved at blive til dårlig samvittighed og det er jo IKKE meningen. Så nu bliver det billeder, helt enkelt, og med et link til den gode giver. Ikke så mange beskrivelser under hver enkelt, men bare en samlet her: jeg er MEGA glad for alle gaverne. De er lækre og flotte og man kan se, at de er lavet med omhu. Jeg er dybt imponeret af alle de hjemmelavede sager og meget taknemmelig for hver eneste gave. De 250 kr. jeg donerede til mødrehjælpen er de bedste penge givet ud nogen sinde. Tak!

Billeder og links. Hvis der er mere du vil vide, så spørg bare i en kommentar. Nu må jeg i gang! Det er nogenlunde den rækkefølge de ankom i.

Nålebog fra Mette B her. Meget anvendelig og fin!

Sødt maleri og øreringe fra Med Kattepoter.

Perle på snor, fra Fru Putz. Min yndlingsfarve!

Gavekort til lækkerier i Odense, fra Julia. Mums. Man kommer jo forbi ind i mellem.

Julemus pose – god til klemmentiner! Og sjove dimser til ungerne. Fra Fru Isberg.

Næste dag ankom:

Dejlige farver fra Pia Louise. Glæder mig til foråret!

Flot armbånd fra KbyK.

Dejlige havebøger fra Claus Dalby.

Lækre kogebøger fra Fies lækre diner. Glæder mig især til at prøve at lave thai. 

Pause. Der kommer flere her.

Ja, hej hej, jeg overlevede. Er færdig med penicilin, men kan stadig ikke høre ordentligt på højre øre. Jeg orker ikke at begynde med læge og ørelæge nu, for så har de ferie og så ligger der vildt meget sne, og så er jeg alene hjemme med to børn. Det er for mange udfordringer på en gang.

I stedet tager min mor en næsespray med til mig. Så prøver vi med den. Hun kommer nemlig i dag, sammen med min far. Og min søster og hendes forLOVede! Så holder vi lidt jul igen… det er næsten som at være skilsmissebarn, hva? 

Jeg fik rigtig gode gaver. En tallerken til min samling af royal cph elements, 6. sæson af Greys anatomy, et stræklagen, en stegepande og nogle VIRkelig fine smykker af perler og piberensere, som Klara har lavet i fritter. Dér er jeg sådan lidt… okay, det er tanken der tæller, ikk. Men hvorfor skal jeg have snydegaver a la papir der er klistret sammen med glimmerlim og en vissen grangren, når hendes tante får en fin hjemmelavet figur i fimoler og hendes onkel får en nøglering? Og farmor et glasfad. Hvorfor får JEG ikke noget man kan gemme? Nå. Men på den anden side, er det jo også godt at de “rigtige” gaver gik til andre – jeg har nok nemmere ved at smile og sige tak over det der stykke papir… eller, det havde jeg ikke rigtig. Tror hun synes, jeg burde være blevet gladere for det. Det er lige før jeg hellere ville have haft den der træklods, hvor hun havde brændt FCK ind i, som hun gav til fætter jens på 2 år…

Det jeg burde have gjort, var at vente med at pakke alle guldbunke pakkerne op, og så skrive mit navn på dem og lægge dem alle under træet. For hold da op, hvor har folk gjort sig umage med dem. De er så fint pakket ind og personlige kort er der med og dimser og pynt. Jeg er VILD med det! Jeg mangler stadig nogen, så der er meget at glæde sig til, men der er også kommet rigtig mange og de er så flotte.

Laver lige et indlæg med det første læs!

Ja, jeg er stadig døv, mine børn er stadig sure og sneen falder stadig tæt.

Måske er det smerterne der taler, men jeg synes ikke, jeg rigtig er i stemning i år. Jeg synes heller ikke, det er lykkedes mig at indføre nogle hyggelige traditioner – det er som om alle modarbejder mig. De børn gider fandme ikke hygge, de vil hellere skrige og kommandere rundt med mig. De er sultne med 20 minutters mellemrum, men de nægter at indtage noget der mætter ordentligt. 

Nå, nu skal jeg jo ikke smitte nogen med mit lunkne humør. Det skal nok gå. Når flæskestegen kommer på bordet og lysene bliver tændt i træet, så slapper alle nok lidt mere af og så bliver vi RIGTIG lykkelige. Ikke? IKKE??

Det er meget ulig mig det her. Jeg elsker jul. Jeg elsker hele konceptet. Det er nok bare svært at rumme alt og alle, når man har ondt og ikke kan høre ordentligt. Det er som om det hele runger inde i hovedet på mig nu, og hvis mere end en taler ad gangen, så kan jeg slet ikke få noget ud af det. 

Nå. Pøj pøj med det. Håber du får LIGE hvad du ønsker dig. Jeg har personligt allerede fået så mange gaver, at jeg ikke kan overskue det. Tager billeder rask væk, men får altså ikke vist alle de fine ting frem før efter jul. 

Glædelig jul og et lykkebringende nytår til dig og dine. Tak for året der er gået.

Og nu sner det sørme også igen.

Nå, men jeg vil bare sige, at mit hoved stadig er betændt. Det er helt galt. Og lige før fuckede radiatoren i stuen med mig, så jeg troede det også var begyndt at suse i det andet, raske, øre!

Det syge øre har siden kl. 2.50 i nat lydt som en diesel lastbil der holder i tomgang. Sådan en monoton brummende lyd der langsomt gør mig sindssyg. Men ved et helt utroligt strej af nåde, lykkedes det mig at komme igennem til min ellers uopnåelige læge og jeg har en tid i eftermiddag. Jeg må gå derhen. Jeg tør ikke betjene nogen former for køretøjer i min nye tilstand af ensidig døvhed. Det gør også ondt i min kæbe nu, vagtlægens latterlige kapsel-næsespray virker slet ikke og det flyder blodigt fra det ramte øre. MMMMmmm, vil I have flere detaljer?

På positiv siden, var jeg hjemme da posten kom. Og hold da op. Han ringede på døren, for at komme af med sit læs, men eftersom jeg så sådan her ud

– bare uden smil, prinsgemal eller tilnærmelsesvis den samme selvsikkerhed, så stod jeg på min altan og råbte Halloooo? Hallooo er der nogen??? Mens jeg kunne høre ham skramle med postkassen, uden at svare mig. Da han endelig kom til syne, var hans hpved så grundigt indhyllet i huer og tørklæder og rød posthætte, at han ikke har kunnet høre min spæde røst. Men hans hænder var tomme, så jeg tillod mig at glædes over, at han ikke gik væk med nogen pakker.

På med noget svedigt sygetøj og ned til postkassen med mig. Og så var der så meget. Fem pakker til mig, to til Kristoffer (som vi skal lade som om, jeg ikke har set… men nu tør jeg godt gætte på, hvad nogen får i julegave…) og tre breve til mig. To var julekort og det sidste var også en pakke, bare i et brev.

Jeg er så rørt. Og har taget billeder af det hele og vil lægge op så snart jeg har samlet kræfter. Nu skal jeg samle kræfter til lægen først, for det gør tusind gange mere ondt i øret når jeg bevæger mig og der kommer gang i blodcirkulationen. Men til lægen skal jeg!

Nå, men så nåede jeg ned til lægen uden at dø helt. Var ellers MEGET tæt på, fordi hele verden var en stor, skræmmende, rungende osteklokke. Måske er det noget ur-menneske noget, når man sådan mister en sans, men jeg frygtede hele tiden at blive overfaldet bagfra af et vildt dyr eller en fodgænger eller en af apokalypsens fire beredne mænd.

Lægens dom var klar – mellemørebetændelse. Og nu forstår jeg godt, hvorfor Klara skreg så meget som barn. Det shit gør ondt.

– advarsel – den næste del er ikke for sarte drivhusblomsters ører – advarsel –

Så gik jeg et par husnumre længere hen til byens apotek. Jeg troede bare, jeg skulle hente noget bredspektret penicillin, men nej. Det jeg åbenbart skulle hente, var en lektion i ydmyghed, større end da jeg blev kørt halvnøgen i en kørestol, gennem gangene på Hvidovre hospital med min nyfødte førstefødte i skødet, efter at være besvimet på toilettet ved tanken om mit eget blod og våget ved at jordemoderen stod og gav mig lussinger.

Sød ung pige tager imod min recept. Jeg får sagt, at jeg ikke kan høre noget, hun smiler og nikker. De har ikke det lægen har ordineret på hylden siger hun så, og så skal hun bestille det og så går der nogle dage. Nej nej nej, panikker jeg, jeg skal have noget NU! Har I ikke noget andet? En epidural fra halsen og op? En kugle jeg kan skyde mig for panden?

Så kommer ældre mandlig chef til og siger at den slags jo skal i behandling så hurtigt som muligt, så jeg får det samme medikament, men i pilleform der skal sluges, i stedet for de opløselige som min læge har ordineret. (hvorfor har hun også ordineret sådan noget særligt noget?? Tror hun ikke jeg kan sluge en bitter pille, eller hvad? Jeg er offentligt ansat og mor til to – jeg kan sluge kameler om nødvendigt!)

Men så har ældre mandlig og MEGET serviceorienteret chef desværre overhørt mig sige, at jeg ikke hører så godt. Og han beslutter sig for at macdonaldisere sit salg og supersize mig. Under tydeligt udtalte og højlydte trusler om risiko for DIARRE og SKEDESVAMP får han solgt mig mælkesyretabletter og de der stikpiller til de hellige haller. Eller, så fintfølende er han ikke. Han står og råber op om skede og dybde osv, mens jeg sender hans unge kvindelige medhjælper et blik der siger “seriøst? Står ham der og råber skede efter mig?” og hun kigger alle andre steder hen og tager stille imod mit dankort. 

I det mindste var mit hoved viklet ind i uldhuer og lange tørklæder og hætte, så jeg tror ikke jeg kunne genkendes.

Alletiders. Og sådan gik endnu en helt fantastisk dag i et helt almindeligt liv.

Jeg ved så ikke om det er Nemesis eller om en eller anden misundelig sjæl sidder derude med en voodoo dukke – men fredag eftermiddag, omkring kl. 16, mistede jeg så hørelsen på mit højre øre. Fuldstændigt.

Prøv at høre, jeg er ked af at jeg vandt de pakker så, okay? Men behøver det gøre SÅ ondt?

I følge vagtlægen er det noget undertryk, og ikke betændelse, fordi jeg ikke har feber. Jeg ved bare, at det gør svineondt og at jeg ikke kan høre noget i højre side.

På den anden side, så er begge børn så sure og kommanderende, at jeg af og til ville ønske jeg var døv på begge ører. Agnes især… kæft det klæder hende ikke at være tæt på 3 år. 

Hvad hun mangler i sociale kompetencer og manerer, har hun så tilgengæld i fantasi. Således var det i hvert fald ikke hende, der ødelagde en af glaskuglerne på det juletræ vi pyntede i går. Nej nej, det var en meget stor fugl, som fløj hen og hakkede i den. Og da hun var med sin far på apoteket i går, efter piller til mig og mit øre, bildte hun en gammel dame ind at Kristoffer var hendes onkel. I hvert fald ikke hendes far.

Hvor kan man vinde en spa-ferie for en? Point me in that direction!

men who the fuck cares – når jeg har SÅ SINDSSYGT MEGET HELD I GAVE-SPIL???

Er i KLAR over, hvad der er sket? Jeg har VUNDET! 

Jeg har vundet. Jeg har vundet. Jeg har vundet. Jeg har vundet GULD bunken, ovre hos Hjerternes Fest, samarbejdet mellem Mødrehjælpen og Blogland v./Trine og Marina.

Jeg. Har. Vundet.

På et afbud, endda! Den første vinder havde ikke sin kvittering i orden, og så trak de igen og så blev det MIG. Kan I stave til SKÆBNEN?

Guld bunken. Det er jo abnormt mange gaver. Det er luffer af skind, bøger i bunkevis, øreringe, original kunst, julepynt, lækkert design. Det er den bunke jeg allerhelst ville have!

Så snart jeg får tid, vil jeg vise billeder og linke til alle de fantastiske givere. Som bare skal vide, at jeg er SÅ lykkelig. Det er den fedeste bunke, med de bedste gaver!

– efter jul. I det nye år. Ud over forår generelt.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=fQa177w25Dw&fs=1&hl=da_DK&rel=0&color1=0x402061&color2=0x9461ca]