Så er det snart sidste frist for at støtte super-initiativet Hjerternes fest. Jeg har ikke selv fået det gjort, men jeg henter min pung nu og gør det. Tænk, hvis man var så heldig at vinde! De bunker er for store! Man kunne beholde halvdelen selv og give resten væk i julegaver – alt det for kun en 50´er. Og hvis man ikke vinder, er det jo bare fordi man har held i kærlighed, ikke?
Skynd dig, inden jeg vinder det hele!
Det er jo en gammel traver, den der om at der ikke er timer nok i døgnet.
Jeg synes egentlig, at dagene er rigeligt lange, nogen gange for lange, men aftenerne er alt alt for korte. Selv hvis det lykkedes os at få de vilde horder gennet til køjs og dæmpet ned inden 20, så er der så få timer tilbage, til alt det man gerne vil nå med sig selv.
Jeg er i gang med at læse tre bøger. Lige for tiden. Og jeg kan ikke beslutte mig for, hvilken en af dem jeg skal læse færdig først, for de er alle sammen gode. Tror dog det ender med Den Sjove, af Jill Mansell, for så kan jeg få skrevet det indlæg jeg har i hovedet, om hendes bøger.
Endnu en ting, jeg gerne vil have gjort – skrive indlæg. Der er flere forskellige der rumsterer i mit hoved hele tiden. Nogle af dem bliver til noget, andre gør ikke. Nogen var geniale, men bliver glemt i forvirringen, andre er pissekedelige, men skal på en eller anden måde skrives alligevel.
Jeg vil også meget gerne se fjernsyn. Jeg har en hel stak BBC dramaer liggende, fordi de var på udsalg på nettet for nogen tid siden, til 49.95 stykket. En hel masse, i den der Jane Austen stil. Tror det var på dvdoo.dk, men kan ikke huske det.
Der er jo også mit helt unikke korsstingsbroderi af Carl Mar Møller der onanerer på en ugle af retrostof, mens han råber “vi kører den ind med penis”. Jeg har fået lavet en fin blå bort, men det er som om resten ikke bare sådan kommer af sig selv. Det er nok noget med proportionerne eller temaet eller, jeg ved ikke rigtig… Men det bliver flot som front på et iPad etui til Min Ven Anders.
Jeg skal også have pakket nogle gaver ind. Kristoffer har fødselsdag på fredag. Han bliver 34, så er det sagt i det åbne. Men han er da stadig yngre end mig. Og han holder sig way bedre. Det er skide uretfærdigt med mænd. De bliver flottere og mere mandige og den slags, og vi andre vokser ligesom ned ad, alting trækker mod jorden og man får vorter og hår på fødderne. Den slags. Generelt altså, ikke mig jo vel. Mine fødder er simpelthen så pæne. SIMpelthen.
Der er også julegaver. Jeg mangler temmelig mange. Har købt til børnene dog, for de er vildt nemme at købe til. De ønsker sig bare sådan ca. alting, og hvis jeg gider pakke det ind, så er det lykken. De ønsker sig alt der kan pakkes ud. Agnes får en woody dukke, som kan sige ting. Den var sat lidt ned i BR og hun er vild med toy story. Hun har set den film 100000000 gange nu og kan den der intro sang udenad “du er min bedste ven. du er min bedste ven” synger hun til mig, dagen lang. Hun er også min bedste ven, det tror jeg. Hun er fandme sjov. Jeg tog en laaang film af hende den anden dag, mens hun spiste pasta, den varer over 8 minutter. Men jeg kan ikke få den lagt op, for der er ikke plads til den i min iPhoto. Der er næsten ikke mere plads på min mac. Hvad gør man? Jeg ved, I ved det.
Klara får en hæslig barbieagtig dukke, som hun kom til at se ved et uheld i en reklame på tv2 og har snakket om lige siden. Og så får hun et af de der nye lego spil, tror jeg. De virker sjove. Det tiltaler mig at man kan lave reglerne om fra gang til gang, efter sit eget hoved. Det er den slags regler jeg trives med.
Resten skal være en overraskelse. Alle der kan læse, læser jo med.
Gejst er godt og poltergejst er endnu bedre.
Her i dag, eller i går er det, fordi kl. er mange nu, men de sidste mange timer så, har jeg fejret polterarbend med min søster og hendes venner. Det har jeg af gode grunde ikke kunnet skrive noget om, for det skulle på en måde være en overraskelse. Også selv om hun pga sindssygt sparetids-sundhedssystem skema kun har den her ene fri weekend inden selve bryllupsweekenden i januar. Så hvis man ikke er helt dum, og det er hun jo ikke, så kunne man måske godt regne sig frem til det.
Alligevel tror jeg hun blev lidt overrasket. Især over at se sin veninde Anette komme gående langs sortedamssøen med en leopard maske på. Det overraskede også mig lidt.
Nå, men det foregik sådan at min søsters forlovede havde lokket hende med ud for at fodre svaner, og så tænkte hun, at så var det nok ikke i dag der var polterarbend, når han sådan tog hende med ud.
Men hvad hun ikke vidste var, at nogen havde været i hendes lejlighed siden kl. 11 og fyldt den op med balloner. Og suppe.
Så kommer de gående dér, og pludselig ser hun mig, sidde på en bænk. Neej, stor overraskelse! Så sidder vi dér lidt, og jeg forsøger at overbevise hende om, at DET er polterarbenden, for hun ville jo have den billig og enkel. Og de andre kunne ikke med så kort varsel. Og jeg havde fire cider med og hun havde jo selv taget smøger med. FEST!
Men så gik vi videre rundt om søen og så mødte vi hendes venner og veninder en efter en. Det var sjovt. For selv om hun da havde luret den, så vidste hun jo ikke hvem den næste der kom var. Det fungerede godt.
Da alle var samlet, kørte vi i Fælledparken for at spille rundbold. Hun har altid sagt, at hvis hun skulle have en polterarbend, skulle det være med rundbold, øl og sushi i Fælledparken. Derfor fik hun rundbold i sne og sjap – det var faktisk meget flot tøvejr i dag. Det kunne dog også have været sjovt i snestorm.
Vi holdt omkring en halv time, så frøs vi. Så cyklede vi afsted, hjem til min søster. Endnu en overraskelse. Tror hun blev meget glad for ballonerne. Og så var der varm suppe til alle, og flere øl og cider og den slags. Jeg fik meget ros for min suppe, det synes jeg godt I kan få at vide. Meget.
Så kom MasSøren og løsnede op for sygeplejerskens stress og myoser. Stor ros til ham, for professionelt arbejde med fnisende tøser i baggrunden. Kan være der er obskur film på youtube i morgen, jeg tør ikke love noget.
Da han var færdig og Mette var helt afslappet, kom Taranttha Grumme, den kendte spåkone. Hun har mange års erfaring indenfor Tarototati, Åndemantik, Bankofili, Biopati, Mediomani, Pjattomani, Lieopati, Tantra sex, Biopeuti, Følopiktok, Lyvepeutisme og Testikellisme, med speciale i str. L og XL. Det er i hvert fald, hvad der står på det visitkort man fik udleveret. Hun sagde nogle kloge ord om Mettes fremtid og hvis vi er heldige, er der også en film på youtube dér. Måske.
Så kom der for 2000 kr. sushi. Så blev det spist.
Efter det var der video interview med den kommende ægtemand. Sådan en slags quiz, hvor han skulle svare på spørgsmål om Mette, og vi andre skulle så gætte hvad han svarede. Mit yndlingsspørgsmål var helt klart nr. 4, som lyder “På arbejde fik Mette engang en opgave der lød: Flank en halvarterie med krans, og sørg for at den er heldompteret. Hvad tror du, det var for en opgave?”
Svarmulighederne er:
a) Jeg tror, det er noget med at lægge en sonde op i numsen på en baby
b) Banke liv i en baby… nej, jeg tror noget med en svær operation
c) Jeg tror det må have været noget med… at planlægge og gennemføre et stort indgreb… på en baby… der havde en… hjertefejl?
Jeg kan ikke huske, hvad han svarede, men hold kæft hvor jeg grinte. Helt ondt i maven af det med flank og halvarterie og heldompteret.
Jeg fik ikke så mange rigtige svar, men Mette fik ret mange og det er jo et godt tegn, at hun nogenlunde ved, hvordan hendes kommende mand tænker om hende.
Så var der bare generel hygge, og eftersom det er sådan nogle venlige og søde mennesker, min søster kender, så var det rigtig rart. Men til sidst blev jeg træt og så tog jeg hjem.
Og sådan holder man en sjov, afslappet, hyggelig polterarbend for 250 kr. pr. person. Ingen måtte melde afbud fordi de ikke havde råd. Ingen kom til skade. Ingen blev ydmyget. Alle blev mætte og der var masser af drikkevarer. Det synes jeg er godt. Ikke alt det der med Polen og bungeejumping og 16 strippere i en ostefondue.
– eller har Merkur pms?
Jeg er i det ondeste lune i dag. Jeg synes alle er dumme og irriterende og svagtbegavede. Mine børn er sjovt nok også mega sure og kortluntede – gad VIDE hvorfor?
Jeg er træt af at blogge, jeg er træt af blogland. Jeg er træt af, at det ikke må gå nogen godt og andre bedre. Jeg er næsten Réné Dif i dag, så meget har jeg lyst til at råbe op om jantelov.
I stedet ringede jeg til Min Marie, fra en parkeringsplads med udsigt over øresund, og råbte og lo hysterisk. Jo mere jeg råbte, jo mere grinte hun og jo bedre fik jeg det.
Men jeg er stadig træt af hønsegården. I mit næste liv vil jeg være en mand, der råber RØV meget højt og urinerer alle vegne.
Måske er du stødt på det andre steder i blogland i dag – opmærksomheden på Fairtrade. Jeg er rørende enig med Trine i at AB siger det bedst, som sædvanlig.
Jeg er ikke klog på den måde. Jeg ved ikke ret meget om ting til bunds, jeg er sådan en der ved lidt om rigtig meget, men ikke alting om noget. Så jeg kan ikke sige dig, om Fairtrade er fuldstændig uden problemer og den løsning verden venter på. Men jeg regner med, at det rækker et godt stykke af vejen.
Jeg har også modtaget en kasse fra Urtekram. Helt ærligt, skulle jeg sige nej tak til gratis kage? Jeg indrømmer gerne, at jeg havde håbet på sådan en 20-30 ruller af de der spelt chokoladekiks, for de er sindssygt gode. Men kanelhjerterne er meget lækre og Klara har allerede spist alle babyfignerne. Og kanelen kom på risengrøden sidste weekend da vi havde gæster.
Jeg har altid holdt meget af Urtekrams produkter faktisk. Agnes er bygget stort set udelukkende på modermælk og majsgrød lavet af Urtekrams majsmel, og jeg kan snart ikke finde andre der producerer popcorn til gryder. Og ud over alt det med retfærdighed, medmenneskelighed, kvalitet og andre udmærkede ting så synes jeg, især jeg vil fremhæve deres tilgængelighed. Man kan få dem. Alle vegne. Også i Netto.
Og DET er noget de unge og husmødrene vil have. Convenience. Det skal være nemt at træffe det retfærdige valg, det skal være nemt at gøre noget godt for andre. Det kan godt være der sidder en hippie et sted, og mener at det skal det i hvert fald ikke. Man skal ofre sig, og man skal kæmpe! Held og lykke med det, vil jeg så svare. Her ude i den alt for virkelige verden, der vil vi gerne have det nemt. Så når jeg kan få fairtrade produkter i Netto, så virker det for mig.
Og det må da egentlig være målet. At de helt almindelige butikker bliver fulde af kvalitetsprodukter, der er fremstillet med respekt for verden og for de mennesker der lever i den. Så en dag behøver man ikke træffe det valg. Alt man kan købe, er med god samvittighed. Så min indre kapitalist kan omfavne min indre speltmor og alle er glade.
Nå, men jeg har været i Randers i dag. Ja ja, bare sådan en smuttur frem og tilbage til bestyrelsesmøde. Mand, man sover dårligt i IClyn togene. Hvorfor er der ingen der videreudvikler på den hovedstøtte?
Men det er da dejligt at komme hjem, og se en video af ens børn, som man aldrig ser i vågen tilstand efterhånden, fordi man er sådan en jobber-type, og når man ikke jobber, så fester man. I går var jeg til Teiturs traditionsrige julekoncert inde på Bremen, sammen med min søster. Pragtfuld koncert. Den mand er så dygtig. Og underholdende.
Her er så videoen af mine børn. Den ene er stiv som et bræt, og den anden vil hellere efterligne sin søster end wii spillet. Men de morer sig.
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=65_Yss8fBGY&fs=1&hl=da_DK&rel=0&color1=0x402061&color2=0x9461ca]
Nå, men hvad fanden sker der for juletræslysholder branchen???
Nu har jeg været i de første 20 butikker – isenkræmmere, jysk, farvehandlere, brugskunst hejs osv, i forsøget på at finde nogle helt helt helt almindelige juletræslys holdere. Bare sådan nogle simple nogen, i grøn, med en kugle for enden. Bare en pakke.
Men nej. Så let skal man ikke komme til tingene. INGEN fører dem. De siger alle sammen, at de havde dem sidste år, men i år har de ikke valgt at føre dem. Pis. Siger jeg. Ikke op i deres åbne ansigter, men bare for mig selv.
Hvad skal man gøre? Vi er jo nogen der ikke har haft familie i 20 år og nået at samle 20 forskellige Georg Jensen lysholdere med ornamenter. Vi er også nogen, der ikke har råd til at købe 20 på en gang. Til 150 kr. stykket, vel at mærke. Nej. Nej nej nej.
Jeg gider heller ikke have de der grimme nogen de har i føtex, i uægte “sølv” og “guld” som prøver på at ligne noget de ikke er. Jeg vil bare have de helt almindelige grønne. Og så ville Klara og jeg pynte dem selv, med perler og dimser. Hvor kan man få dem? Er der nogen, der har set dem nogen steder, eller er det et landsdækkende vanvid der har ramt juletræslysholder branchen i år?
Og så er jeg blevet skrevet op til en iPhone. DEM har de nemlig heller ikke i butikkerne åbenbart. Er der virkelig ingen der vil sælge noget?? Kan man blive skrevet op til grønne juletræslysholdere? Hallo, jeg står her helt alene ude i kulden med mit dankort!!
På den mere positive side, så har jeg vundet i julekalenderen ovre hos Anette. Tak.
Så begynder løjerne. I går var jeg til skønno julefrokost med veninder, rullesushi og cocktails, i dag har vi klippe-klistre dag med fætterfolket og så er Hjerternes Fest helt oppe at køre.
Som tidligere nævnt har et par af mine yndlingsbloggere fået en god ide og nu fungerer den. Jeg fik simpelthen for mange cocktails i går (plus, lige om lidt kommer stoffer hjem fra butikken med æbleskiver, og bliver misfornøjet med mig fordi jeg blogger i stedet for at rydde op!) til at skrive det hele i detaljer, lige så fint som f.eks. Anne eller AB, så hvis du vil have tingene forklaret for dig som var du en 3 årig, så finder du det bedre der. Det er, hvad jeg ville have skrevet hvis jeg ikke var kommet i seng kl. 3.30 og hvis jeg ikke skulle hurtigt videre med oprydningen (især de usorterede bunker af dårlig samvittighed, der ligger ude på køkkenbordet).
Du kan også læse det hele ovre på Mødrehjælpens nye blog, hvor festen foregår. Tryk på logoet her – så starter løjerne!
Jeg er stadig ikke helt klar på, hvad jeg vil donere. Men jeg finder på noget. Gør man ikke altid det?
Der sker spændende ting i blogland. Den største giveaway nogen sinde er under opsejling. Trine og Marina og flere andre er inde over og snart får Mødrehjælpen sin egen jule-give-away blog, hvor du kan hjælpe de trængende. Du kan være sikker på at læse mere om det her, når det er helt klar – jeg har også gang i en gave der skal doneres.
Men hvad skal det være?
Kasserede bøger? Sletning af biblioteksgebyr, hvis du er borger i min arbejdskommune? Hvad kan jeg overhovedet bidrage med? Jeg skal bare finde på et eller andet, for støttes det skal der. Kan jeg nå at korsstingsbrodere en iPad kuvert? Skulle man sætte en hidsig 2 årig på højkant?
Ps. apropos iPad mm. har I så set den nye kollektion hos Liberty of London ? Apple gadgets accessories i småblomstret hejs og læder.
Men egentlig, tænker jeg, kan Lis garanteret sy dem pænere. Personligt ønsker jeg mig en nålepude og et syskrin til jul…
Så har Agnes og jeg været i børnehave sammen, for første gang. Jeg har jo været der før, oven i købet i samme børnehave, på helt samme stue og med de samme pædagoger (undtagen en, som er ny). Men for Agnes var det første dag i dag.
Eller, egentlig har hun jo også været der før. Som baby, inden Klara startede i skole. Det er nemlig samme børnehave som Klara gik i, samme stue og samme voksne. Og vi kender flere af børnene. Der er ikke færre end fem af dem, som har større søskende som Klara går i klasse med eller gik i børnehaven sammen med.
Så er det altså ved at være lokalt, her i storbyen.
Og så er hun børnehavebarn. Ingen vuggestuebørn til mig længere, ingen baby. Nye tider. Forhåbentlig kan hun snart undvære middagsluren og så får vi måske nogle lidt nemmere aftener. Og så skal hun vel til at smide den ble, engang i det nye år. For min skyld må det gerne vente til flyverdragtsæsonen er overstået.
Ud over at vi kender alle dem i børnehaven, så er der også en anden jeg kender. Et fint eksempel på, hvor lille den her skøre verden er.
Min søster har jo mødt en mand, og gifter sig med ham til januar. Jeg har mødt ham nogle gange efterhånden, men jeg har aldrig mødt hans familie. Troede jeg. For ved hjælp af facebook er det nu gået op for mig, at jeg kender hans søster. Vi gik i gymnasiet sammen, lavede elevrådsarbejde sammen og holdt fester sammen. Vi havde det rigtig sjovt. Og så viser det sig, her 15 år efter, at hun gudhjælpemig også bor i Vanløse, og at hendes bror har friet til min søster. DET er da skægt!
