Jeg kender en eller anden. En helt anonym person. På vedkommendes arbejde har der været noget bøvl med en af kollegaerne, og nu kulminerede det så med at kollegaen fik skæld ud af chefen fordi kollegaen skulle gå tidligere en dag, fordi kollegaen skulle til lægen.
Den slags kan jeg SLET ikke have. Man har overenskomstmæssig ret til at gå til lægen, og de færreste læger er til at få en tid ved i weekender eller efter 17 når man har fri fra arbejde. Det kan godt være det er ubelejligt, at man har travlt osv, men chefen må altid bare sige "nå, okay" og komme videre med sit liv. Skæld ud er for hunde.
Og værre endnu bliver det, da selv samme chef SAMME dag som denne episode, selv gik to timer tidligere fordi vedkommende skulle til frisøren. Jeg var flegnet fuldstændig ud, hvis det var min arbejdsplads. Jeg var gået videre med den sag, til tillidsrepræsentant og øverste ledelse. Og så havde jeg nok hurtigt fundet mig et andet job, for jeg trives ikke i den slags miljø.
Jeg skal have frihed under ansvar. Sådan har mine forældre opdraget mig, sådan opererede min ganske udmærkede friskole, og sådan skal min arbejdsplads også være, hvis jeg skal yde mit optimale og smile hver dag. Og det synes jeg er vigtigt i så serviceorienteret et fag som mit. Det duer ikke med gamle sure bibliotekarer. Arbejdsglæden skal være der, ellers er man ikke god nok som formidler.
Og det er faktisk en af de største grunde til, at jeg stadig lever gladeligt med at køre en time frem og tilbage hver dag. For her oppe har jeg den frihed (og havudsigt fra mit kontor). Her har jeg flekstid, her styrer vi det selv. Vi gør vores job og mere til, og alle er glade. Måske er det fordi min chef er kvinde og selv har syge børn ustandseligt, men der er aldrig noget med noget. I dag er hun selv gået nogen timer, til et møde med en advokat om noget hussalg. Og jeg går ofte i netto og handler til min frokost og nogen gange også til aftensmaden. Intet problem. Så bliver man bare den halve time en anden dag, eller møder et kvarter tidligere de næste to dage. Det styrer jeg selv, for man har tillid til mig. Og når jeg bliver mødt med tillid, så kvitterer jeg med at blive endnu mere samvittighedsfuld.
Og så var der f.eks. sådan en mail med nogle spørgsmål omkring medarbejder tilfredshed, som jeg svarede på, helt anonymt. Men jeg fik formuleret nogle centrale tanker så godt, at min chef tog det med til sin chef, som tog det med til sin chef – som er ChefEN i sådan en kommune. Og der blev det læst højt og taget til efterretning. Helt anonymt. Nu er jeg bare ked af, at jeg ikke også fik skrevet noget om, at til næste jul gider vi ikke have det der klamme belgiske chokolade. Men hvis jeg havde vidst, at den mail ville gå all the way to the top, så var der nok i virkeligheden mange flere ting jeg skulle have skrevet…
Nårh ja, og på vejen til netto kommer man forbi en herlig lille tøjbutik, som bl.a. fører det der Pieces mærke. Så nu kom jeg til at købe to par sko. Men helt ærligt, de koster faktisk ingenting! 180 kr. for et par ballarinaer med kirsebær på og 150 kr. for et par tyrkise sandaler i skind med lidt hæl. Og så er sommeren reddet. Og så mødte jeg oven i købet en kollega derinde…
Var det ikke sådan at din chef læser med (eller var det på det gamle arbejde)
Skal dette læses i lyset af en snarlig lønforhandling (nårh nej det er jo det offentlige=løndiktat)
Hvor køber du de sko henne, jeg der var så glad for mine to par til hhv 400 og 450 men det er jo på ingen måde billigt i forhold til dine indkøb. Og så vil vi se billeder af dem!
Hahahahahahaa åhh, lønforhandling?? Det bruger vi ikke i det offentlige. Jeg stiger mit trin om året. Nårh nej, vent, jeg er på sluttrin nu og stiger aldrig mere, resten af mit liv. Jo, min chef læser med (elsker dig chef, det ved du!) Og alt er skam ærligt ment 🙂
Jeg har ledt efter billeder, men http://www.pieces.com er ikke leveringsdygtig. Jeg må hjem og tage nogen selv. Skoene er jo så købt i den by hvor jeg arbejder, men de kan fås i alle pieces butikkerne. Der er bl.a. en i amager centeret og en i rødovre centeret. Du kan finde flere på den hjemmeside jeg lige nævnte.
Takker
kommer lidt an på hvor i det offentlige system man er, for på embedsmandniveau bruger man lønforhandling…som jeg er glad for, for det giver mig muilghed for at være uden indtægt for tiden, at manden får en temmeligt god hyre.
i øvrigt helt enig i betragtninger om “frihed under ansvar”. Mener man ikke ens medarbejdere kan håndtere det, har man de forkerte folk.