Tre sjove bøger i julegave?

Der skal købes nogle julegaver! Og hvad er bedre end bøger? Intet! Intet siger jeg dig. Bortset fra diamanter. Og iPads. Og verdensfreden. Men de er skarpt forfulgt af bøger!

Hvis du skal købe en mandelgavebog er humor populært. Eller hvis du ved, modtageren af din gave kan lide at grine.

En af de sjoveste danske bøger der er kommet her i efteråret, er samlingen af tekster fra Rokokoposten. Hvis du ikke allerede følger den blog, så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med dig. Det er god satire, der rammer ned i hverdagens nyheder og ser det hele lidt på vrangen.

20121216-201834.jpg

Hvis modtageren af din sjove bog kan lide at læse på engelsk, så er den her et godt bud. Let’s pretend it never happened, a mostly true memoir, af Jenny Lawson aka The Bloggess. Verdens bedste og sjoveste blogger. Amerikaner, depressiv, datter af en taxidermist og gift med Victor, muligvis verdens mest tålmodige mand. Hvad hun ikke kan få ud af en usund interesse for dårligt udstoppede dyr og 1,5 meter høje metalhøner ved navn Beyonce – det er utroligt. Jeg har bogstaveligt talt grædt af grin til flere af hendes blogposter og jeg glæder mig til at læse bogen, som jeg har besluttet at Kristoffer forærer mig i år.

20121216-202349.jpg

Og så den her. En klassiker. Jeg ved ikke engang om den er i handlen længere, men jeg har haft den siden den udkom i 2000 og jeg griner stadig af den. Jeg skriver til jer, fordi… Et indblik i Ditlev H. Møllers omfattende brevveksling er samlet af Uffe Stenstrop (og hvis du er gammel nok, kan du huske at han også var sjov i radioen) og Paul Schiøtt.
Den består af omkring 100 breve fra Ditlev til alle mulige og umulige offentlige myndigheder, hoteller, Hells Angels, kendte mennesker m.m., som alle tager sig tid til at svare venligt på de mildest sagt anderledes breve.

20121216-203309.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.