At fjerne ting med dynamit

Sådan et dejligt billede. Lone har fjernet sin bambus med dynamit, skriver hun, og jeg er i det lune, hvor jeg umiddelbart kan komme på mange ting jeg gerne vil fjerne med dynamit.

1. et stk. lejlighed på amager. Ja, et boligkompleks ville ryge med i farten, men skidt – hvor der handles, der spildes, ikke sandt?
2. en familieminister, der ved så lidt om familier, at hun i dag har udtalt at hun synes vi alle sammen skal have 3 børn. Har hun nogen selv? Nej. Nå? Hvorfor ikke? Nårh, men hun synes ikke sådan hun har tid… Aha? Jammen det har alle vi andre dovne idioter så, eller hvad?? Magen til arrogance! Og for min skyld kan deres liberale idealer sejle deres egen sø, men burde de ikke i det mindste SELV gå lidt op i dem? Har de overhovedet LÆST deres egen leders bog om minimalstaten? De vil styre alt, de blander sig i alt, der er endnu mere kontrol og dokumentation i hele samfundet, hvilket blandt andet er årsagen til, at alle omsorgspersonerne ikke har tid til at passe børnene, de gamle og de syge. Og ALLE – selv dem uden børn – ved da, hvor svært det er at få logistikken til at holde i en børnefamilie. Jeg mener, jeg har kun en af de der små pestilenser, og jeg er allerede ved at kløjs i sygedage, mangel på bedsteforældre i nærområdet, udgifter, udgifter, udgifter, ansvar, ansvar, ansvar, og samtidig skal man piskes på arbejde og aflevere sit barn i en institution der er sparet i knæ, hvor to voksne "ser lidt efter" 22 børn, alt i mens de nærmest skal føre dagbog over hvert eneste skridt de tager dagen igennem. JEG synes vi skal bede ministrene dokumentere hvad de laver!! Jeg tror i hvert fald godt et par stykker af dem kunne bruge LIDT mere tid på at få lidt ilt ind med slanger! Den står jo helt galt til på øverste etage.
3. Ruth. I ved hvem.
4. Mænd der påstår de er for trætte til sex. SÅ KOM DOG IND I SPILLET! Er det ikke det, de selv står på tv og siger???
5. folk der bruger ordene "kompetencer" og "i spil" 14 gange i samme sætning. Ja, jeg har været til faglig dag i dag. Mindst 4 ud af 4 oplægsholdere brugte sætningen "kompencer i spil" og "sætte sine kompetencer i spil" i hver eneste f……. linie. AAAAAAAArrrggg! Men ellers var det en super god dag. Meget inspirerende og spændende. Og så netværkede jeg lidt, og mødte en kollega/læser som jeg aldrig har mødt før, men som så har kendt mig på nettet i 3,5 år. Ret sjovt. OG hun fortalte mig at du læser med hver dag, – ja dig, hendes mand – og jeg synes godt, du kunne komme lidt mere på banen med nogle mandekommentarer. Vi har brug for dit synspunkt ind i mellem.
6. regnvejr. Jeg er ikke helt sikker på, om man kan springe regnvejr væk med dynamit, men jeg synes det er et forsøg værd. Jeg har ting der skal plantes ud. Jeg gider ikke blive våd i mens. 
7. Djævlens små røde advokater aka nisser. En af mine naboer har en i porcelæn stående ved siden af sit havebassin. Hvad fanden er meningen, ja undskyld jeg siger det lige ud. Det er da sygt. Forringer værdien af hele kvarteret.
8. ham maleren som er på tv2 i skrivende stund. Han bliver besat af ånder og maler deres billeder… og sælger dem for 1000 kr. stykket. Pengene bruger han til et børnehjem i Brasilien. Come on. Bed dog om pengene, men lad være med at tro at vi virkelig tror Monet besætter dig og hjælper dig med de åkander. Christ.
9. mig, når jeg er i det her humør.
10. ham der fandt på det med kommunesammenlægningerne. Meget ville have været anderledes, hvis HAN var blevet besat af Monets ånd.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

12 Responses to At fjerne ting med dynamit

  1. Lone skriver:

    i øvrigt…næh, de har nok ikke læst den bog. Nyrup rev den jo i stykker under en valgkamp 🙂 Man kan undre sig over hvorfor de blev så sure over det, når de ikke gider følge den alligevel.

  2. KJ skriver:

    Ha ha ha, herligt indlæg!!!
    Hilsen en første-gangs-kommentar-person…

  3. Suzy Q skriver:

    Ham der opfandt kommunesammenlægningen kunne meget vel have været besat af Monet’s ånd; det er da sådan lidt impressionistisk i den forstand, at laaangt udefra tegner der sig måske et (sløret) helt billede, men så snart man kigger nærmere efter, så opdager man at det hele er løsrevne småbidder, og det kun er menneskets medfødte trang til at skabe MENING der gør, at man i sindet tvinger stumperne til at skabe et helt billede.
    (Læser jeg bøger om receptions-analyse i øjeblikket? ja.)

  4. Julie skriver:

    Orakel Suzy, du har helt ret. Langt fra ser det pænt ud, tæt på er det noget værre rod. FULDSTÆNDIG Monet! Der har vi i virkeligheden forklaringen!

  5. Kirsten skriver:

    Ad2: Grrrraaarh… Er helt enig. Er sikker på, at nogle af hendes kolleger er skyld i, at der altid er enorm dårlig stemning i børnehaven. -Og for den sags skyld på mit eget arbejde.
    Se lige det næste, de skal blande sig i: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6326765.html

  6. Julie - tar hjem nu! skriver:

    Det hænger da overhovedet ikke sammen med det første forslag?? Mindre sex, flere børn – så må vi selv lave mellemregningerne! Hurra!
    Det er jo amerikanske tilstande snart. Den her nypuritisme går for vidt.

  7. Farmer skriver:

    Ad1:
    Det der sjak fra jagtvej. Er de ikke ledige nu?
    Ad2:
    Den familieminister må¨blive årets blæksprutteoffer.
    Ad4:
    Nogle bliver trætte af; men man bliver da ikke for træt til!
    Ad5:
    Til de der foredragsholdere: Tal dansk, din hund! Som regel et dække over, at de reelt ikke har noget budskab.
    Ad7:
    Yes, dræb alle havenisser!
    Ad8:
    Yes, lige så meget fis, som ham den synske, der finder forsvundne ting for andre.
    Ad 9:
    I Mellemøsten laver de sådan nogle mavebælter, du ved.

  8. Lone skriver:

    11. Anette Heick….SKAL hun være alle steder, og så lige på mine økologiske varer??
    12. Fyrværkeri – med ondt, skal ondt fordrives
    13. Telefonsælgere der ringer kl. 17.45 og spærger om de forstyrrer…JA FOR HULAN!
    14. Gadesælgere der lige skal “frelse” mig. Ligner jeg een der er i humør til at blive frelst?
    15. Østeuropæiske tyvebander der udelukkende kommer for at lave plat på Dankort. Som almindelige turister og evt. håndværkere er I mere end velkomne, men jeg FINDER mig ikke i blive udnyttet.
    16. Den del af de automome der ikke kan styre deres voldspsykopatiske handlinger – hvad ligner det at brænde et helt byområde af, så fx de gamle ikke kan komme ud eller få hjemmehjælp. Eller at true alle mulige der bare paser deres arbejde.
    17. ……æv, jeg løb tør 😉

  9. Lone skriver:

    Nu er det jo heller ikke samme person (eller parti) der foreslår det. DF, som står for udmeldingen om afholdenhed, er ikke medlem af regeringen, selvom der er mange der tror det, så sådan et tåbeligt forslag står helt og holdent for egen regning. (min lille indre onde stemme siger, at de bare skal holde for egne rækker….= mindre afkom fra DF’ere)

  10. Sanne skriver:

    Jeg morer mig stadig gevaldigt over den barnløse familieminister, det er da kun til at grine over. Hvad der er endnu mere morsomt er at de i dag prædiker “seksuel afholdenhed” – er det bare mig, eller er der noget der ikke rimer her!?!
    Jeg ELSKER din blog, den må du aldrig til gengæld aldrig futte af!

  11. Malene skriver:

    undskylder lige den uheldige exit på vores samtale. Men det var min ex-chef. stod og overvejede hvor meget hun savnede mig om det var nok til at ansætte mig i en deltids stilling på fuldløn? Tror faktisk at det ender med at vi ses igen på bøfa-konference. I så fald vil det være mig der er den fulde i baren fordi jeg kommer så sjældent ud ;o) har du overvejet en brosten i den mæglers vindue eller er det for langt fra nørrebro???

  12. Sjyli skriver:

    Kanon blog, kanon indlaeg!
    Altid sjovt at tankeeksperimentere med vold og spraengstoffer.
    Nr. 4 giver heller ingen points i min bog.
    Mvh. en Julie i London

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.