Den store jubilæums dag

Der var engang en pige, som hellere ville have været til Kylie Minouge koncert. Men held i uheld var, at ingen af pigens veninder ville med, for de skulle allesammen læse til eksamen.

I stedet gik pigen til indflytterfest hos en bekendt, og dér mødte hun helt uforvarende manden i sit liv. Om end han var ryger, hiphopper, ikke kunne lide katte og gerne altid ville bo i København – med andre ord, han var altså helt forkert – så var pigen bare så nysgerrig, at hun måtte se, hvad det førte til. Nysgerrighed dræbte som bekendt smedens kat, og det gik jo hverken værre eller bedre, end at pigens nysgerrighed fik gjort hende gravid fire måneder senere. Så kan hun måske lære at trække snuden til sig?

Nej, det kan hun ikke, for hun er stadig nysgerrig. Nu er det 5 år siden i dag, og der er stadig masser at udforske og opdage. Det har bestemt ikke været lige ud af landevejen hele vejen, og vi blev enige om i morges, at vi fortjener hver en medalje (det er så her, jeg var så forudseende at købe øreringe til mig selv…) for de her 5 år. Der har været kriser og søvnløse nætter og kolik-ørebarn. Der har været umodenhed, latterlighed og fjollethed.

Men der har også været kærlighed. Og stædighed og omsorg og vilje. Og evnen til at vokse sammen, i stedet for i hver sin retning. Vi er i dag endnu bedre sammen end for de der 5 år siden. Vi taler bedre sammen og de uenigheder der opstår får ikke lov til at vokse ud af proportioner (ret ofte). Og frem for alt, har det stort set aldrig været kedeligt. Men hvis jeg lige må have lov at strø lidt malurt i bægret her, så er det nok det man skal til at passe på nu. Fremover. Kedsomheden der indfinder sig når nyforelskelse er en saga blot og hverdagen kører sin vante gang. Det er selvfølgelig ALDRIG noget problem for MIG. JEG er fandme ikke kedelig! Nej nej.

Nå, og det andet jubilæum: ta daaaa I dag er det et år siden vi overtog det nye hus. Det er ikke et år siden vi flyttede ind – det gjorde vi først d. 18.8. efter instandsættelse osv, men det er et år siden det blev vores. Mit, my precious. Og det er også en væsentlig del af årsagen til, at vi i dag kan fejre det første jubilæum på de 5 år. For havde vi siddet på den 4. sal på amager endnu, så var vi mindst gået fra hinanden, og muligvis havde der også foregået mord. På en eller flere personer i husstanden.

Og nu havde jeg ikke lige tænkt over det, men der er faktisk endnu et jubilæum i dag. Det er ikke mindre end 10 år siden at storebæltsbroen åbnede. Det er da også ret monumentalt. Hmm – så burde jeg jo faktisk have købt mig selv 3 par øreringe, og ikke kun 2…

Vi kan lade den symbolisere min kærlighed til ham den anden? Lidt op ad bakke, men skide flot udsigt? Jøsses, hvor corny…

symbol

OPDATERING   OPDATERING   OPDATERING

Okay, NOGEN har lige sendt mig stor rød buket her på arbejde!!!! Med cellofan og rødt silkepapir!!! Roser og hele svineriet!! Og et kort, hvor der bare står; JEG ELSKER DIG.

Jeg håber virkelig den er fra kristoffer….? 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

19 Kommentarer til Den store jubilæums dag

  1. Marie skriver:

    ÅÅååh, vildt! Du er bare sådan en film-én, der får blomster på arbejdet MED kort uden afsender. Heldige kartoffel. Tillykke med de 5 år.

  2. Eva skriver:

    Kære Julie
    Stort tillykke med jubilæerne. Hvor er det bare stort og hvor er jeg glad for at I først og fremmest fik styr på kærligheden, forholdet og hinanden og sidst men ikke mindst også boligsituationen.
    Hvor lækkert at få blomster på arbejde. Så heldig er jeg faktisk også en gang imellem men det er aldrig på mærkedage men mere bare sådan fordi han synes…!

  3. Mette skriver:

    Kærligheden overvinder alt – altså, hvor er det dog bare ROMANCE .. Til lykke med dagen :o)

  4. Carina skriver:

    Jeg håber også at den er fra den gode stoffer.
    Alt andet ville være meget meget mærkeligt.
    Aiiii røde roser, han kan altså godt, (måske han også en dag kan falde på knæ om ikke endet så ved et uheld 😉

  5. Pia skriver:

    Ved du hvad, jeg kan sgu godt forstå du er rimeligt glad for ham, tror det er helt velfortjent:)

  6. Karen skriver:

    Nøjj – Smuk (men ganske rigtig corny) metafor. Tillykke med jubilæerne! Han har da ret godt styr på det/dig når han sådan sender mystiske blomster/roser til dig!

  7. Trine skriver:

    Ihhh altså…. Sidder her og bliver helt glad over dit indlæg. Tillykke med dagen og kærligheden…

  8. Suzy Q skriver:

    Tillykke med det hele!
    🙂

  9. Pernille skriver:

    Hjerteligt tillykke med de første fem år!!
    Så er der jo kun 7½ år til I kan blive gift 🙂
    Mange hilsner
    Pernille

  10. Karen skriver:

    Tillykke!! Og sikke tiden iler – jeg synes det var i går du var hyped over at du havde overtaget huset.
    Og Klara er stadig to år, ikke? Hun bliver da aldrig ældre, vel?

  11. Kirsten skriver:

    Tillykke. Jeg er utrolig glad for, at det er gået sådan, at du kan skrive det indlæg!
    Om to dage vil jeg holde 7 års bryllupsdag. Eller det vil sige, i morgen vil vi holde 4xfødselsdag og indflytterfest (tror nok, vi har boet her 2 år til sommer???). Tiden går godt nok hurtigt. Og på tirsdag får jeg ny computer, hvor jeg må putte msn på……
    Kh

  12. Takashimaya skriver:

    Jeg synes, det er en flot kærlighed 🙂
    Tillykke med det hele!

  13. A skriver:

    Ih, altså – jeg bliver helt varm om hjertet og også en lille smule misundelig :-)! Stort tillykke med kærligheden og de fem år.

  14. Bodil skriver:

    Ihhh – hvor er det romantisk… tillykke med jubilæum 1 & 2!

  15. Tænk der findes rent faktisk mænd der sender romantiske buketter til deres kærester på arbejde. *suk* Det må jeg lige sige videre. Og tillykke 🙂

  16. Liza skriver:

    Hej Julie, det er bare gamle Liza fra for længe siden, som lige kom forbi…
    Hjerteligt tillykke med dagen, godt gået – jeres liv lyder lidt som vores altså…:-)

  17. Maria skriver:

    Nååårh – bli’r helt varm om hjertet og våd i øjnene af at lse dine ord…
    Teløk ! 😀

  18. Sanne skriver:

    Der var en gang en ung knøs, hverken høj eller flot, som inviterede en 16-årig blondine ned i sin bil for at høre hans højtalere! Ja, det er sandt! Han var kun lige fyldt 18 og havde ikke kørekort, men bil havde han – en gammel VW bobbel fra 63 med teaktræsstuehøjtalere i det minimale bagagerum. Så de traskede hånd i hånd meget langt til boblens gemmested, hvor det viste sig at den var punkteret. Så blondinen satte sig ind i tørvejr i boblen, mens knøsen baksede med at skifte dækket. Det blev ikke til ret meget kysseri, men det var der ikke rigtig nogen af vennerne der troede på senere.
    Det er nu 27 år siden og vi nyder stadig hinanden, vi er stadig nysgerrige og vi keder os aldrig! Så der er håb for jer også, Julie. 🙂
    mange e-knus
    Sanne
    … som er stor fan af din blog, tjækker den dagligt.

  19. mariahønen skriver:

    Tillykke med alle de ting du idag kan fejre. Og blomster også, du er bare en heldig kanut.
    Jeg håber også de er fra Kristoffer – ellers har vi et mysterie som du må fortælle om – spændende 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *