Hvad har du i håret?

Jeg overvejer at blive klippet. Og måske farvet lidt også. Ikke så meget, men måske?

Jeg er bare meget træt af mit hår. Engang var det laaaangt, lyst og naturkrøllet/bugtet.

Efter to børn og en masse hormornelle forandringer (alderen, den satan) er det tørt, brunt og fladt. Så nu forstår jeg, hvorfor Koner og Mødre altid har sådan nogle korte praktiske frisurer. Det er fordi de ikke kan andet.

Men jeg har det svært med det. For jeg gider ikke være sådan en, der havde langt sexet hår og var frisk og ung. Og så har man indfanget manden, og fået de to børn, og SÅ skal man til at være kedelig og gå i matchende joggingsæt og have en smart, praktisk korthårs frisure.

Men måske er det sådan det er? Sådan, jeg er? Nu?

Måske skal jeg bare ryste det af mig, og fokusere på at jeg vil klippes for at se godt ud. I modsætning til nu, hvor håret nok er langt-ish, men ikke særlig spændende og ret trættende at se på.

Man er lidt som ham der Samson, hvis styrke sad i manken, og da Delilah narrede ham og klippede det af, gik det seriøst ned ad bakke for fyren. Man har meget i sit hår. Identitet. Selvværd måske? Sexappeal? Gud forbyde det.

Nå. Men jeg tror, jeg gør det. Måske bare en page? Eller til skuldrene, og lidt etager. Pandehår? Nej. Ikke når man har briller. For meget gang i den i hovedet. Nå. Men jeg TROR, jeg gør det. Mmm, helt sikkert. Måske.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 Kommentarer til Hvad har du i håret?

  1. Line skriver:

    Jeg ved, hvad du mener! To børnefødsler inden for to år gjorde ligesom ikke noget godt for mit hår… Men jeg holdt stædigt ved at have langt hår. Meeeen det har så resulteret i, at jeg har en hjelm af små hår rundt om hele hovedet, for jeg tabte rigtig meget af at amme. Det har dog hjulpet at skifte til en rigtig god shampoo og balsam, for så lægger de sig. Nogle aftener låser jeg mig inde på badeværelset og giver det en ordentlig motherfucker af en hårkur. Det hjælper. Det gør det altså. Og nu er ammetabte hjelmhår vokset nogenlunde ud igen, og jeg skal ikke kæmpe for at få langt hår igen. Vælg dog en rigtig smart (mandlig) frisør og fortæl om dit dilemma. Pengene er godt givet ud.
    Hilsen Line

  2. Marie skriver:

    Synes bare du skal huske på at pandehår og krøller IKKE er en god blanding – det kan meget hurtigt komme til at ligne noget munkekrans-halløj.

  3. Marie skriver:

    Æh, så skrev du jo at dit hår nu var glat…så bare glem det.

  4. munkekranshalløj heh…fedt ord!

  5. julie skriver:

    Ja, men pandehår er bare ikke mig. Jeg går bonanza hvis nogen kilder i mit hoved. Jeg havde pandehår som barn, men var storforbruger af hårbøjler – det skulle bare væk fra min pande! Og så går pointen lidt af det.

  6. Karen skriver:

    Hårbøjler er jo så trendy ligenu så hvorfor ikke?
    Jeg har selv langt hår over skulderne men det er altid sat op – fordi det er mest praktsik ;-). Når jeg en sjælden gang lader det hænge ned bliver min mand nyforelsket, så det skal ikke klippes 😉

  7. Trine skriver:

    Ved hvordan du har det!
    Når jeg ser billeder af mine første år som nybagt mor er det mit korte, praktiske (og super kedelige) hår jeg gyser over…
    Men det er en hårfin balance (hø), for hvordan undgår vi mormor-fælden og de blå lokker?
    Du kan jo evt besøge http://www.hair.dk for en masse god inspiration 🙂

  8. Jennie skriver:

    Det som jeg erfarer ved at kigge på andre kvinder: lad være med at klippe det for kort! Kvinder med børn der har kort hår skal virkelig oppe sig for ikke at se kedelig og gammel ud. Måske lidt mørkere? Man er vel lidt latino?!

  9. Suzy Q skriver:

    Vi har det hele i håret.
    Til skuldrene og en god farvning – lidt mørkere, men ikke for meget.

  10. Passionpopsicle skriver:

    Du bliver SÅ glad for det, det LOVER jeg.
    Jeg havde hår til nederst på ryggen (ok, til måsen) og jeg var bare så træt af det (fordi det var blevet lidt slasket og brunt), men det var jo mit laaaange, flooootte hår og det havde taget ååårevis at få så langt.
    Men så en dag blev jeg RIGTIG træt af det og klippede det af i noget op-til-ørerne-kort page og det var skønt med forandring, og mit hår så levende ud igen og nu hvor det vokser ud igen ser det også meget bedre ud.
    Så klip det, klip det, klip det. Og det ER jo kun hår og vokser ud igen og hvis du føler dig for meget praktisk-mor kan du vel altid farve det lyserødt. Eller sådan noget.

  11. Takashimaya skriver:

    Gør det!
    Hver gang jeg er træt af mit hår og det er dumt og grimt og kedeligt og alligevel ikke kan noget smart eller spændende så går der lige et par måneder med at tage sig sammen og vente på, at frisøren får en ledig tid. Men HVER GANG jeg er hos min frisør bliver jeg lige overrasket over, hvor meget man åbenbart kan med mit helt almindelige, kedelige hår.
    Så kan man lige farve lidt og klippe lidt assymetrisk eller med noget page eller etager eller noget.
    Kombinationen af kedeligt hår og god frisør har for mit vedkommende bla resulteret i bundesliga-hår (da jeg fik det var det dog næsten lige FOR moderne til mig), Pernille Rosendahl-hår (dengang hun havde det der lange pandehår), hår som Madonna havde i sin Hung up video.

  12. Puk skriver:

    Pjat med briller og pandehår. Jeg har aldrig fået så mange komplimenter for mit hår, som da jeg havde pandehår lige til kanten af brillerne.

  13. Sanne skriver:

    Page lyder da som en udmærket gylden middelvej, så kan det jo evt blive kortere sidenhen.

  14. Line Aa skriver:

    Julie – du MÅ ind til Thomas (eller Danni) i frisør Gupi (han er bedre end navnet lyder) Han er ikke mindre end genial, og rimelig – ikke billig – men rimelig.
    Han kan altså noget med hår,- og klimpninger som får en til at ligne lige det man ønsker. Har flere veninder der nu har overgivet sig.
    Der kan bookes online på http://www.frisorgupi.dk. husk at markere så mange dage som muligt, så kommer flere muligheder frem.
    Prøv det!
    Line fra ND

  15. Nilab skriver:

    Til Line fra ND!
    Hej Line!!
    Jeg har aldrig i mit liv været tilfreds med en klipning før jeg blev klippet hos Thomas i gupi!!! Det blev så godt! Fik klippet en super god page helt som jeg ville.
    Nu har han lukket sin salon!
    Og jeg er blevet klippet hos en anden som langt fra er ligeså god!
    Hvad skal jeg gøre?! Kan du få fat på Thomas?!
    Hilsen Nilab.

  16. Lea skriver:

    Ikke alt for kort men forandring er godt, som andre også har skrevet er hårbøjler jo helt vildt moderne og det pifter altså en kedelig frisure super meget op, jeg har selv lavet nogen, og er bare så glad for dem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *